Hvis Ryanair-direktøren er postbuddet, så er jeg julemanden: Dansk Metal snubler i sit eget spin om luftkrig

Dansk Metals stormagtsdrømme i luften og tilnærmelser til Ryanair truer ikke blot med at torpedere sommerens aftale mellem SAS og piloterne. Det udstiller også kynismen hos det magtfulde fagforbund.

Keld Bækkelund, forbundssekretær i Dansk Metal, ses her til møder i Stockholm under sommerens SAS-strejke. Han afviser, at han begår dobbeltspil. Arkivfoto: Chris Anderson/TT/Ritzau Scanpix 12120 Chris Anderson /tt

Den danske fagbevægelse har spillet en helt unik rolle i de vilkår, der er på det danske arbejdsmarked.

Siden septemberforliget i 1899, hvor arbejdsgiverne accepterede arbejdernes ret til at organisere sig, mens fagbevægelsen anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, har den såkaldte »danske model«, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler sig frem til aftaler uden statslig indblanding, været en uhørt succes.