Små ejerlejligheder styrer uden om opbremsning i København
Der er stadig rift om de mindre ejerlejligheder i København, mens resten af markedet tager sig en puster, viser nye tal.

Der er stadig rift om de mindre ejerlejligheder i København, mens resten af markedet tager sig en puster, viser nye tal.

Mens det københavnske marked for ejerlejligheder generelt er gået ned i gear, sælges de små ejerlejligheder fortsat som varmt brød. Faktisk bliver der solgt relativt flere af de mindre lejligheder, end der er udbudt til salg. Det viser en særopgørelse, som brancheorganisationen Finans Danmark har udarbejdet for Berlingske.
Ifølge opgørelsen er næsten halvdelen af de lejligheder, der bliver solgt i København, på mellem 50-75 kvadratmeter. Men de udgør kun knap en tredjedel af det samlede udbud af ejerlejligheder i kommunen.