Godmorgen! Flere danskere bliver over 80 år, og det vil skabe en meget stor omvæltning på arbejdsmarkedet i de kommende år. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Tophistorier
Ledende medlemmer af den franske regering antyder kraftigt, at Vladimir Putin har et medansvar for det islamistiske terrorangreb på blandt andre Samuel Paty.
Nedlukninger og frygten for et sammenbrud på hospitalerne spillede en central rolle i håndteringen af coronakrisen. Men sådan behøver det ikke at være, viser erfaringer fra opsigtsvækkende nyt projekt.
Fem år efter covid-19 i USA: Det handlede ikke kun om sundhed, men om alt fra politik til konspirationsteorier – og man kan stadig se sporene i dag, skriver Berlingskes USA-korrespondent, Jacob Heinel Jensen.
Tænketank kaster sig i ringen med Dansk Industri: Det er en trussel mod den danske model
Steffen Bach var kok i superligaen, da en helt særlig interesse drev ham til Osaka for at gennemføre en unik uddannelse. Nu har han dedikeret sit liv til madentusiastens vigtigste redskab.
Dagens vigtige: Danmark går i gråt, og det kræver 88.000 flere offentligt ansatte

Danmark står over for en markant aldring af befolkningen, hvor især antallet af borgere over 80 år vil stige kraftigt.
Det vil skabe voldsomme forandringer i den danske økonomi og kræve 88.000 flere offentligt ansatte det næste årti, vurderer topøkonomerne Jan Rose Skaksen og Torben M. Andersen i deres nye bog 'Danmark går i gråt'.
I bogen bliver det beskrevet, hvordan mere end hver fjerde dansker er over 60 år i dag. Og ser vi frem mod årtusindskiftet, vil næsten fire ud af ti borgere være over 60 år.
Endnu mere afgørende er det dog, at det i det kommende årti er gruppen af danskere over 80 år, som kommer til at vokse meget kraftigt.
De 80-årige er helt afgørende, fordi det er i den alder, at danskerne for alvor begynder at trække på sundhedssektoren og ældreplejen.
Hvis økonomernes beregninger kommer til at holde, vurderer de, at det vil betyde, at den private beskæftigelse vil falde over de kommende år, da den offentlige sektor skal opsluge hele den øgede arbejdsstyrke.
»Allerede i 2028 skal vi op på at have næsten 80.000 flere offentligt ansatte for at opfylde kravene ved de flere ældre. Der er et relativt kort aftræk på det her. Startskuddet har nærmest allerede lydt,« siger Torben M. Andersen.
Økonomerne vurderer, at det er en næsten umulig opgave at skaffe så mange tusinde ekstra ansatte til det offentlige, og at der derfor kan blive behov for endnu mere effektivisering og udenlandsk arbejdskraft.
Læs mere om økonomernes beregninger og konsekvenserne for arbejdsmarkedet her.
Fik du læst?
Sundhed | Reformertræning er blevet populær. Og på især to punkter er det særligt sundt, mener professor.
Virksomheder | Det danske solbrillemærke Christopher Cloos gik konkurs med milliongæld. Nu er »en række forhold« meldt til politiet.
Forsvar | Hundreder af milliarder bliver pumpet ind i Forsvaret. Men Danmark mangler arbejdskraft, så hvor skal soldaterne komme fra? På Forsvarsakademiet sidder en forsker, som har fundet et kæmpe potentiale.
Lige nu:
Tidligt mandag morgen dansk tid gav Trump en ny melding om våbenhvileforhandlingerne mellem Ukraine og Rusland.
»Jeg skal tale med præsident Putin på tirsdag. Der er blevet gjort et stort stykke arbejde i løbet af weekenden,« lyder det fra Trump, mens han er på vej fra Florida til Washington, D.C. i præsidentflyet, Air Force One.
»Vi vil se, om vi kan få stoppet den krig. Måske kan vi, måske kan vi ikke, men jeg tror, vi har en meget god chance,« siger han.
Trump sagde samtidig, at han tirsdag måske vil have noget at »meddele« vedrørende den seneste tids drøftelser om Rusland og Ukraine.
Du kan bliver opdateret med det seneste nye i vores liveblog.
Tak, fordi du læste med.

