Berlingskes nye privatøkonomiske brevkasse giver svar på alle dine spørgsmål om renter, pension, bolig, formue og meget mere.
Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk.
Kære brevkasse
Min eksmand og mine børns far er indlagt på hospitalet. De vil ikke genoplive ham, hvis tilfældet skulle være ude. Vi har aldrig taget beslutninger som pårørende eller familie. Min eksmand er meget dement og har været det i flere år. En sygeplejerske har vurderet, at han ikke skal genoplives. Hvem har ret til at bestemme?
Med venlig hilsen
A.A.
Du har efter min vurdering ret til at blande dig i dette spørgsmål, og hvis det konkret vurderes, at du ikke har, så skal andre nære pårørende høres.
Patienter har ret til selvbestemmelse. Det er et grundlæggende princip i sundhedsloven, som kommer til udtryk ved kravet om informeret samtykke. Et samtykke til behandling er patientens frivillige accept af at ville modtage en bestemt behandling.
Der er tale om en dialog, hvor patient og sundhedsperson udveksler oplysninger, stiller spørgsmål og opnår enighed om, hvilken behandling der skal iværksættes. Det fremgår af sundhedsloven, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.
Kravet om informeret samtykke består af to elementer: selve samtykket og informationen. De to elementer hænger tæt sammen. Der er altså tale om et væsentligt samspil mellem patient og sundhedsperson. Hvis patienten ikke har fået nok information, så vil det informerede samtykke være mangelfuldt og dermed ikke gyldigt.
Det er den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, som har ansvaret for, at der bliver indhentet et informeret samtykke.
Patienter, der er fyldt 15 år, og som kan varetage deres egne interesser (habil), kan give et informeret samtykke. Det er en sundhedsfaglig vurdering, om patienten kan handle fornuftsmæssigt i den konkrete situation.
Når der som i dit tilfælde er tale om demens, så vil det være nødvendigt, at en anden træffer afgørelse. For patienter, der varigt mangler evnen til at handle fornuftsmæssigt og dermed ikke selv kan give et informeret samtykke, skal der i stedet indhentes et »stedfortrædende samtykke«.
Det kan gives af patientens nærmeste pårørende, personlige værge eller fremtidsfuldmægtige, hvis fuldmagten omfatter personlige forhold. Ved nærmeste pårørende forstås samlevende ægtefælle eller samlever, partner i et registreret parforhold, slægtninge i lige linje og efter omstændighederne søskende. Adoptivbørn og plejebørn vil også kunne betragtes som nærmeste pårørende.
Efter omstændighederne, navnlig hvor der ikke er en ægtefælle, samlever eller børn, vil slægtninge, som patienten er nært knyttet til eller nært beslægtet med, også kunne betragtes som nære pårørende.
Familieforholdet behøver ikke altid være det afgørende. En person, for eksempel en ven, en bistandsværge eller en støtte- og kontaktperson, som patienten er nært knyttet til, vil i en konkret situation også kunne anses for at være nærmeste pårørende.
Du kan som ekshustru være omfattet af denne kreds, men det er en konkret vurdering, hvem der er patientens nærmeste pårørende, og det er den behandlingsansvarlige sundhedsperson, som skal foretage vurderingen.
Du kan læse mere om emnet på www.stps.dk (Styrelsen for Patientsikkerhed).
Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H), mediator og bobestyrer
www.forumadvokater.dk
Log ind eller opret en profil
Så er du nemt videre og kan deltage - det kræver ikke abonnement.
Se mere
