Pengeinstitutter under pres i hele verden

Der var ikke meget grin ved aktiemarkedet sidste år, og det kan tydeligt ses i de store bankers regnskaber. Men der er stadig penge i de helt almindelige bankforretninger i Norden, som ikke mindst Danske Bank viser.

Med den solide stigning i overskuddet går Danske Bank stik imod tendensen både i Norden og i det meste af verden. Over en bred kam er bankerne ramt af den økonomiske afmatning, med alt hvad det medfører af lavere aktivitet, styrtdykkende aktiekurser og flere dårlige betalere, som det også fremgår af Nordeas regnskab.

Ikke mindst svenskerne har fået kærligheden at føle. De tre store svenske banker Handelsbanken, FöreningsSparbanken og SEB måtte alle indkassere et fald i overskuddet på mellem ni og 27 procent i 2001. Nedturen i IT-sektoren er meget mærkbar i det svenske erhvervsliv, lige fra gigantiske Ericsson til den store underskov af frembrusende internetfirmaer.

Det har især ramt SEB, der herhjemme nok er bedst kendt som ejeren af Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk FIH. Den gamle Wallenberg-bank har traditionelt tjent en stor del af sine penge som aktør på aktiemarkedet.

Det var netop for at mindske afhængigheden af det ustabile børsmarked, at SEB ville fusionere med den privatkundeorienterede FöreningsSparbanken, men den plan blev opgivet i september.

Til trods for tilbagegangen kan Midtbanks ejer Handelsbanken stadig prale med at være den af de store banker i Norden, der er bedst til at forrente aktionærernes penge. 17,8 procent af aktiekapitalen lå afkastet på efter skat, mod 16,0 procent i Danske Bank.

Kvartal med nedtur

De dårlige tider på aktiemarkedet har sat sig tydelige spor også uden for Norden. Deutsche Bank, Europas største, kunne i fjerde kvartal af 2001 registrere sit første underskud nogensinde. Ifølge banken selv var en væsentlig del af forklaringen på det, at der stort set ikke var nogen virksomheder, der havde lyst til at gå på børsen i det terror- og krigshærgede kvartal.

Netop børsintroduktioner hører til de helt store indtægtskilder for de store internationale banker. Finanshuse som Merrill Lynch, Morgan Stanley og Goldman Sachs har haft deres dårligste år siden midten af 70erne, og det har udløst drastiske fyringsrunder blandt deres højtbetalte ansatte i New York og London.

Af de nordiske bankers regnskaber kan man læse, at de problemer bestemt også mærkes herhjemme. Men den langt mere stabile indtjening fra gode gammeldags ind- og udlån sikrer, at der alligevel er sorte tal på bundlinjen.