Godmorgen! I dag skal vi se nærmere på det ukrainske droneangreb på en russisk terminal, 100 kilometer fra Finland. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Tophistorier
Valget i delstaten New Hampshire er ikke kun vigtigt for de lokale. Udfaldet kan i sidste ende få store konsekvenser for hele USA. For Europa. Og for Ukraine, lyder analysen.
Som forsvarsminister i 1980erne var han imod kvindelig værnepligt. Men nu er Hans Engell blevet klogere.
Ny skimmelsvamp på Riget blotlægger landsdækkende problem. De danske hospitaler er generelt slidte, og flere steder er det decideret kritisk, viser analyse.
Erhvervsministeren vil gerne give iværksætterne bedre rammevilkår. Men iværksætterne selv ønsker ikke meget andet end skattelettelser og nemmere adgang til kapital.
Hun var dronning af influencerbranchen, men fik nok af hamsterhjulet. Nu vinker Pernille Caroline Lotus farvel til høj direktørløn og laver drastisk karriereskift.
Dagens vigtige: Ukrainsk droneangreb »ryster Rusland«

Angrebet på russisk olie- og gasterminal 100 kilometer fra Finland kan for alvor sætte gang i diskussionen om, hvorvidt der er risikoen for, at krigen i Ukraine kan sprede sig til Norden og de baltiske lande.
Sådan lyder analysen fra Peter Suppli Benson, nordisk korrespondent for Berlingske.
»I Sverige diskuterer man åbent om risikoen for krig i landet. Regeringen i Polen og NATO-ledere siger åbent, at NATO-medlemmerne skal være klar til egentlig krig i løbet af de kommende to-tre år. Så voldsom er situationen netop nu,« siger Peter Suppli Benson.
Rusland har de seneste dage været ramt af en række angreb fra ukrainske droner. Senest udbrød der natten til søndag brand på Ust-Luga-terminalen tilhørende olie- og gasproducenten Novatek efter et ukrainsk droneangreb i havneby 170 kilometer vest for Skt. Petersborg.
Havnebyen ligger ved Finske Bugt, og terminalen er dermed blot 100 kilometer fra Finland. Skibene, der bruger terminalen, sejler gennem de danske farvande hver dag, forklarer Peter Suppli Benson.
»Det her er en episode, der ryster Rusland, og det må være et spørgsmål om tid, før vi ser en kontant og militær reaktion fra præsident Vladimir Putin. Han kan dårligt undlade at svare igen,« lyder analysen.
»Angrebet på terminalen må få forsvarerne i Finland, Sverige, de baltiske lande og Polen til at frygte reaktionen fra Rusland.«
Peter Suppli Bensen tilføjer, at Rusland har kapaciteten til at udføre hybridangreb, for eksempel mod kritisk infrastruktur på land eller under havoverfladen, i vestlige lande.
»De har gjort det før – og de kan hurtigt gøre det igen. Det er et sandsynligt scenario på et tidspunkt, hvor relationen mellem Rusland og de omkringliggende lande er brudt helt sammen,« siger den nordiske korrespondent.
Dagens Pilestræde
Sydafrika har lagt sag an mod Israel ved den Internationale Domstol i Haag. Israel begår folkemord i Gaza, lyder anklagen.
Har Sydafrika en god sag? Vil det få betydning for Israels fremfærd i Gaza? For de mange civile, stort set hele den palæstinensiske befolkning i Gaza, der lige nu lider voldsomt?
Marc Schack, lektor i folkeret på Københavns Universitet, forsker i regulering af krigsførelse og beskyttelse af civile under krig og konflikt, og så rådgiver han regeringen om krigen i Gaza gennem forskningsprojektet »InterMil«. Han er gæst i dagens Pilestræde. Lyt til episoden her.
<iframe src= https://omny.fm/shows/pilestraede-berlingskes-nyhedspodcast/skabelon-sydafrika-israel/embed?style=artwork" allow="autoplay; clipboard-write" width="100%" height="180" frameborder="0" title="Folkemord i Gaza?">
Fik du læst?
Kommentar | Det er narcissisme at slå hånden af en forælder, der elsker dig. På grund af den livslange smerte og ensomhed er det den hårdeste straf, man kan udmåle.
Litteratur | Forfatteren Daniel Dalgaard har haft det svært med sin far. Ligesom mange andre mænd fra hans generation ønsker han at være en anden slags mand end sin egen far. Men nutidens mænd sidder fast i traditionerne.
Rusland | Spændingen er på kogepunktet i en af de olierigeste russiske regioner, Basjkortostan, efter de største protester i Rusland i årevis. Regimets hårde modsvar vil kun forstærke proteststemningen, siger oprørslederen til Berlingske.
Lige nu
DENNE TEKST UDFYLDES AF PULSCHEF …
God dag!
Venlig hilsen
Julie Søltoft, journalist