Madrester og gylle skal redde tunge industrigiganter i klimakampen

Biogas lavet af køkkenaffald og gylle skal redde landets mest energislugende industrivirksomheder som Aalborg Portland og Nordic Sugar ud af den CO2-klemme, de befinder sig i, mener klimaminister Dan Jørgensen og Aalborg Portland topchef efter besøg på Midtfyn.

Aalborg Portlands adm. direktør, Michael Lundgaard Thomsen (t.h.) og klimaminister Dan Jørgensen (i midten) har mandag inviteret sig selv på besøg hos Danmarks største biogasproducent, Nature Energy, i jagten på klimaløsninger for landets energitungeste virksomheder. Adm. direktør i Nature Energy, Ole Hvelplund (t.v.) viser rundt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Carl Oscar Scott

Mens kritikken hagler ned over klimaminister Dan Jørgensen (S) for endnu ikke at være gået i gang med at forhandle om en klimahandlingsplan, er ministeren selv taget på jagt efter konkrete klimaløsninger sammen med topchefen i landets mest CO2-forurenende virksomhed.

Mandag har adm. direktør for Aalborg Portland, Michael Lundgaard Thomsen og Dan Jørgensen inviteret sig selv på frokost hos landets største producent af biogas, Nature Energy, på virksomhedens anlæg nær Ringe midt på Fyn.

Biogas fremstillet af den madaffald stadig flere danskere skal sortere og ikke mindst gylle fra landbruget er nemlig udset til at bliver en afgørende løsning for landets mest energislugende industrivirksomheder.

De 30 mest energislugende danske virksomheder med Aalborg Portland i spidsen udleder omkring fem mio ton CO2-årligt, hvilket svarer til omkring ti procent af Danmarks samlede nationale CO2-udledning. Aalborg Portland alene udleder mere end to mio. ton om året, når selskabet skal varme sine ovne op til 1.500 grader for at brænde kridt og lave det om til cement.

Men de kan, som Børsen kunne fortælle i sidste uge, kun reducere deres CO2-udledning med 25 procent med almindeligt kendte tiltag. Skal der mere til, skal der investeres i nye løsninger. Og en af dem er ifølge formand for Klimapartnerskabet for energitung industri, Michael Lundgaard Thomsen, biogas.

Derfor vil klimapartnerskabet foreslå, at virksomheder som Aalborg Portland, Nordic Sugar, Leca Danmark og Rockwool skifter fossilt brændstof ud med biogas. Det vil kunne reducere industriens CO2-udledning med yderligere omkring 25 procent og bringer industriens samlede udledning ned med 50 procent.

Biogas er en nøglen

Skiftet til biogas vil blive et af de vigtigste forslag, som klimapartnerskabet for energiintensive virksomheder præsenterer midt i marts.

Der findes omkring 600 virksomheder med en energiintensiv produktion, men det er kun omkring 20 virksomheder, der har store produktioner og arbejder med produktionsprocesser som kræver meget høje temperaturer og derfor ikke bare kan elektrificeres. Her er brug for energikilder, som kan brændes.

»Biogas er en vigtig nøgle for de her virksomheder, hvis de skal skifte fossilt brændstof ud med noget ikkefossilt inden 2030,« siger Michael Lundgaard Thomsen.

Ifølge Michael Lundgaard Thomsen har klimapartnerskabet regnet sig frem til, at et skifte til biogas potentielt vil kunne fortrænge udledningen af 1,2 mio. ton CO2 i 2030. Det svarer til en CO2-reduktion på 25 procent sammenlignet med 1990. I forvejen vurderer klimapartnerskabet, at det kan reducere CO2-udledningen med 25 procent gennem kendte løsninger og energieffektiviseringer.

Det kræver dog, at produktionen af biogas bliver øget markant herhjemme. I dag producerer biogasanlæg en energimængde svarende til 17 petajoule. De energiintensive virksomheder har regnet sig frem til, at de lige præcis skal bruge 16-17 petajoule energi årligt fra biogas, hvis de helt skal kunne udfase fossilt brændstof inden 2030.

Alle vil have biogas

De energitunge industrigiganter er imidlertid ikke de eneste, der har brug for biogas. Anden tung industri og transportsektoren vil også kunne bruge biogas til at reducere deres CO2-udledning. Dertil kommer, at der er stor interesse for at bruge biogas i forbindelse med fremtidig produktion af syntetiske brændstoffer, også kaldet Power-to-X.

Ole Hvelplund, adm. direktør i Nature Energy, er overbevist om, at produktionen af biogas kan øges ganske betydeligt. Men det kræver, at politikerne får etableret en ny tilskudsordning til erstatning af den, som energiforliget fra 2018 har udfaset.

Han har fået udarbejdet en ny analyse fra analysefirmaet Viegand Maagøe, som slår fast, at biogasindustrien vil kunne øge sin produktion til 80 petajoule i 2035.

Det er dog et stort »men«. Biogas er nemlig stadig dyr at fremstille, og det vil det blive ved med at være i langt tid endnu. Derfor vil det ifølge Ole Hvelplund fortsat kræve offentlig støtte, men måske ikke er så højt omfang som tidligere antaget. Ifølge analysen vil mere effektiv produktion og læring i produktionsprocessen kunne bidrage til, at biogasproduktionen måske kan være støttefri omkring 2035, måske endda allerede i 2030.

Klimaminister Dan Jørgensen lægger på den baggrund op til, at biogas bliver et element i regeringens kommende klimahandlingsplan.

»Biogas og andre grønne gasser har et stort potentiale i vores fremtidige klimaneutrale energisystem. De grønne gasser kan få en vigtig rolle i fremtiden, dér hvor vi ikke kan bruge grøn strøm fra sol- og vindenergi. Det er blandt andet til industrielle processer, der kræver høje temperaturer, for eksempel cementproduktion. Men også i den tunge transport. Derfor er det også rigtig godt at se, at branchen nu melder, at biogas kan blive støttefri over de næste ti år,« lyder det fra Dan Jørgensen efter besøget hos Nature Energy.

Ole Hvelplund håber, at det betyder, at politikerne vil være parate til at se på støtten til biogas igen, for netop nu hersker der stor usikkerhed omkring støtten, som er blevet ændret og skåret voldsomt ned.

»Det bedste, der ville ske for os og for Danmark, det er, at man får øjnene op for, at vi fortsat er nødt til at have en støtteordning, for at sikre, at man får udviklet biogasproduktionen fremadrettet. Men der skal stilles nogle klare krav til dem, der producerer biogas, hvor man netop skal gøre det på affaldsstoffer, og man skal sørge for, at produktionen bidrager til at reducere CO2-udledningen fra landbruget og få det over til forbrugssiden,« siger Ole Hvelplund.

»Vi er nødt til at få noget støtte«

»Vi er nødt til at få noget støtte for at få den her læring i branchen i fuld sving. For så tror jeg, at på et tidspunkt kan vi nok godt klare os selv. Vi kan godt bliver støttefri, mellem 2030 og 2040,« tilføjer han.

Da partierne bag det nuværende energiforlig besluttede sig for at ændre og udfase den nuværende støtteordning til biogas i 2018, skyldtes det, at ordningen tilsyneladende var løbet løbsk og slugte den største andel af den danske støtte til vedvarende energi. Pengene gik blandt andet til landmænd, der kastede sig over at bygge biogasanlæg.

»Det vil være forkert at få lavet en støtteordning til biogas, som igen i virkeligheden bare flyder gennem et biogasanlæg og så ud til affaldssektoren eller landbruget. Vi skal i stedet sørge for, at ordningen bidrager til at vi gør teknologiske landvindinger i Danmark. Det vil være med til at sikre, at vi kan eksportere biogasløsninger til udlandet,« siger Ole Hvelplund.

Michael Lundgaard Thomsen fra Aalborg Portland er enig i, at der er behov for en ny tilskudsordning.

»Man vil også fremadrettet have behov for støtte til biogas. I øjeblikket er biogas to-tre gange dyrere end naturgas og fire-fem gange dyrere end de brændstoffer, som f.eks. kul, vi bruger i dag. Så spørgsmålet er, om politikerne vil vælge at sige, at det offentlige skal købe dyrere ind, så vi kan få dækket vores omkostninger ind den vej rundt, eller om man vælger at kigge på, hvordan man indretter et nyt støtteregime,« siger Michael Lundgaard Thomsen, der blandt andet håber, at en evt. ny støtteordning vil være med til at fremme mere effektiv produktion af biogas.

Noget kunne tyde på, at regeringen også arbejder i den retning.

»Jeg tror alle kan være enige om, at de nuværende støtteordninger har udtjent deres rolle. De har sat skub i udnyttelsen af biogas, så 25 pct. af gassen i vores gassystem i 2030 er grøn, men støtteomkostninger har været høje. Fremtidens grønne gasser skal produceres billigere og regeringen vil se på, hvordan vi bedst understøtter netop det i forbindelse med klimahandlingsplanerne,« skriver Dan Jørgensen i en e-mail til Berlingske.

Ikke alle kan få biogas

Endelig mener Michael Lundgaard Thomsen også, at politikerne er nødt til at prioritere, hvor biogas skal bruges. I dag ryger det meste af den biogas, der bliver produceret ud naturgasnettet og kan bruges af alle.

»Men der er måske nogle steder, hvor man burde lukke af for at bruge den. F.eks. er det måske ikke smart at bruge biogas til individuel opvarmning, men smartere og billigere at elektrificere med varmepumper eller skifte til fjernvarme. Til gengæld er biogas en af løftestængerne eller måske faktisk den eneste løftestang, der er for den tunge industri, hvis vi skal reducere vores CO2-udledning inden for de næste ti år,« siger Michael Lundgaard Thomsen.

»Det vil købe os tid til at udvikle nye teknologier, som kan tages i brug i produktionsanlæggene efter 2030,« tilføjer Michael Lundgaard Thomsen.