Nets-topchef scorer på ny jackpot - her er ugens op- og nedture

En Big Business-topchef kan score milliard-gevinst til sig selv, og en anden milliardær fyrer penge af på con-amore projekter. Journalist Birgitte Erhardtsen og erhvervskommentator Jens Chr. Hansen gør boet op for livet på de bonede gulve og kårer ugens vindere og tabere.

vindere og tabere
NETS CEO Bo Nilsson om årsregnskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

UGENS OPTURE

 

Stålmand på kvindejagt

»Vi går mere efter kvinder end nogensinde før.« Det er adm. direktør Torben Larsen fra stålvirksomheden Give Steel, der konstant er på udkig efter dygtige ingeniører, og – surprise! – det viser sig, at flere og flere kvinder er de mest kvalificerede, siger han til Børsen.

Hos Give Steel er over halvdelen af ingeniørerne kvinder, og forklaringen er simpel: Kvinder er mere strukturerede end mænd, og Torben Larsen giver dem direkte æren for, at Give Steel kan prale af en betragtelig succes (fra syv til 350 medarbejdere på 15 år).

Mens masser af store virksomheder mislykkes med at lokke kvinder til, så kører det altså på et skinnende stålspær hos Give Steel. »Kvinderne er skarpe, og de brænder for faget. Målt på faglighed foretrækker jeg kvinder,« siger direktøren, som også har en kvindelig økonomidirektør.

Gossip foreslår en studietur til Give for Ambus otte mand store bestyrelse med formand Jens Bager i spidsen. Ambu-bestyrelsen kan nemlig stadig ikke finde ud af det med kvinder. Her må være noget at lære.

Et nøk i den rigtige retning for Matas

Bundlinjen skal have et nøk på 25 mio. kr. opad med topchef Gregers Wedell-Wedellsborgs køb af kosmetikvirksomheden Kosmolet. Kosmolet står bag mærket Nilens Jord, som var vildt moderne, da denne gossipper var ung. Det går OK for Matas, men konkurrenterne lurer på de yngre kunder.

Ingen steder kommer Matas’ konkurrencesituation så tydeligt til udtryk som i Købmagergade i det indre København. Her ligger Matas Natur – kædens forholdsvis nye bæredygtige koncept. Her er der god plads mellem kunderne. Skråt overfor ligger konkurrenten Normal, som altid er stuvende fyldt med unge mennesker, som åbenbart hellere går efter lavpris frem for miljø og dyrevelfærd.

Denne gossipper er tilhænger af økologi og naturprodukter – men der er altså noget lidt mormoragtigt over Matas. Mon kæden kan slippe af med det image? Bonusinfo: Denne gossipper er selv mormor og dermed født ekspert.

Karsten Ree har det forhåbentlig sjovt –

for han tjente ingen penge i 2018 på flere af de con amore-projekter, han har investeret i. Men herfra skal der lyde et rungende og hjerteligt tillykke til den tidligere ejer af Den Blå Avis, som er så rig, at han har råd til at tabe millioner på sine hobbies, hvad enten det er safaripark eller kulørte blade.

Karsten Ree tabte også mange penge på sine mere gængse investeringer i teknologiaktier. Men det må alt andet lige være morsomt at skabe og drive Ree Park ved Ebeltoft på Djursland og forsøge sig med det kulørte ugeblad Tæt På, som godt nok er lukket ned nu.

Morsommere end at have en stak techaktier liggende, som man højst skal snakke lidt med sine rådgivere om køb og salg fra tid til anden. Det giver jo ikke meget indhold i livet. Vi skynder os at gøre opmærksom på, at Ree formentlig har hentet aktietabet hjem i 2019.

 

UGENS NEDTURE

Nets' Nilsson tager topchefbonus til nye højder

Samtidig med at Venstre lægger en plan frem om at lette erhvervsafgifterne for 300 mio. kr., rulles der en historie ud i dagbladet Børsen om, at en topledergruppe i betalingsvirksomheden Nets kan se frem til en gevinst på syv mia. kr. fire år frem i tiden. Av av, for et kulturelt sammenstød. Nets er ejet af en amerikansk kapitalfond.

Selv om de to historier umiddelbart ikke har så meget med hinanden at gøre, skal der ikke meget politisk finurlighed til at kæde dem sammen og skabe vrede i offentligheden. Det er igen topchefen i Nets, Bo Nilsson, der står i spidsen for et usædvanligt lukrativt incitamentsprogram. Det kan i bedste fald give ham en gevinst på op mod 1,9 mia. kr. – oven i den gevinst på en halv mia. kr., han fik på et tidligere program.

Det skaber vrede og frustrationer, ikke bare på Christiansborg, men også bredt ud i erhvervslivet og hos andre topchefer. Nets »forbryder« sig mod den samfundskontrakt, der tales så meget om i disse år.

Og måske spørger du: Jamen hov, hvem skal betale? Det skal du og jeg, hver gang vi bruger vores Dankort.

Flying Tiger taber flyvehøjde

Arh, de bøvler godt nok med det i billigkæden Flying Tiger Copenhagen. Omsætningen stiger, men det gør underskuddet og ledelsesudskiftningerne også. Det er fast arbejde for formanden siden 2015, Vagn Sørensen.

Flying Tiger lander et underskud på over en halv mia. kr. for året 2018. Godt nok er en del af det underskud ikke-likviditetspåvirkende nedskrivninger, men skjules kan det ikke, at krisen begynder at kradse i Flying Tiger. Ejerne, den svenske kapitalfond EQT, har måttet skyde knap en halv mia. kr. friske kroner ind, mens gælden bare stiger og stiger.

Samtidig er der igen igen skiftet ud på topchefposten. Mette Maix gik i foråret, og franske Martin Jermiin har taget over. Han forsøger at berolige omverdenen med, at det går fint, men konstaterer da også i en bisætning, at nu skal der altså konsolideres i Flying Tiger.

Det er på de bonede gulve ledelsessprog for »Houston, we have a problem«.

Rød afsked med Sandahl i SAS

Der er ikke noget at sige til, hvis Lars Sandahl Sørensen glæder sig til at skifte Stockholm ud med Rådhuspladsen. Fra et job i en turbulent verden som direktør i SAS med voldsomme op- og nedture i økonomien til et job som cheflobbyist i DI med fast medlemsbidrag ind på kontoen – måned efter måned.

Ret skal være ret. Lars Sandahl har været med i SAS-topledelsen i de senere år, hvor det gamle, nordiske flyselskab igen har fået næsetippen oven vande, også økonomisk set. Det var begyndt at lysne for SAS.

Blot for at ramle ind i et 2019 med en hundedyr pilotstrejke, stigende brændstofpriser, færre passagerer og dermed en kraftigt blødende bundlinje i det seneste regnskab med et underskud på en lille mia. kr.

Lars Sandahl er ved at trappe ned i SAS, tager sig en velfortjent sommerferie for så at sætte sig i direktørstolen hos DI i glashuset på Rådhuspladsen. Her kan han koncentrere sig om arbejdet med at få Christiansborg til at forstå, at hvis højkonjunkturen i dansk erhvervsliv skal fortsætte, jamen så skal der dælme findes flere hænder – på den ene eller anden måde.