Mandag Morgen skal slankes

Ugebrevet Mandag Morgen står midt i en stor omlægning af sin organisation. Der skal tænkes mere internationalt, og i det spil bliver der brug for færre medarbejdere.

Læs mere
Fold sammen
Ugebrevet Mandag Morgen er ikke noget almindeligt medie. Det mener de selv. Men når det kommer til afmatningen i mediebranchen, så er Mandag Morgen alligevel på linie med de andre i branchen.

Nu skal bladet i gang med en mindre fyringsrunde blandt sine 55 ansatte, fortæller Erik Rasmussen, der er udgiver og ansvarshavende chefredaktør.

»Antallet af faste medarbejdere skal ned. Men det bliver ikke mere end et et-cifret antal, for vi er ikke så mange i forvejen,« siger Erik Rasmussen. Han vil ikke nærmere ind på, hvor mange, eller på, hvordan den aftale, som Mandag Morgens ledelse har indgået med husets medarbejdere, ser ud. Kun at der er enighed om den.

Mandag Morgen er et ugentlig blad, der læses af 30.000 beslutningstagere, som bladet selv skriver.

Idegrundlaget for Mandag Morgen er, at fortolke nyhederne, sætte dem i perspektiv og analysere deres konsekvenser for mennesker, virksomheder og samfund. Og på længere sigt skal dette ske både herhjemme og internationalt gennem samarbejder med andre tænketanke - herhjemme og i udlandet.

»Vi skal forny os og tænke ideen og konceptet bag Mandag Morgen om. Organisationen i huset skal gøres mere fleksibel og vi vil, på længer sigt, indgå løse samarbejder med andre,« siger Erik Rasmussen. Og til det skal bruges færre medarbejdere.

Regnskabet for 2001 kommer, som planlagt, ud klædt i rødt. Store investeringer i millionklassen har tæret kortvarigt.

Mandag Morgen kalder sig i dag mediernes tænketank med afsæt i medie-, forsknings- og rådgivningsvirksomheder. Bladet lægger spalter til analyser og baggrundsartikler om både de historier, der præger nyhedsbilledet samt de, der efter Mandag Morgens vurdering, burde gøre det.