Martin Thorborg: Tiden er brugt på at flage med Dannebrog og fortælle, hvor fantastiske vi er

»Regeringen burde i stedet have prioriteret grundige analyser af afvejningen af økonomi kontra sundhed, men det er tabu,« mener iværksætteren, som har det stramt med, at andre skal forbyde ham at gå på restaurant.

Ifølge iværksætteren Martin Thorborg er der gået socialdemokratisk valgkamp i coronakrisen: »Det virker, som om den store leder skal hyldes. Det er der brugt en masse tid på fremfor analyser af afvejningen mellem økonomi og sundhed som i Norge og Finland,« siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På den ene side er Martin Thorborg glad for, at der bliver lukket op for frisører og andre. På den anden side føler han det formynderisk, at nogen skal fortælle ham, at han ikke må gå på restaurant.

»Jeg har det stramt med, at andre voksne skal fortælle mig, hvad jeg kan administrere,« siger iværksætteren, som ser beslutningen om ja til frisører, men nej til restauranter og cafeer som et symptom på, at regeringen efter hans mening har brugt for meget tid på at fejre sig selv og Dannebrog – og for lidt på at lave gennemarbejdede planer for genåbningen af Danmark.

»I starten af krisen var det nødvendigt at være firkantet, nu er det tid til at være mere nuanceret. Hvorfor i alverden kan man ikke tillade udendørs servering? Mange restauranter kunne sikkert supplere deres takeaway på den måde,« siger han.

»Norge og Finland har brugt tiden på at udarbejde kæmpestore rapporter om afvejningen af økonomi og sundhed. I Danmark har man mest brugt tid på at flage med Dannebrog og fortælle, hvor fantastiske, vi er i forhold til fjolser i hele verden. Men man kunne måske have arbejdet mere finmasket med tingene – for eksempel med restauranterne,« siger iværksætteren.

Tabuiseret diskussion

Martin Thorborg har flere gange forsøgt at indlede en diskussion på de sociale medier om prisen på et menneskeliv, som for eksempel tages op i en nylig norsk analyse af coronakrisens konsekvenser: »Men folk går fuldstændig amok, for sådan gør man ikke i sundhedsvæsenet, tror de. Så har jeg fundet ti artikler, hvor læger siger, at den afvejning foregår hver dag. Men så stopper samtalen, for folk vil ikke høre det. Det er tabu.«

Set fra Martin Thorborgs ringhjørne er logikken klar. De mange penge, der er brugt én gang på at redde liv under coronakrisen, kan ikke bruges én gang til til at redde eksempelvis kræftpatienter.

»Jeg tror, der kommer til at dø mange flere på den længere bane. Kommer vi ud i en dyb recession, hvor der er færre penge til sundhedsvæsenet, så må man prioritere hårdere og for eksempel sænke aldersgrænser for, hvornår samfundet vil spendere en dyr behandling på en patient. Den slags prioriteringer foregik allerede før krisen, hvor Danmarks økonomi var supergod, men når økonomien er strammere, bliver prioriteringen mere ubehagelig.«

»Der er gået noget socialdemokratisk valgkamp i det her. Det virker, som om den store leder skal hyldes, og hendes eftermæle kan ikke tåle, at der dør en masse mennesker under coronakrisen,« siger Martin Thorborg. »Det er kynisk, at politikerne ikke tager debatten om sundhed kontra økonomi.«