Der må have lydt et lettelsens suk i Reykjavik i går.

Efter netbanken Icesaves kollaps i 2008, hvor Storbritannien og Holland måtte træde til med indskydergaranti til kunderne i de to lande, har sagen rumsteret som en nylig vågnet vulkan under den islandske økonomi.

Frihandelsorganisationen EFTAs domstol i Luxembourg afgjorde ganske uventet i går, at Island ikke var forpligtet til at betale de op til 30 milliarder kroner tilbage, som myndighederne i Storbritannien og Holland stillede til rådighed i indskydergaranti, da den islandske netbank Icesave gik ned under det store islandske finanskollaps i 2008.

Udenlandske kunder i stikken

Banken var drevet af islandske Landsbanki, men opererede fra Holland og Storbritannien. Da Icesave gik konkurs, lod man derfor 350.000 udenlandske kunder i stikken, som de to lande reddede med deres nationale indskydergarantifonde. Flere gange har stemningen mellem Island og de to lande været på nulpunktet. Holland og Storbritannien ville have Island til at betale regningen og blev derfor enige med den islandske regering om at gøre det ved et statsgaranteret lån. Den islandske præsident Ólafur Ragnar Grímsson nedlagde imidlertid veto, og det sendte den såkaldte Icesave-lov til folkeafstemning.

De islandske vælgere var imidlertid ikke meget for at betale for den finanssektor, der var skyld i krisen, så loven blev afvist med 90 procent af stemmerne. Det samme gjorde den reviderede lov ved næste folkeafstemning, og efterfølgende endte sagen så hos EFTA-domstolen.

Betaler alligevel

I det islandske udenrigsministerium kalder man ifølge Bloomberg dommen en »afslutning på et vigtigt kapitel i en lang saga«.

»Island er fuldstændig renset. Alle Islands omkostninger bliver betalt af ESA (EFTAs overvågningsorgan, red.). Det i sig selv sætter en streg under, hvor stor vores sejr er,« siger udenrigsminister Össur Skarphedinsson til Bloomberg.

De islandske myndigheder fastholder desuden, at boet efter Landsbanki er indstillet på at betale samtlige penge tilbage til indskyderne. Stridsspørgsmålene, der førte til folkeafstemningerne, var imidlertid, hvor høj rente og løbetid lånene skulle have. Ved den anden folkeafstemning hed den 3,3 og 3,0 procent til de to lande.

Ifølge professor og ekspert i international finansiering på Copenhagen Business School (CBS), Jesper Rangvid, står Island nu med endnu bedre kort på hånden til at forhandle en favorabel rente hjem med Holland og Storbritannien.

»Det er min vurdering, at set i lyset af dommen hos EFTA, der kun i særlige tilfælde tager en sag op og vinder i 95 procent af tilfældene, har Island gode kort på hånden. Havde de tabt sagen, kunne det omvendt have betydet, at de skulle have betalt meget højere renter,« siger han.

»Dommen har nu understreget, at situationen på Island var ekstraordinær. Den vil i hvert tilfælde få betydning, hvis der igen skulle opstå en lignende situation. Nu har EFTA gjort klart, at det i sådan en situation er okay at behandle indskydere forskelligt, når der er tale om filialer i et andet land,« siger Jesper Rangvid.

Sure på Gordon Brown

Ifølge Verdensbanken er Island så langt med landets genrejsning, at et nederlag hos EFTA-domstolen ikke ville have været ødelæggende. Nu er der dog imidlertid stadig fjernet en usikkerhed, som har hængt som en sort sky over vulkanøen.

»Det her kan godt løfte tiltroen til den islandske økonomi yderligere og gøre det lettere at tiltrække investeringer udefra, da den her sag har hængt over landet, siden krisen startede,« siger chefanalytiker Lars Christensen fra Danske Bank, som følger Island tæt.

Forholdet til Storbritannien har dog stadig lidt skade. I 2009 valgte den daværende britiske premierminister, Gordon Brown, at indefryse aktiver i landet for at presse Island til at betale sin gæld tilbage. Med EFTA-dommen har Island rystet sagen af sig, men Browns metoder, hvor han gjorde brug af Storbritanniens terrorlovgivning til at fryse de islandske aktiver, er ikke glemt. I sidste uge sagde den islandske præsident eksempelvis til britiske Sky News:

»Det har vi ikke glemt her i Island. Gordon Brown vil blive husket i mit land i århundreder, længe efter han er fuldstændig glemt i Storbritannien.«