Kammeradvokatens topchef Tomas Ilseø Andersen meddelte tirsdag, at ingen kunne forudse, at de danske skattemyndigheder ville rejse et skattekrav på 139 mio. kroner vedrørende kapitalfonden Altor, da han som statens husadvokat tog den stenrige svenske kapitalfond ind som klient. Kammeradvokatens valg af kapitalfonden har skabt røre, fordi statens husadvokat normalt er Skatteministeriets svorne mand.
Nu viser det sig, at skattekravet vedrørende Altor langtfra kom dumpende ud af den blå luft. Både en revisorrapport og en redegørelse fra en konkursadvokat omtalte Altors aggressive skattetænkning og risikoen for at få en skattesag på halsen, allerede inden Kammeradvokaten besluttede at forsvare Altor i en erstatningssag til over tre milliarder kroner.
Kammeradvokaten er endt i politisk stormvejr, fordi statens husadvokat har valgt at forsvare Altor fremfor at bistå sin største kunde, Skatteministeriet, i en skattesag til 139 mio. kroner, der er relateret til aggressiv skatteplanlægning hos samme Altor. Fordi Kammeradvokaten har påtaget sig at føre erstatningssagen for Altor, har advokatkontoret måttet erklære sig inhabil i forhold til at hjælpe Skattestyrelsen i skattesagen.
Minister skeptisk
Det er skatteminister Karsten Lauritzen (V) så utilfreds med, at han nu vil genforhandle Kammeradvokatens aftale med staten, som giver advokatkontoret lov til at have andre klienter end staten.
»Når vi betaler rigtigt mange penge for at hyre et rigtigt dygtigt advokatfirma, har jeg også en forventning om, at de altid er på vores side, når vi har brug for dem i skattesager,« sagde skatteministeren til Berlingske tirsdag.
Den store erstatningssag mod Altor er en af efterdønningerne efter det skandaleombruste krak i OW Bunker i efteråret 2014, hvor oliehandelsvirksomheden gik konkurs efter bare syv måneder på børsen. Konkursboet efter OW Bunker har blandt andet sagsøgt Altor og medlemmer af den tidligere ledelse i OW Bunker, fordi Altor kort før børsnoteringen trak et milliardudbytte ud af oliehandelsvirksomheden.
Godt et år efter konkursen udsendte advokaterne bag konkursboet efter OW Bunker en redegørelse om forløbet, som siden har været grundlag for en stribe retssager mod blandt andet Altor og OW Bunkers tidligere ledelse.
Redegørelsen kom i december 2015 og blev læst vidt og bredt, herunder af erhvervspressen, og blev udsendt et år før, Kammeradvokaten indgik aftale med Altor om at repræsentere dem i erstatningssagen i december 2016.
Konkursboets redegørelse beskæftiger sig blandt andet med det udbytte på 1,2 mia. kroner, som Altor førte ud af Danmark, kort før OW Bunker blev børsnoteret. Omkring halvdelen af udbyttet blev efter rådgivning fra revisionsfirmaet Deloitte ført via Luxembourg til skattelyet Jersey, hvor Altors Altor Fund II har hjemsted, uden at Altor betalte skat.
Aggressive dispositioner
Det hedder således om transaktionen i OW Bunker-konkursboet fra 2015:
»Videre anføres, at den danske stat havde foretaget lovtiltag med henblik på at forhindre omgåelse af kravet om tilbageholdelse af udbytteskat, hvilket Deloitte (OW Bunkers revisor, red.) dog ikke vurderede ville være et problem i forbindelse med omstruktureringen, omend det vurderedes, at de danske skattemyndigheder muligt ville være uenige heri, herunder muligt anse dispositionerne som værende aggressive.«
Redegørelsen er blandt andet baseret på en såkaldt »omstruktureringsrapport« døbt »Projekt Oak« fra Deloitte fra 2013. »Projekt Oak« er omtalt i Skattestyrelsens afgørelse fra april 2017, som Berlingske har set. I afgørelsen beskylder skattemyndighederne Altor for at have omgået reglerne om udbytteskat, og styrelsen udskriver derfor en skatteregning på 139 mio. kroner.
Ifølge Skattestyrelsen nævner Deloitte i »Projekt Oak«, at der er risiko for, at skattemyndighederne vil anse modellen med at føre et udbytte på over en halv milliard kroner ud af Danmark via Luxembourg og i skattely på Jersey for aggressiv skatteplanlægning og muligvis rejse en skattesag. Efter Deloittes vurdering burde de danske skattemyndigheder dog ikke kunne vinde en sådan skattesag, men risikoen for en sag er altså ifølge OW Bunkers egen revisor til stede.
Uforudsigelig sag
Kammeradvokatens ledende partner, Tomas Ilsøe Andersen, har som nævnt givet udtryk for, at ingen kunne forudse, at der dukkede et skattekrav op i Altor-sagen. Berlingske har spurgt ham, om advokatkontoret kunne have indset, at der kunne opstå en skattesag i lyset af Deloittes advarsler om, at udbyttetransaktionen kunne opfattes som aggressiv skattetænkning af myndighederne.
Tomas Ilsøe Andersen svarer ikke direkte, men har sendt følgende e-mailsvar:
Når man tager en sag ind, må man stå ved sine valg.Tomas Ilsøe Andersen, ledende partner, Kammeradvokaten
»Vi blev antaget i december 2016 til at bistå Altor Fund II. På daværende tidspunkt var der kun én sag, nemlig pensionskassernes sag om, hvorvidt børsprospektet fra marts 2014 vedr. O.W. Bunker var retvisende eller ej, og tvisten mellem disse private parter handlede således ikke om en forudgående udlodning fra december 2013, og der var ingen anledning til at se specifikt på dette. Allerede derfor har vi ikke kunnet forudse, at der tre år efter udlodningen opstod et skattekrav, som vi pga. forudgående involvering i prospektansvarssagen ikke ville kunne hjælpe med«.
Skifter hest?
Berlingske har også spurgt ham, hvorfor Kammeradvokaten ikke droppede Altor, da Skattestyrelsen fremkom med sit krav på 139 mio. kroner for i stedet at servicere Skatteministeriet. Hertil svarer han:
»Når man tager en sag ind, må man stå ved sine valg, også når det uforudsete sker. Det betyder også, at når skattekravet opstår i april 2017, så må vi melde os inhabile på begge sider til at se på denne nye sag. Vi kan ikke med tilbagevirkende kraft aflevere prospektansvarssagen tilbage til Altor og tage skattesagen for Skat. Sådan fungerer advokatetiske regler ikke. Så det har intet med økonomi at gøre – kun at vi vil holde vores sti ren.«
På Berlingskes spørgsmål om, hvorvidt beslutningen om at tage en omstridt kapitalfond med hjemsted i skattely som klient, var forretningsmæssigt sund, skriver Tomas Ilsøe Andersen:
»Når du spørger til, om det var en klog beslutning af tage sagen for Altor Fund II, skal man huske, at staten via den nye kammeradvokataftale fra 2015 har besluttet at anvende andre advokater i en lang række tilfælde. Omvendt har staten samtidig tilladt, at vi netop også kan tage andre kunder ind. Det gør vi så i de situationer, hvor vi – som her – ikke har nogen forventning om, at det kan skabe inhabilitet over for staten. Der skal ikke herske tvivl om, at vi aldrig vil stå på den modsatte side af staten, og derfor melder vi os også straks inhabile, når der uhyre sjældent alligevel er optræk til interessekonflikt. Anderledes kan det ikke være.«
»Utænkeligt«
SFs skatteordfører, Lisbeth Bech Poulsen, kalder det »utænkeligt«, at Kammeradvokaten ikke skulle have haft en forventning om, at der ville komme en skattesag i forbindelse med Altors skattefri udbyttetransaktion: »Det kan godt være, at Kammeradvokaten ikke har vidst, at Skat var på vej med en sag, men de har sikkert vidst, hvilken type kunde Altor var. Det viser igen, at mange advokatfirmaer, herunder Kammeradvokaten, ikke har betænkeligheder ved at tage den slags kunder ind,« skriver hun i en SMS.
De har sikkert vidst, hvilken type kunde Altor var.SFs skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen
Forskningsleder på Syddansk Universitet, dr. jur. Frederik Waage, som har forsket i »kammeradvokat-institutionen«, har denne vurdering af håndteringen af Altor-sagen:
»I dag må det antages at være af fundamental betydning for advokatfirmaet Poul Schmith (Kammeradvokaten, red.), at de udover staten også skal kunne tage private klienter på det frie marked. Det er ikke uproblematisk, men Kammeradvokaten har altid haft private klienter, og det må antages at være meget vanskeligt for kontoret at drive en privat forretning med fokus på større danske og udenlandske virksomheder, hvis man forud for indgåelsen af nye klientforhold skal tage højde for alle tænkelige skattekrav. Stilles der for høje krav fra skatteministeren i forhold til kontorets valg af private klienter og disses mulige skatteretlige forhold, er det vel sandsynligt, at hele kammeradvokataftalen kommer i spil.«