I løvindens hule bliver alle spist

I offentligheden er hun kendt for sine gummistøvler, sin bramfri natur og som mentor for unge iværksættere i bedste sendetid i DRs »Løvens Hule«. Mens branchen og politikere bukker for dronningen af Hornbæk, fortæller Ilse Jacobsens medarbejdere og en lang række arbejdsretlige sager en anden historie.

ilse1
Ilse Jacobsen fotograferet i sit kurbad tilbage i 2015. I offentligheden er hun kendt for at være en slagkraftig og selfmade erhvervssucces. Blandt hendes medarbejdere er hun kendt for noget andet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Det var en flot sommerdag i juni ved stranden i Hornbæk tidligere i år, og erhvervslivets popstjerner var alle sammen med:

Christian Stadil, Jesper Buch og Morten Albæk cirkulerede i selskabet.  Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og den lokale borgmester fra Helsingør, Benedikte Kiær (K), var der. Også den amerikanske og japanske ambassadør var dukket op. Det samme var Thorkild Thyrring, den lokale Hornbækkendis.

Alle fejrede de Ilse Jacobsen, gummistøvledronningen fra Hornbæk, for det var 25 år siden, hun åbnede sin første butik i den nordsjællandske badeby, og på scenen styrede konferencieren, den selverklærede blærerøv Mads Christensen, mere end 300 gæster gennem jubilæumsshowet med catwalks, musik og taler.

På en video fra arrangementet, som Christian Stadil har delt på sin facebookprofil, kan man se Ilse Jacobsen blive løftet op på scenen. Indledningsvist lidt modvillig, men hun overgiver sig og lader sig hylde af alle de fremmødte, da hun går sin egen lille catwalk hen ad den lange scene. Man kan ane tilskuere helt op i klitterne bagved. Arrangementet var offentligt, alle var velkomne.

Bare ikke de medarbejdere fra Ilse Jacobsens virksomheder, der var i tidsbegrænsede stillinger eller deltidsansatte. Ilse Jacobsen siger, det var af hensyn til brandsikkerheden. Medarbejdere siger, at det var, fordi hun ikke ville have dem med.

Aftenens bedste tale stod Morten Albæk, bestyrelsesformand i Ilse Jacobsens virksomhed, for. Her kaldte han Ilse Jacobsen for »The Queen of Hornbæk«.

En medarbejder, der var med til festen, fik ondt i maven, da hun hørte talen. En anden medarbejder var så stresset, at hun har svært ved at huske arrangementet.

Morten Albæk sammenlignede Ilse Jacobsen med den græske gudinde Artemis.

Artemis, gudinde for naturen, jagten og vilde dyr, kunne være rasende charmerende, tilgivende og god. Artemis kunne også være ubarmhjertig, nådesløs og streng.

Et bind

En torsdag morgen i slutningen af august var medarbejdere hos Ilse Jacobsen indkaldt til fællesmøde. Møderne, der bliver kaldt townhall meetings, er en tilbagevendende øvelse hver måned, hvor løst og fast fra virksomheden diskuteres. Denne torsdag var der et ekstra punkt på dagsordenen. Alle kvinderne fra HQ, hovedkontoret i Ålsgårde, blev bedt om at blive tilbage.

Ilse Jacobsen fortalte kvinderne, i omegnen af 40 personer, at hendes mand, Jesper Bo Jacobsen, havde fundet et brugt menstruationsbind på et toiletgulv i virksomheden.

Ilse Jacobsen skældte kvinderne ud. Hun kaldte det »ulækkert«.

De kvindelige ansatte havde svært ved at finde en passende grimasse. Flere mistænkte Ilse Jacobsen for at opdigte situationen. Ikke én sagde et ord undervejs.

»Det var ekstremt ydmygende. Sådan taler man ikke til voksne kvinder,« som en af de tilstedeværende udtrykker det.

»Hun lagde op til, at vi er ulækre og ikke er ordentlige. Det var skældud og en måde at sætte os på plads på,« siger vedkommende.

Ilse Jacobsen bekræfter, hun tog en snak med de kvindelige ansatte om det brugte hygiejnebind.

»Jeg tog snakken, fordi jeg syntes, det var skideulækkert, og fordi der er nogen, der er mere sjuskede end andre. Vi har mange kunder, der kommer ind og ud af butikken.«

Optrinnet er sigende for det, flere end 25 medarbejdere kalder et arbejdsmiljø fyldt med ydmygelser, skældud og stress.

Og det er lige så sigende for den position, hun har fået i samfundet, at regeringen forsøgte at hverve Ilse Jacobsen, da de tidligere i år nedsatte et stresspanel. Hun endte med at sige nej.

En anden historie

Uden Hornbæk, ingen Ilse Jacobsen. Sådan har designeren flere gange opsummeret sit forhold til den nordsjællandske badeby, hvor hun er født og opvokset. Med undtagelse af en kort afstikker på et år i København har Ilse Jacobsen brugt hele sit liv i Hornbæk, der har små 4.000 indbyggere.

Byen og Ilse Jacobsen synes nærmest smeltet sammen – bedst illustreret ved designvirksomhedens navn: Ilse Jacobsen Hornbæk: Én person, én by, ét brand.

Det var gummistøvlerne, der startede det hele. De færreste er uenige i, at konceptet er genialt. Gør pligtbeklædning til noget festligt, flot og rart at have på. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares.

Da lokale kræfter fra Hornbæk tidligere i år samlede sig bag en bog om byen, »Hornbæk: Den Danske Riviera«, var det med Ilse Jacobsen på forsiden, flankeret af hunden Konrad.

Det allerførste afsnit i bogen er dedikeret til designdronningen, der er en af flere sponsorer bag bogen.

»Hornbæk er Ilses univers«, hedder overskriften på kapitlet. Spadserer man ned ad A.R. Friisvej, en central færdselsåre i Hornbæk, forstår man, hvorfor de lokale kalder den snoede vej Ilse Jacobsens Vej: Her ligger en blomsterbutik, en tøjbutik og et kurbad – alle Ilse Jacobsens.

Designimperiet er knopskudt de senere år, og foruden 15 konceptbutikker tæller forretningen i dag eget kurbad, gourmetrestaurant og flere blomsterbutikker.

Med lige dele vilje, stædighed, gå-på-mod og talent har den 58-årige erhvervskvinde forvandlet en tøjbutik i Hornbæk til en international designvirksomhed med salg i 26 lande, trecifret millionomsætning og over 100 medarbejdere.

De ikoniske gummistøvler med snørebånd blev begyndelsen på et verdensomspændende designeventyr. I dag tæller kollektionen regnfrakker, tasker, hudplejeprodukter, duftlys og meget andet.

Designet er simpelt og elegant, og konceptet var genialt: Ilse Jacobsen gjorde kedelig pligtbeklædning som gummistøvler og regnfrakker til noget lækkert og luksuriøst. Hun gjorde det til mode.

Magt

Man taler om uformel og formel magt. Ilse Jacobsen har begge dele. Hun har formel magt som bestyrelsesmedlem hos Vækstfonden, hvor hun er med til at forvalte hundredvis af millioner kroner i offentlig støtte hvert år.

Og hun har uformel magt, når hun sætter sig i stolen som en af investorerne i DRs iværksætterprogram »Løvens Hule«, hvor hun bedømmer iværksætteres projekter i bedste sendetid på DR1.

Og hun har endnu mere uformel magt takket være nem og hyppig adgang til landets største medier, hvor hun de senere år har medvirket i utallige radio- og TV-indslag, avisartikler og store interview i ugeblade. Og hun bruger den platform: Som da hun satte dagsordenen i sommer ved eksempelvis at lange ud efter medarbejdere, der pjækkede.

Berlingske har talt med flere end 40 tidligere medarbejdere i Ilse Jacobsens virksomheder. Fem afviste helt at være med. Yderligere fem genkendte billedet af arbejdsmiljøet, men ønskede ikke at uddybe. De øvrige, flere end 25, har bidraget til artiklen – størstedelen på betingelse af anonymitet. De opfatter Ilse Jacobsen som tilpas magtfuld til at kunne gøre skade på deres karriere.

Medarbejderne har været ansat på alle niveauer, og flere af dem har været i betroede og ledende stillinger.

Flere af de tidligere medarbejdere er fortsat sygemeldt med stress.

Sammenfattet opfatter de Ilse Jacobsen som en person med to sider: Den ene side er ekstremt charmerende, inspirerende og sjov.

»Det er, som om hun har en charmeknap, hun kan lige trykke på,« som en siger det.

Den anden side betegnes som »hidsig«, »grov«, »uempatisk« og »intrigant«.

»Hun kan være ekstremt grov og fuldstændigt utilregnelig. Og det er et ekstremt stressende sted at arbejde. Man kan næsten ikke få luft,« som en, der har arbejdet tæt på Ilse Jacobsen, udtrykker det.

Et ødelæggende miljø

I erhvervslivet er det et velkendt fænomen, at der kan opstå konflikter, når en iværksætters virksomhed vokser sig tilpas stor til, at vedkommende må slippe en del af kontrollen.

For iværksætteren, der typisk vil have brugt tusindvis af timer på at skabe sin succes, kan det være vanskeligt at acceptere at overlade ansvaret til andre, der ikke på samme måde er villige til at ofre blod, sved og tårer for arbejdet.

Ilse Jacobsen er en af dem, der har svært ved at give slip. Det siger hun selv, og det siger tidligere medarbejdere.

Måske er det derfor, at det er hendes mand, Jesper Jacobsen, som er CEO. Hendes tvillingebror er i virksomhedens IT-afdeling, mens hendes søster er leder af kurbadet og i øvrigt fungerer som medarbejderrepræsentant i ledelsen.

Ilse Jacobsen er dog stadigvæk involveret i de fleste projekter:

Hun kaster gerne sine kræfter ind i alt lige fra farven på en tryksag og designet til en ny kjole til sommervagtplanen i en af hendes blomsterbutikker.

Hun opfatter det som en selvfølge, mens medarbejdere oplever en egenrådig chef, der skal nikke til alt, og som ikke tåler at blive udfordret på sin faglighed.

»Hun skulle godkende alle beslutninger, så det var ofte svært at få et klart svar. Jeg oplevede det som totalt amatøragtigt,« siger Lene Maarth, der åbnede en Ilse Jacobsen-butik som franchisetager i shoppingcenteret i Waves i Hundige. Efter få år måtte hun lukke den igen.

Medarbejderne oplevede Ilse som en leder, der dagligt skaber konflikter med en temperamentsfuld og hidsig facon.

Eksempelvis da hun tilbage i foråret gav en opsang til en leder.

Virksomhedens marketingafdeling havde knoklet uafbrudt op til lanceringen af en ny gummistøvle og produceret i omegnen af 100 tryksager på blot en uge. I sig selv en bedrift, siger medarbejderne.

Ilse Jacobsen sendte 12 af plakaterne tilbage, fordi de var lidt for mørke. Hun var vred og tordnede mod den ansvarlige for kampagnen, der ifølge medarbejdere i forvejen var presset til yderste – hvilket Ilse Jacobsen godt vidste. Medarbejderen endte med at bryde sammen på stedet. Til sidst blev hun sendt op til HR-afdelingen af Ilse Jacobsen, der samtidig bad hende om at tage sine ting med.

Efterfølgende blev medarbejderne instrueret til ikke at kontakte medarbejderen. De så hende aldrig på kontoret igen. Ilse Jacobsen bekræfter, at en leder brød sammen. Hun siger, at det var på grund af private årsager.

Ilse Jacobsens butik i Kronprinsensgade i København. Hendes brand er stærkt, og særligt i Storkøbenhavn og Nordsjælland dominerer hendes regnfrakker og gummistøvler i gadebilledet. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP.

Andre fortæller om en episode, hvor en medarbejder blev fyret og genansat på samme møde af Ilse Jacobsen.

Ilse Jacobsen afviser, at det skulle være sket.

Flere oplever arbejdspladsen i Ålsgårde som »et utilregneligt miljø«, hvor dagen afhænger af Ilse Jacobsens humør.

Søs Righolt blev ansat som presse- og kommunikationschef 1. juni tidligere i år i en stilling, hun selv kalder et »drømmejob«. Under ansøgningsprocessen oplevede hun Ilse Jacobsen som stærk og idérig.

»Jeg synes, vi havde en god kemi,« siger Søs Righolt.

Ansættelsen blev kortvarig. I slutningen af august blev Søs Righolt fyret – lige inden prøveperiodens udløb. Hun var selv på vej til at sige op. I dag kalder hun de tre måneder de med afstand værste i hendes 15 år på arbejdsmarkedet.

»Der var en grænseløshed, jeg aldrig har oplevet før. Hun overskred alle grænser for, hvordan man kan behandle sine medarbejdere,« siger Søs Righolt.

»Medarbejdere blev konstant ydmyget, overvåget og skældt ud. Man bliver langsomt brudt ned, så man til sidst er i tvivl om, om man overhovedet kan finde ud af noget.«

En kvinde, der tidligere var ansat som piccoline i virksomheden, var blevet advaret på forhånd om, at det var et hårdt miljø. Alligevel overraskede det hende, hvor hård Ilse Jacobsen var ved sine ansatte.

»Det var hverdag, at folk græd, fordi de havde fået et møgfald foran alle andre. Heldigvis havde jeg søde kolleger,« siger hun.

En tidligere medarbejder supplerer:

»Hun kan have dage, hvor hun er lalleglad hele dagen. Andre dage spyr hun ild ud over det hele. Jeg kan bedst beskrive hende som én, der giver dig lyst til at forsvinde. Jeg har aldrig før oplevet i den grad at føle, at jeg skulle snige mig langs væggene, bare for at hun ikke skulle se mig,« siger vedkommende.

Ifølge Berlingskes oplysninger, der bygger på en lang række medarbejderes udsagn og data fra LinkedIn, har der været stor udskiftning hos Ilse Jacobsens virksomheder de seneste år. En lang række medarbejdere har opholdt sig under ét år i virksomheden, der har hovedkvarter i Ålsgårde. Flere har været der i få måneder. En enkelt i otte dage. Undervejs har der været utallige sygemeldinger.

Ilse Jacobsen og hendes mand, Jesper Bo Jacobsen, der er CEO i virksomheden, afviser, at der er stor udskiftning. De siger, at deres egne beregninger fortæller om en gennemsnitlig anciennitet på 4,5 år. De vil ikke vise beregningerne.

Et opkald

Michael Brown blev ansat som kok i slutningen af 2013 på den nyåbnede gourmetrestaurant i Ilse Jacobsens kurbad i Hornbæk.

Han, hans kone, Marie Sisse Brown, og deres fælles søn, oplevede i starten en varm og betænksom Ilse Jacobsen.

»Når jeg stødte på hende i byen, stoppede hun altid op og gav mig et kram. Hun sendte mig blomster, når Michael havde arbejdet længe,« fortæller Marie Sisse Brown.

»Kurbadet by Ilse Jacobsen« ligger midt på A.R. Friisvej i Hornbæk. Kurbadet gik konkurs i 2016, men Ilse Jacobsen fortsatte driften af det i et af hendes andre selskaber. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Michael Brown oplevede Ilse som generøs, arbejdsom og visionær, og i løbet af et års tid fik de opbygget et solidt og professionelt samarbejde.

»Hun var svær, krævende, men jeg har arbejdet med mange svære mennesker, og det var okay. Jeg fortalte hende, hvad hun gerne ville høre. Men jeg kunne se, hvordan det var at komme på den forkerte side af hende,« siger han.

»Hun kan være enormt ubehagelig den ene dag og hjertelig den anden dag. Ilse plejede at sige: »Det er mit navn på døren, hvis du ikke kan lide det, kan du skride«,« fortæller Michael Brown.

I løbet af foråret 2016 ændrede forholdet sig dog. På det tidspunkt havde Michael Brown igennem et stykke tid »arbejdet 70 timer om ugen« og kæmpet for at hjælpe den pressede restauration, fortæller han. Han gik til Ilse Jacobsens mand – og virksomhedens CEO – Jesper Bo Jacobsen, og bad om lønforhøjelse.

Han blev til sin forbløffelse mødt med et modkrav om 5.000 kroner, fordi han på et tidspunkt i starten af sin ansættelse skulle have arbejdet mindre end de påkrævede 37 timer om ugen. Det fremgår i det hele taget af kontrakter fra Kurbadet, som Berlingske har set, at ansatte vil blive opkrævet penge for timer, de har arbejdet mindre end det aftalte.

Michael Brown var målløs og sagde op på stedet.

I løbet af opsigelsesperioden stoppede både Ilse og Jesper Jacobsen med at tale med ham. To uger inde i opsigelsesperioden – og to uger før dens udløb – bad Ilse Jacobsen ham om at forlade restaurationen og ikke vise sig igen.

I mellemtiden havde den australskfødte kok sikret sig et job hos Kulturværftet i Helsingør.

Da han startede, konfronterede hans nye chefer ham. De havde fået et opkald fra Ilse Jacobsen, hvor hun advarede om Michael Brown:

Han havde psykiske problemer, en håndoperation havde gjort ham uarbejdsdygtig, han var vanskelig at samarbejde med, og så havde han i øvrigt ægteskabelige problemer, ligesom Ilse Jacobsen såede tvivl om lovligheden af familiens selvbyggede hus.

Mette Høgh, formand for HK Handel i Hovedstaden.

»Hun er ikke en ordentlig arbejdsgiver«


Opkaldet bekræftes af Browns daværende leder hos Kulturværftet, Thomas Nielsen. Han tilføjer, at ingen af kritikpunkterne har vist sig at have noget på sig. I dag er Michael Brown selv leder af køkkenet hos Kulturværftet.

Opkaldet chokerede Hornbæk-familien.

»Det er ekstremt uprofessionelt. Hvorfor bruger hun overhovedet tid på at finde frem til den nye arbejdsgiver? Jeg har aldrig prøvet at blive angrebet på den måde før. Slet ikke fra så ulige en position. Hun kunne jo nemt have kostet min mand jobbet, hvis den nye chef havde tænkt, »Gud, det er Ilse Jacobsen, jeg må hellere rette mig efter det«. Hun kunne have ødelagt en god jobmulighed,« siger Marie Sisse Brown.

Forelagt optrinnet kan Ilse Jacobsen i første omgang ikke erindre at have foretaget et sådant opkald. Kort efter retter hun det til, at hun er blevet ringet op af Kulturværftet. Efterfølgende korrigerer hun det til, at det er en helt tredje person, der har foretaget opkaldet, inden hun til sidst lander på, at hun slet ikke kan huske opkaldet overhovedet.

»Jeg pakker ikke tingene ind«

I Ilse Jacobsens hovedkvarter i Ålsgårde er alle væggene malet hvide. Farverne i hendes kollektioner er stærke nok i sig selv og fungerer bedst op mod hvide vægge, fortæller hun, da hun tager imod Berlingske en tirsdag i september.

Hun taler ivrigt og virker veloplagt. Hun er flankeret af sin mand og virksomhedens CEO, Jesper Bo Jacobsen, og Mohan Parson, virksomhedens økonomidirektør. Hunden Konrad er også med.

»Den elsker at være her,« siger hun.

Ilse Jacobsen kalder kritikken af hendes ledelsesstil for »unfair« og mener, det skyldes, hun er ærlig.

Ilse Jacobsen ved stranden i Hornbæk med hunden Konrad, som følger hende mange steder omkring – blandt andet på hovedsædet i Ålsgaarde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Jeg siger tingene ligeud, det har jeg gjort, siden jeg blev født. Og jeg mener, det er en fordel. Jeg vil ikke bruge en time på at forklare noget, der kan siges på seks sekunder,« siger hun.

Hun opfatter sig selv som en god – og ærlig chef. Hendes mand og Mohan Parson nikker enstemmigt.

Ifølge Ilse Jacobsen og Jesper Bo Jacobsen arbejder de på at rekruttere ledere, der kan stå for dele af den daglige drift.

»Jeg vil meget gerne finde en som mig. Men det er svært,« siger hun og griner.

Hun vedkender, at hun har svært ved ikke at blande sig, men finder det naturligt, når det er hendes egen virksomhed.

Da Berlingske præsenterer en række arbejdsretlige sager fra medarbejdere, bliver Ilse Jacobsen tavs.

Det har hun aldrig hørt om. Det er Jesper Bo Jacobsens bord, fortæller de.

Politianmeldelse og retssager

Da kokken Michael Brown efter sin opsigelse tjekkede sin feriekonto, stod der nul kroner, selv om han i løbet af sine to år havde optjent et betragteligt beløb.

Brown tog fat på sin fagforening, 3F, der forsøgte at få virksomheden til at udbetale 63.040 kroner til Michael Brown. Forgæves. Derfor anmeldte 3F Kurbadet ved ejer Ilse Jacobsen til Nordsjællands Politi for overtrædelse af ferieloven. Inden sagen nåede at komme for retten, gik Ilse Jacobsens kurbad konkurs. Familien fik i stedet pengene gennem Lønmodtagernes Garantifond.

Michael Brown er ikke den eneste, der har haft den kamp.

Hos fagforeningerne er Ilse Jacobsen et velkendt navn. Hos både 3F og HK har man gennem årene ført – og vundet – stribevis af sager mod designdronningen.

Et gennemgående tema i de mange sager er, at medarbejdere har måttet inddrage deres fagforeninger for at få feriepenge. Andre har oplevet at få deres løn tilbageholdt i forbindelse med sygdom.

»Hun er ikke en ordentlig arbejdsgiver,« opsummerer Mette Høgh, formand for HK Handel i Hovedstaden. De sidste par år har HK ført seks sager for medlemmer om manglende udbetaling af feriepenge.

I to af sagerne kom pengene, da HK tog kontakt på vegne af medlemmerne. I tre af dem skulle HK engagere en advokat, før virksomheden betalte. I en enkelt af dem skulle de helt til fogedretten. I alle sagerne endte medlemmerne med at få deres penge.

»Men det er sager, der aldrig burde trækkes hele vejen igennem maskineriet,« konstaterer Mette Høgh.

Også hos 3Fs lokalafdeling, Nordsjælland Øst, er Ilse Jacobsen et navn, der går igen.

To gange har 3F politianmeldt Ilse Jacobsens kurbad for brud på ferieloven på vegne af medlemmer, der har været ansat hos kurbadet.

Ilse Jacobsen

»Min position i firmaet er, at jeg skal være kreativ. Hvis jeg skal belemres med al den her negavitet, så bliver jeg ked af det.«


Sagerne blev afsluttet, da virksomheden gik konkurs, forklarer næstformand Ronny Iversen, og pengene kunne derfor indhentes i Lønmodtagernes Garantifond.

Men sagerne har efterladt Ronny Iversen med en dårlig smag i munden.

»Når man står frem i »Løvens Hule«, så fremstår man som en, der har tjent en masse penge, og så undrer det mig, at man går til kanten i forhold til at betale medarbejdere det, de skal have. Det er problematisk, at det er nødvendigt at politianmelde en virksomhed af den karakter for ikke at ville overholde ferieloven – og det er problematisk, at omkostningerne i forbindelse med konkursen bare er kastet videre til samfundet,« siger Ronny Iversen.

Han henviser til, at personer, der har haft penge til gode, har måttet få pengene igennem staten, mens Kurbadet drives videre under Ilse Jacobsens personlige ejerskab.

Også ledende medarbejdere hos Ilse Jacobsen har de senere år måttet kæmpe for de fratrædelsesordninger, de var kontraktligt berettigede til.

Ifølge Berlingskes oplysninger har fagorganisationen Lederne behandlet flere sager fra tidligere ledende medarbejdere hos Ilse Jacobsen, der følte sig snydt i forbindelse med deres fratrædelser. Fagforeningen Lederne har ikke ønsket at be- eller afkræfte den oplysning.

Berlingske har også set dokumenter fra flere civile sager hos retten i Helsingør. De er alle endt med forlig, og informationerne i retsdokumenterne er af samme grund sparsomme. Det fremgår dog, at Ilse Jacobsens virksomheder er endt med at betale væsentlige beløb til tidligere medarbejdere.

I en sag er virksomheden gået med til at betale 142.485 kroner,  mens man i andre – mindre sager – har accepteret betalinger på 17.000 og 5.000 kroner til medarbejdere.

Også hos Ligebehandlingsnævnet har Ilse Jacobsens virksomhed tabt en sag. Her oplevede en medarbejder at blive afskediget, få uger efter hun var kommet tilbage fra barselsorlov.

Nævnet konkluderede, at medarbejderen var blevet afskediget i strid med ligebehandlingsloven, og Ilse Jacobsen blev dømt til at betale 310.000 kroner til medarbejderen, fremgår det af afgørelsen, som Berlingske har læst.

Jesper Bo Jacobsen, CEO, siger, at de endte med at betale mindre end 310.000 kroner – omkring 225.000 kroner. Om selve sagen siger han:

»Hun (medarbejderen, red.) fik en disput med en af de andre piger omkring noget med børn. Jeg fattede aldrig, hvad det var de snakkede om, men hun blev i hvert fald fornærmet på en pige og anklagede os så for ikke at have ligebehandlet.«

Om de øvrige sager siger Jesper Bo Jacobsen, at man ikke har haft de tilstrækkelige systemer og processer, men at man i september 2017 ansatte en HR-chef, og at der ikke har været sager om feriepenge siden.

Løvens hule

»Løvens Hule« har været en gigantisk succes for DR, der med programmet har gjort iværksætteri konkret og underholdende i bedste sendetid. Panelet, som bedømmer projekterne, er nøje udvalgt og præsenterer tidens største iværksætterstjerner: Christian Stadil, Jesper Buch, Tommy Ahlers og Birgit Aaby.

Og så Ilse Jacobsen. Hun har været med de sidste tre år, og med sin deltagelse er hun for alvor blevet landskendt. I programmet optræder hun venlig, vidende og nysgerrig, og hun har undervejs investeret for i alt 2,5 millioner kroner i projekter.

På sin hjemmeside har hun dedikeret en fane til at fortælle om sine »Løvens Hule«-investeringer.

Også hos Kongehuset er Ilse Jacobsen et velklingende navn. Her får hun kindkys af kronprins Frederik under et erhvervsfremstød i Japan. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

I dag er fem af de iværksættere, Ilse Jacobsen, har investeret i, fjernet fra hendes hjemmeside. Tre af virksomhederne har Ilse Jacobsen helt trukket sin investering fra.

Blandt disse er virksomheden Shabeenas og produktet Shavesafe, som Ilse Jacobsen kun var en del af i to måneder. I programmet blev det præsenteret, som om hun købte 40 pct. af virksomheden. Det endte dog kun med at være fem pct. Det står ikke klart hvorfor, men da virksomhedens ejer, Nanna Rytter Nielsen, deltog i en chat med seere på DR.dk, svarede hun:

»Ilse har lavet nogle omstruktureringer i sin virksomhed. Det betyder blandt andet, at hun ikke har et salgsteam, som hun havde, da jeg var med. Og det gør, at jeg ikke tror, at hun kan løfte opgaven. Derfor blev vi enige om de fem procent i stedet.«

Nanna Rytter Nielsen har ikke ønsket at uddybe over for Berlingske.

Også en anden investering, i tøjvirksomheden DD’cated, faldt til jorden kort efter. Her havde Ilse Jacobsen sammen med Birgit Aaby og Christian Stadil givet tilsagn om en investering på 450.000 kroner. Den investering blev dog aldrig realiseret på grund af uenighed om forretningsfilosofien, har ejerne af DD’cated fortalt efterfølgende.

Derudover har Ilse Jacobsen også forladt Urban Garden, mens en anden investering i virksomheden Chriis, der laver soyais, heller ikke optræder på hjemmesiden. Af det seneste regnskab fremgår det, at Chriis er truet på sin eksistens på grund af store underskud. Ingen af virksomhederne har ønsket at være med i denne artikel.

»Der har været nogle investeringer, hvor jeg ikke syntes, at kemien passede efterfølgende,« siger Ilse Jacobsen.

»Så har jeg faktisk lyst til at stoppe«

På hovedkontoret i Ålsgårde har Ilse Jacobsens humør ændret sig, i takt med at hun er blevet forelagt kritikpunkterne.

Hendes svar bliver mere afmålte, armene er over kors.

Hun hæfter sig særligt ved, at der er medarbejdere, der stadig er ansat, som har bidraget til artiklen.

»Min position i firmaet er, at jeg skal være kreativ. Hvis jeg skal belemres med al den her negavitet, så bliver jeg ked af det.«

Ifølge Ilse Jacobsen er der flere tidligere medarbejdere, der konspirerer mod hende.

Vi har talt med flere end 25 medarbejdere, der alle mere eller mindre opfattede det her som en meget dårlig arbejdsplads. Hvilket indtryk gør det?

»Det rammer mig og min virksomhed hårdt. Det tænker jeg mest på. Det motiverer mig ikke til at fortsætte. Så har jeg faktisk mest lyst til at stoppe. Det vil jeg simpelthen ikke finde mig i. Jeg føler selv, at jeg fandeme altid er der for dem. Der vil altid være nogle sorte får,« siger hun.

Tilbage ved jubilæumsfesten ved stranden i Hornbæk i sommers var en stor flaske champagne og et gavekort til Det Kongelige Teater blandt de mange gaver, Ilse Jacobsen fik på dagen. Champagnen og gavekortet var fra medarbejderne. Flere fortæller, at Ilse Jacobsen var utilfreds med gaven. Hun krævede navne på de medarbejdere, der var med i gaven og ville vide, hvor meget de havde givet hver især.

Ilse Jacobsen siger, at hun bare ville vide, hvem der var med.