SPONSERET INDHOLD

Klogere og klar til næste skridt i karrieren: Det fik vi ud af vores MBA

Motivationerne er mange, ambitionerne store og udbyttet er nye kompetencer og større forretningsindsigt. Derfor kan en MBA være afgørende for karrieren.

PR foto: Michael Friis Fold sammen
Læs mere

”Uddannelsen gav mig lige det ekstra. De ekstra kompetencer og den indsigt, der skulle til, for at jeg kunne udfolde mit eget potentiale. Den gav mig mod på andet og mere i min karriere,” fortæller Michael Friis, der i dag er Adm. Direktør for Ruko A/S, og tidligere MBA-studerende på Niels Brock.

Ligesom mange andre valgte Michael at gennemføre en MBA-uddannelse, for at skærpe sine kompetencer, og samtidig forberede sig på næste skridt i karrieren.

Giv kompetencerne et boost
Der kan være mange grunde til at søge efteruddannelse i form af eksempelvis en MBA. Vi har talt med tre tidligere MBA-studerende fra Niels Brock om baggrunden for deres valg af uddannelse, og hvad den sidenhen har betydet for dem og deres karriere. Nogle bruger den som kronen på værket for deres personlige uddannelse, mens andre har set det som en oplagt mulighed for at få fyldt rygsækken med nye kompetencer.

Få et uforpligtende opkald om MBA uddannelsen

”Jeg er helt autodidakt indenfor min branche, og der står ’sygeplejerske’ på mit eksamensbevis. Derfor håbede jeg, at en MBA kunne give mig et bredere spektre af kompetencer, der ville være til gavn for mit virke og min karriere. Og det håb blev til fulde opfyldt,” siger Betina Liliendal, som allerede inden MBA'en sad som direktør i medicinalfirmaet Teva, til trods for at hun ikke havde nogen formel kommerciel lederuddannelse.

Generelt er de studerende på MBA-uddannelsen højtuddannede, der professionelt sidder højt oppe i hierarkiet i de store virksomheder. Mens mange får det ud af uddannelsen, at den giver ny indsigt i forretningsverdenen, så har den for andre betydet, at de bliver endnu sikrere i deres job, og føler sig rustede til at klare de udfordringer, man møder som leder i store virksomheder.

”Jeg manglede de sidste procent for at nå helt i mål med mine kompetencer, og følte at denne uddannelse var oplagt til det. Alting forandrer sig jo hele tiden, og vil man følge med udviklingen, så kræver det noget af en selv,” siger Torbjørn W. Eriksen Shafer, salgsdirektør i Invita.

Den sociale læring
Vælger man at tage en MBA på eksempelvis Niels Brock, vil man hurtigt blive en del af et dybt professionelt miljø, hvor både undervisere og medstuderende kommer med vidt forskellige baggrunde, og repræsenterer mange forskellige dele af det danske erhvervsliv. Dette giver et stort mix mellem mange typer af både brancher og kompetencer. Målet er at give en stor diversitet i studiet, men også give indblik i de mange forskellige måder at arbejde på i erhvervslivet.

Få et uforpligtende opkald om MBA uddannelsen

”Det var enormt spændende at opleve, hvordan andre tænker og agerer. Vi spændte over mange brancher og mennesketyper, men det gjorde faktisk bare, at vi lærte rigtig meget af hinanden, og det gav meget lyst til at lære endnu mere,” siger Michael Friis, der bakkes op af Betina Liliendal:

”Det kan lyde nærmest banalt, men det er utroligt givende at arbejde med og lære af andre brancher, hvor man oplever de samme problematikker. Os studerende imellem blev der gjort op med brancherne, og jeg lærte personligt virkelig meget af de andres tanker og input,” fortæller hun.

Det nære studiemiljø på uddannelsen er ifølge flere af de tidligere studerende en af kilderne til den gode oplevelse, de hver især har taget med sig fra, og det nævnes som en af uddannelsens klare styrker.

”Samspillet med de andre var virkelig godt og vigtigt. Det holder en til ilden, og det gør læringsprocessen bedre. Og læring bliver sgu mere interessant, når man gør det sammen med dygtige folk, man gerne vil være sammen med,” siger Torbjørn W. Eriksen Shafer.

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.