Danske Bank og den tidligere topchef Thomas Borgen bliver hevet i retten af to amerikanske myndigheder som følge af hvidvasksagen.
Myndighederne repræsenterer offentligt ansatte pensionsopsparere i et søgsmål, der er anlagt i Danmark. Det skriver Børsen.
Der er to parter bag stævningen, hvoraf den ene er United States of America. Søgsmålet er anlagt tilbage i september 2020 ved Københavns Byret.
Der er med andre ord ikke tale om en afslutning på de store efterforskninger af hvidvasksagen, som lige nu foregår hos det amerikanske justitsministerium, Department of Justice, eller hos børstilsynet, SEC. Disse efterforskninger kan ende med en milliardstor bøde til Danske Bank, spår analytikere løbende.
Amerikanske pensionsopsparere
Imidlertid er det meget usædvanligt, at den form for erstatningssag anlægges af amerikanske myndigheder mod danske virksomheder eller en dansk ledelse i Danmark.
Lars Bo Langsted, der er professor emeritus ved Aalborg Universitet, kan ikke huske andre tilfælde, siger han til Børsen.
Hos det amerikanske justitsministerium styres søgsmålet på den ene side af ministeriets civile division, Office of Foreign Litigation.
Den anden af de to sagsøgere i stævningen er det amerikanske regeringsorgan Federal Retirement Thrift Investment Board (FRTIB), der styres af fem bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget af den amerikanske præsident, skriver Børsen.
FRTIB har ansvaret for en af de største statslige amerikanske pensionskasser, der ifølge Børsen dækker seks millioner ansatte, herunder særligt i det amerikanske militær og postvæsen, og som har købt aktier i Danske Bank.
Søgsmålet lyder foreløbig på et krav på ti millioner kroner, men ventes ifølge Børsen at kunne stige til et stort trecifret millionbeløb i den endelige tabsopgørelse.
Danske Bank har ikke villet udtale sig til Berlingske, men oplyser i en pressemeddelelse, at banken har til hensigt at forsvare sig mod kravene.
»Tidspunktet for afslutningen af sådanne retssager og deres udfald er usikkert,« skriver banken.
1.500 milliarder kroner
Hvidvasksagen i Danske Banks estiske filial er blevet afdækket af Berlingske siden 2017. Bankens egen advokatundersøgelse, udført af Bruun og Hjejle, vurderede i 2018, at »en stor del« af de 1.500 milliarder kroner, der var strømmet gennem filialen, var mistænkelige.
Sagen førte i 2018 til Thomas Borgens afgang, og siden fulgte det meste af den øverste ledelse med.
I dag efterforskes banken fortsat i flere lande, herunder USA, Estland, Frankrig og i Danmark hos SØIK, der også er kendt som Bagmandspolitiet.
Sideløbende er der anlagt en stribe civile erstatningskrav mod banken og den daværende ledelse for de tab, investorerne blev påført, da aktiekursen styrtdykkede undervejs.
Sagsøgerne mener blandt andet, at banken var for langsom til at reagere på advarsler om mulig hvidvask og var for længe om at informere markedet om de mulige problemer.
