De danske myndigheder skal nu for alvor sætte jagten ind på otte milliarder kroner, efter at hovedbagmanden i udbytteskatteskandalen, Sanjay Shah, og en række andre personer torsdag i Dubai blev pålagt at betale milliardbeløbet tilbage til den danske statskasse.
Men det er langtfra sikkert, at det store beløb nogensinde finder vej til Danmark. Jakob Dedenroth Bernhoft, jurist og hvidvaskekspert, siger, at der »nok ikke er tvivl om, at det bliver en meget svær opgave« for de danske myndigheder.
»Der er lang vej fra, at man nu har en dom i Dubai, der siger, at han skal tilbagebetale pengene, til at man kan få pengene. Det kan hurtigt bare vise sig at være en sejr på papiret, som ikke får den store betydning i virkelighedens verden,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft, der er partner i firmaet Fraud React, som hjælper virksomheder med at opklare økonomisk kriminalitet.
Den danske stat opnåede en stor sejr, da det torsdag lykkedes at vinde en civil retssag mod den britiske rigmand Sanjay Shah i Dubai, som pålægger ham at betale de udbyttemilliarder tilbage, som han formodes at have svindlet Danmark for.
Den civile retssag har ikke til formål at straffe Sanjay Shah, men er alene et forsøg på at vriste udbyttemilliarderne ud af hænderne på forretningsmanden.
Parallelt arbejder staten på at få udleveret Shah til Danmark, så han kan retsforfølges. Der er dog ikke udsigter til, at det sker lige om hjørnet.
Forretningsmanden er i Danmark tiltalt for at have svindlet statskassen for mere end ni milliarder kroner ved at ansøge om at få udbetalt refusion af udbytteskat på baggrund af fiktive aktiebeholdninger og forfalsket dokumentation.
Gennem de seneste fem år har staten forsøgt at sætte sine kløer i både Shah og hans milliarder, efter at udbytteskattesagen for første gang blev kendt. Med sejren i retten i Dubai er de danske myndigheder kommet et vigtigt skridt nærmere.
Men hvad ved vi egentlig om Sanjay Shahs milliarder?
Indefrosne midler
I 2018 lykkedes det Skattestyrelsen at få gennemført en global indefrysningsordre af Sanjay Shahs formue ved at gå til de britiske domstole.
De indefrosne aktiver tæller værdier for omtrent fire milliarder kroner. Selvom milliarderne er indefrosset er det ikke ensbetydende med, at det bliver nemt at få dem tilbage i den danske statskasse.
Således forklarer William Byrnes, juraprofessor ved Texas A&M University School of Law, at en indefrysningsordre ikke er det samme, som at man har ret til at inddrive aktiverne.
»Det vil blive meget vanskeligt for skattemyndighederne at forsøgt at inddrive aktiver fra en person, der alene er nævnt i en civil dom,« siger han.
Ifølge professoren vil det først kræve, at man går i retten på ny og forsøger at få en godkendelse til reelt at beslaglægge og overtage Sanjay Shahs indefrosne midler.
Afhængig af hvor i verden aktiverne reelt befinder sig, kræver det formentlig også, at man går gennem retssystemerne i de enkelte lande.
»Der er meget, vi ikke ved. Spørgsmålet er også, hvor i verden aktiverne overhovedet befinder sig. Hvis de eksempelvis befinder sig i skattely et eller andet sted, så kan dommen ikke bruges til særligt meget,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft og tilføjer:
»Domstolens afgørelse i Dubai vil formentlig kun kunne bruges, hvis pengene befinder sig i Dubai, og myndighederne her hjælper med at eksekvere afgørelsen. Det vil være meget svært for en dansk myndighed at tvinge en bank i Dubai til noget som helst,« siger han.
Seks ejendomme på palmeøen
Sanjay Shah har gennem de senere år kæmpet for at få tøet sine midler op igen. Men i 2021 endte det med, at Shah og Skattestyrelsen blev enige om, at han ville stoppe forsøget på at genvinde den fulde adgang til sine penge.
I stedet indgik myndighederne en særaftale med Shah, således at det blev nemmere for ham at bruge af pengene til advokatomkostninger, leveomkostninger og medicinudgifter.
»Skat og min klient har en fortrolig aftale, som tillader, at indefrysningsordren opretholdes, men den fortsætter ikke med de, indtil nu, meget strenge finansielle begrænsninger. Det giver min klient penge til advokatudgifter, til leveomkostninger og til medicin. Hvis Shah taber sin appel om et års tid, så vil han være påkrævet at betale pengene tilbage. Begge sider er tilfredse med denne aftale,« udtalte Sanjay Shahs talsmand, Jack Irvine, dengang til Børsen.
I praksis betyder aftalen, at Shah slipper for at ansøge om tilladelse, hver gang han skal bruge penge til noget, der falder ind under accepterede udgifter, når man er underlagt sanktioner ifølge Børsen. Ifølge Skattestyrelsen skal parterne dog fortsat aftale løbende, hvad pengene kan bruges til.
Tidligere har det været fremme i internationale medier, at de indefrosne aktiver blandt andet tæller en række ejendomme i London, Dubai og Hongkong.
Indefrysningen betyder, at Sanjay Shah er afskåret fra at kunne sælge ejendommene, herunder et palæ i nærheden af Hyde Park i London til en værdi af 15 millioner pund. Det svarer til omtrent 125 millioner danske kroner.
Den internationale journalistorganisation OCCRP er også tidligere dykket ned i Shahs aktiver og fandt i 2018 frem til, at han ejede seks luksusejendomme placeret på den kunstigt byggede ø, formet som en palme, Palm Jumeirah, i Dubai.
Tilsammen skulle disse ejendomme være 56 millioner dollar værd – eller 416 millioner danske kroner.
Skatteborgerne betaler
Ifølge William Byrnes er det oplagt, hvis Sanjay Shah er lykkedes med at gemme værdier uden for De Forenede Arabiske Emirater. Og de kan blive svære at finde, eksempelvis hvis de er blevet gemt i skattely eller overført til firmakonti, der tilhører familiemedlemmer.
»Jeg tror ikke, at nogen vil være overrasket, hvis det er lykkedes at give mange af milliarderne videre til familie, eller hvis der eksisterer selskabskonti i Hongkong, Singapore eller andre lande,« siger han.
Byrnes peger desuden på, at det ville være lettere for myndighederne at jage pengene rundt i verden, hvis Sanjay Shah var sigtet for hvidvask i stedet for groft bedrageri.
»Lande er mere tilbøjelige til at hjælpe med en anmodning om hvidvask. Ellers kan det godt blive vanskeligt at finde de skjulte aktiver uden for De Forenede Arabiske Emirater,« siger William Byrnes.
De danske skattemyndigheder har tidligere oplyst, at de forventer at kunne hente et sted mellem 8,5 og 9,5 milliarder kroner tilbage til den danske statskasse ud af de i alt 12,7 milliarder kroner, som der angiveligt er blevet svindlet for i udbytteskat.
»Det (sejren i det civile søgsmål, red.) ligner et godt delresultat, men det er kun en deletape. Der venter stadig flere stigninger, der skal passeres, før pengene er tilbage på bankbogen. Rent juridisk ville man nok vente med champagnen til senere. Der bliver også en advokatregning, der skal betales og trækkes fra, hvad der måske kan hentes hjem fra Dubai,« sagde juraprofessor Michael Gøtze fra Københavns Universitet fredag i Berlingske.
Omkostningerne til statens advokater forventes at lande på 4,3 milliarder kroner.
Sanjay Shah har været i de emiratarabiske myndigheders varetægt, siden han 3. juni blev anholdt af politiet i Dubai.
Mandag afviste en domstol i Dubai at udlevere Shah til Danmark, idet de danske myndigheder ifølge kendelsen manglede at indlevere de nødvendige dokumenter. Torsdag kom det så frem, at anklagemyndigheden i Dubai har anket afgørelsen om at udlevere den svindeltiltalte til Danmark.
Rettelse: Det fremgik af en tidligere version af denne artikel, at inddrivelse af Sanjay Shahs milliarder kunne blive besværliggjort af, at han endnu ikke er udleveret til Danmark. Skattestyrelsen har oplyst, at det civilretlige og strafferetlige spor i forhold til Sanjay Shah er uafhængigt af hinanden, hvorfor dette er blevet rettet.
