Nordsjællandsk lokalsamfund tager krisen i egen hånd: Borgerne køber folkeaktier i erhvervslivet

I Hundested er disse dage på året normalt dem, hvor det for alvor begynder at blive sjovt. Havnen danner rammen for det lokale erhvervsliv, som normalt tiltrækker mange turister i sommermånederne. Men i år er alting anderledes. Nu udstedes der folkeaktier til byens forretninger.

I Hundested tager de krisen i egen hånd: Borgere køber folkeaktier i det lokale erhvervsliv. Mød aktierne, aktionæren, formanden og komitéen. Asger Ladefoged

I et lille nordsjællandsk lokalsamfund på få tusinde indbyggere er de særligt afhængige af de kommende måneders omsætning.

Det er der, hvor turisterne normalvis valfarter til byen og lægger de penge, der også skal holde gang i byen, når solen ikke længere skinner, og isene ikke længere smelter.