To helt centrale statslige selskaber har for nylig fået nye bestyrelser. Det illustrerer den stærkt problematiske praksis, når de magtfulde og vellønnede ben i toppen af det offentlige Danmark skal uddeles.
Først og fremmest fik den nye statslige superfond, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der på sigt råder over 57 milliarder kroner, en ny bestyrelse med allestedsnærværende Torben Möger Pedersen som formand og med Martin Rossen som medlem. Særligt sidstnævnte vakte naturligvis opmærksomhed og kritik på grund af hans tidligere job som højrehånd for statsminister Mette Frederiksen (S).