Her er et bud på bedste obligationer 2004

Sikkerheden er høj, når man placerer opsparingen i opbligationer. Der er et hav af papirer på markedet, og det er ikke ligegyldigt, hvilke man vælger.

Læs mere
Fold sammen
Hvilke obligationer bliver de bedste i 2004? Det spørger mange sig selv om her ved årets start, hvor masser af gamle obligationer er blevet udrukket, mange har modtaget renter eller skal placere penge i obligationer af anden grund.

Som udgangspunkt gælder, at obligationer er et godt og fornuftigt sted at gemme penge. Sikkerheden er - hvis man selv vælger det - i top og større end ved køb af aktier. Samtidig er omkostningerne langt mindre, end hvis man sætter penge i investeringsforeninger, garantiprodukter eller alt muligt andet.

Præcis hvilken obligation, som bliver bedst i år, er det dog noget nær umuligt at give et éntydigt svar på. Det afhænger nemlig af, hvor meget man betaler i skat, og om man sparer op for frie midler eller via pensionen. Det afhænger også af, om der kommer mere fart på dansk og udenlandsk økonomi.

Skattefri bonus
Som udgangspunkt skal man følge nogle simple 2004-regler ved køb af obligationer:

Er der tale om opsparing for frie midler skal man ene og alene jagte 2 procents obligationer og glemme alt andet.

Mindsterenten er godt nok fra nytår sat op til tre procent, så der kommer ikke flere 2 procents obligationer på markedet i denne omgang. Derfor vil 2 procents obligationer blive mere og mere attraktive - mere end de allerede er. Det interessante ved dem er, at de handles til kurser under 100. Kursgevinster er nemlig skattefrie, og napper man eksempelvis en 2 pct. 2009 fra Nordea Kredit, Realkredit Danmark, Nykredit eller tilsvarende sted er kursen helt nede omkring 92,50.

Det vil sige, at man får 7,5 skattefrie kurspoint frem mod udløb i år 2009 - oven i de to procent i årlig rente. Samlet vil det give et afkast på 2,7 procent om året - efter skat ved 60 procent i skat af renteindtægter.

Ny lyder 2,7 procent efter skat måske ikke af det store. Men det er faktisk pænt i disse lavrentetider. Det er faktisk svært at presse bankerne til at give bare to procent i rente før skat. Betaler man kun 39 procent i skat af sine renter, vil 2 pct. 2009 give et afkast efter skat på 3,16 procent.

Der er 2 procents obligationer med et utal af løbetider, så man kan også tage én, der slutter i 2008. Men den er så oppe i kurs 95,00 og giver derfor et mindre afkast.

Så jo længere løbetid, jo højere afkast. Men dermed også større risiko for, at den falder i kurs, hvilken kan blive en økonomisk bet, hvis man skal sælge før obligationen udløber i kurs 100 i slutåret.

Risiko for kurstab
Er der derimod tale om pensionsmidler eller penge, som investeres via et selskab, er forholdene anderledes. Af pensionsmidler betales 15 procent i skat, uanset om indtægten kommer fra kursgevinster eller renter, så derfor er 2 procents papirer ikke specielt interessante i denne sammenhæng.

»Det er derimod eksempelvis en 4 pct. 2007 realkreditobligation,« siger Carsten Skødeberg, der er obligationsrådgiver i Jyske Bank.

En sådan 4 pct. 2007-obligation fra Nykredit kaster 3,41 pct. af sig årligt efter 15 pct. skat.

»Man kan godt komme højere op i afkast, hvis man tager papirer med længere løbetid, eksempelvis 5 pct. eller 6 pct. 2035-obligationer fra realkreditten. De giver 4,25 procent efter 15 procent skat, men så følger risikoen også med op,« siger Carsten Skødeberg.

Risikoen består i, at der kommer mere gang i hjulene, og væksten tager til. Sker det, vil renterne stige og kurserne falde.

Så jo mere man tror på økonomisk opsving i året, som venter forude, jo kortere løbetid skal man vælge på sine obligationer. Er man derimod pessimist og venter dårligere tider, er det bare med at få købt obligationer med lang løbetid, der så stiger mere end alt andet.

Er man i tvivl, må man vælge en mellemvare - eksempelvis én der udløber om tre, fire eller fem år, og som skal have en pålydende rente på 2 procent, hvis det er frie midler, og højere kuponrenter, hvis der er tale om pensionspenge eller andre lavt beskattede midler.

Som udgangspunkt er det også bedre at vælge realkredit- end statsobligationer. Renten på bygge- og boligobligationer er lidt højere.