Berlingskes nye privatøkonomiske brevkasse giver svar på alle dine spørgsmål om renter, pension, bolig, formue og meget mere.
Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk.
Hej brevkasse
Jeg har et spørgsmål i forbindelse med privatøkonomien.
Jeg er bevidst om, at man kan skære en del af sin restgæld væk, hvis man konverterer op. Dertil vil man herefter have en højere rente, men hvordan fungerer processen rent faktisk? Er der en mellemstation imellem konverteringerne, eller er de afhængige af hinanden?
Her er et eksempel:
Restgæld på en million, fast rente på 2,0 procent (med afdrag) og købt i sin tid til kurs 99.
Der konverteres op til et 5,0-6,0-procents lån med afdrag til kurs 100.
Det gamle lån er nu i kurs 70, det vil sige, at der skal betales 700.000 kroner for at komme ud af det gamle lån.
Disse 700.000 kroner er så den nye restgæld til renten på 5,0-6,0 procent.
Kan der eksempelvis imellem disse to step afdrages på lånet med en opsparing på 200.000 kroner?Så den nye restgæld starter på 500.000 kroner?
Med venlig hilsen
A.M.
Kære A.M.
Når man omlægger et realkreditlån, foregår det i to samtidige step. Først indfries det eksisterende lån, og derefter optages der et nyt realkreditlån, der er stort nok til at dække mellemværendet.
I det nævnte eksempel skal boligejeren altså først indfri det eksisterende fastforrentede 2,0-procents lån med fast rente og afdrag på en million kroner. Det sker ved at opkøbe de bagvedliggende obligationer.
Hvis indfrielseskursen er 70, kan obligationer bag lånet opkøbes for 700.000 kroner. Dog koster indfrielsen et fast gebyr til Nordea på 950 kroner for papirarbejdet samt en afregningsprovision til Nordea Kredit på 1.050 kroner for at handle obligationerne. Det svarer til, at boligejeren i det konkrete eksempel kan indfri gælden ved at aflevere 702.000 kroner til banken.
Det er dog de færreste boligejere, der har 702.000 kroner stående på bankbogen, og derfor har de fleste familier behov for et nyt lån til at dække gælden på de 702.000 kroner.
Boligejeren kan dog godt vælge at tømme sparegrisen, inden det nye lån optages, og derigennem nedbringe gælden yderligere. Har boligejeren eksempelvis sparet 200.000 kroner op, behøver boligejeren derfor kun at optage et nyt realkreditlån på 502.000 kroner for at gennemføre konverteringen, hvis opsparingen skydes ind i konverteringen.
Hvis renten på det nye lån er på 5,0 procent, og kursen er 100 som foreslået i eksemplet, ender den nye hovedstol på lånet på 514.000 kroner, når alle omkostninger til banken (cirka 4.200 kroner), realkreditinstituttet (cirka 4.275 kroner) og tinglysningsafgiften til staten (1.825 kroner) er betalt.
Mange boligejere med fastforrentede lån har allerede omlagt til en højere rente og derigennem skåret en stor luns af deres restgæld. Renten på den toneangivende obligation ligger dog fortsat på 5,0 procent, og derfor er mulighederne stadig meget attraktive.
En opkonvertering er ikke den rigtige løsning for alle boligejere, men det er en god idé, at man får regnet på familiens muligheder, så man kan tage stilling på et oplyst grundlag.
De bedste hilsner
Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit
Log ind eller opret en profil
Så er du nemt videre og kan deltage - det kræver ikke abonnement.
Se mere
