Berlingskes privatøkonomiske brevkasse giver svar på alle dine spørgsmål om renter, pension, bolig, formue og meget mere.
Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk.
Kære brevkasse
Jeg spørger ind til min mors pludselige dødsfald, og hvad hun døde af, som jeg absolut på ingen måder må få at vide fra hendes egen praktiserende læge, og ej heller må jeg fra plejehjemmet få aktindsigt i hendes journal, selvom jeg ved, at jeg har lovmæssig ret til det.
Min mor og jeg var meget tætte, og vi havde ingen store hemmeligheder for hinanden. Jeg spurgte hende for cirka et år siden, hvordan hun ville have det, når det blev hendes tur, og vi fik en rigtig god snak om dette.
Men jeg føler, at jeg har mange uopklarede spørgsmål vedrørende min mors død, som hendes læge nægter at uddybe for mig, selvom jeg føler, at jeg har ret til svar. Hvad kan jeg gøre ved det?
Med venlig hilsen
L.H.
Det er en ringe trøst, men du er ikke alene om at være frustreret over reglerne. Og det er ikke let – tag for eksempel bare »Vejledning nr. 9118 om aktindsigt i patientjournaler og om videregivelse af helbredsoplysninger til afdødes nærmeste pårørende« af 26. januar 2022 på 23 tætskrevne sider på juradansk.
Min konklusion er, at du skal give din læge endnu en chance, og hjælper det ikke, kan du klage. Af hensyn til andre læsere breder jeg baggrunden for min konklusion lidt ud.
Sundhedslovens regler om aktindsigt omhandler en personlig ret for patienten (såkaldt egenacces) eller patientens repræsentant en direkte ret til aktindsigt. Det følger af Sundhedslovens § 14. Andre har ikke ret til at se journalen.
Patienten kan ved fuldmagt give andre lov til at få aktindsigt, men det er ikke helt enkelt at sige, hvilke krav der stilles til fuldmagtens indhold. På den ene side er hensynet til, at det er meget følsomme personoplysninger, og på den anden side det almindelige princip om, at man kan lade sig repræsentere af andre.
Jeg ved, at det kommer bag på mange, at når patienten er død, indtræder de nærmeste pårørende ikke i patientens ret til aktindsigt i den pågældendes patientjournal mv. En afdød patients nærmeste pårørende har dog ret til at få videregivet oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, hvis det ikke må antages at stride mod den afdøde patients ønske og hensynet til afdøde, eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod, jf. sundhedslovens § 45, stk. 1.
Her mister mange pusten. Bestemmelsen tager sigte på den helt almindelige og forståelige situation, hvor afdødes nærmeste pårørende ønsker oplysninger om årsagen til dødens indtræden mv. og eksempelvis henvender sig til det sygehus, hvor vedkommende var indlagt og efterfølgende afgik ved døden, eller til afdødes praktiserende læge, ligesom du har gjort.
Personkredsen »nærmeste pårørende«, der efter sundhedslovens § 45, 1. pkt. kan modtage oplysninger om afdøde, er ikke nærmere angivet i loven. Det vil således bero på et konkret skøn i den enkelte situation, hvilke personer der i hvert enkelt tilfælde må anses for nærmeste pårørende.
Ved nærmeste pårørende forstås først og fremmest patientens samlevende ægtefælle, samlever eller samlevende registrerede partner, slægtninge i lige linje, adoptivbørn og – alt efter de konkrete forhold – søskende og plejebørn. Begrebet fortolkes normalt udvidende. En nær ven, patientrådgiver m.fl., der er fortrolig med patienten, og som af patienten blev opfattet som den nærmeste, falder ind under begrebet, hvis det er utvivlsomt, at pågældende er den nærmeste. Som datter falder du ind under begrebet, og du har altså en ret. Men til hvad?
Retten omfatter kun sygdomsforløbet umiddelbart op til dødens indtræden, herunder normalt kun det sygdomsforløb, som vedrører den sygdom, der var årsagen til dødens indtræden. Det beror på en konkret vurdering (juristers legeplads), hvilke oplysninger om afdødes sygdomsforløb, du som nærmeste pårørende kan få, og hvor langt tilbage i tid.
Oplysninger om dødsårsagen skal sammenfatte det sammenhængende forløb, som førte til dødsfaldet. Hvis dødsårsagen er usikker, kan der efter omstændighederne gives flere oplysninger om sygdomsforløbet.
Oplysningerne må kun videregives, hvis det ikke må antages at stride mod afdødes ønske, og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod. Sådanne hensyn kan for eksempel være til stede i tilfælde, hvor journalen indeholder oplysninger om afdøde eller forholdet mellem den afdøde og de pårørende, som det konkret må antages, at den afdøde ikke ville have ønsket, at de pårørende blev bekendt med.
Hvis afdøde udtrykkeligt har tilkendegivet, at den pårørende ikke må få videregivet oplysningerne, vil oplysningerne heller ikke kunne videregives.
I særlige tilfælde vil det efter lovens § 45, 2. pkt., og i medfør af sundhedslovens såkaldte værdispringsregel i § 43, stk. 2, nr. 2, være muligt at videregive oplysninger til afdødes nærmeste pårørende, selvom afdøde udtrykkeligt har modsat sig dette, ligesom der efter denne bestemmelse efter omstændighederne kan gives andre oplysninger end oplysninger om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde.
Det er en betingelse for videregivelse efter denne regel, at videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre, jf. sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2. Jeg håber du stadig er med – krystalklart er det jo ikke.
§ 45, 2. pkt., indebærer ikke en ret for den pårørende til at få de ønskede oplysninger, men en mulighed for, at oplysningerne kan udleveres, uden at der herved sker en tilsidesættelse af sundhedspersonens tavshedspligt. Dine interesser i som pårørende at få helbredsoplysninger om din mor kan overstige din mors krav på fortrolighed, for eksempel hvis du har mistanke om, at din mor blev udsat for fejlbehandling.
Du er som datter klageberettiget i forhold til Styrelsen for Patientklager. Det vil gælde, hvis du mener, der er et erstatningskrav.
Tiden er kommet til at gentænke reglerne
Jeg oplever, at det i denne forbindelse er meget frustrerende for pårørende at opdage, at § 45 ikke giver ret til at få de ønskede oplysninger i en bestemt form. Oplysning om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde kan således gives mundtligt – for eksempel ved et møde mellem en læge og den nærmeste pårørende – eller som et skriftligt resumé.
Der er dog ikke noget til hinder for at give oplysninger i form af udskrift fra journalen, hvis det skønnes, at en sådan videregivelse er en egnet måde at give oplysningerne på, og der ikke herved gives oplysninger, som omhandler andet end afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde.
Din mors læge har ret til at få oplysninger videregivet om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde fra sygehuset m.fl., jf. § 45, 1. pkt., dog kun hvis det ikke antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde, eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod. Din mors læge kan altså få oplysninger og videregive dem til dig, hvis lægen finder, at betingelserne er opfyldt.
Der kan klages til Styrelsen for Patientklager over afslag på videregivelse af visse helbredsoplysninger om en afdød patient. Klagen behandles enten af Styrelsen for Patientklager eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Styrelsen for Patientklager tager stilling til kritik af håndteringen af din anmodning om ret til oplysninger. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn tager sig af kritik af en eller flere sundhedspersoner.
Der er en klagefrist på to år, efter det tidspunkt klager har været eller burde have været opmærksom på det forhold, der klages over. Der er en absolut frist på fem år, og der kan ikke gives dispensation fra disse.
Afgørelserne kan ikke indbringes for en højere instans, hvilket jo levner mulighed for, at afgørelser kan træffes i nogenlunde sikker forvisning om, at der ikke sker efterprøvelse, men det vil være muligt at klage til Folketingets Ombudsmand, der dog selv afgør, om en klage skal behandles.
Jeg oplever ofte problemer i dødsboer, hvor det desværre er meget vanskeligt at få indsigt i afdødes journal. Jeg tror, det hænger sammen med, at allerede patientens ret til fri indsigt var mange, mange år undervejs.
Nu synes jeg, at tiden er kommet til, at vore politikere skal gentænke reglerne om ret til indsigt og se dem i lyset af, at vi skriver år 2023. Tiden er løbet fra den meget restriktive praksis og tænkning – jeg oplever i mit arbejde som advokat, at der er et udbredt ønske om, at nærmeste pårørende skal kunne få de nødvendige oplysninger.
Jeg synes, du skal forsøge at få lægen til at informere dig, og hvis det ikke lykkes, så må du klage over det. Link til klage: https://stpk.dk/borgere/naevn/sundhedsvaesenets-disciplinaernaevn/
Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H)
www.forumadvokater.dk
Log ind eller opret en profil
Så er du nemt videre og kan deltage - det kræver ikke abonnement.
Se mere
