Har Danmark 300.000 daglejere? Det mener tænketank. Eksperter er uenige: »Tallene bliver overdramatiserede«

En analyse fra tænketanken Cevea konkluderer, at der i Danmark er tale om et arbejdsmarked under pres med 300.000 moderne daglejere. Eksperter mener dog, at analysen bygger på et for usikkert grundlag, og at man har talt for mange grupper med: studerende, pensionister og freelancere. Cevea afviser kritikken.

En såkaldt nultimerskontrakt garanterer hverken faste arbejdstider eller løn – det kan være alt fra caféjobs, over tilkaldevikarer til buschauffører. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark har fået et parallelt og usikkert arbejdsmarked for 300.000 daglejere.

Sådan lød blot én af de vidtrækkende konklusioner, der er blevet delt bredt i medierne af politikere og fagforeninger på sociale medier, efter udgivelsen af en rapport fra tænketanken Cevea i mandags.

Men en række eksperter og aktører, der har læst rapporten, peger nu på, at tænketankens analyse slet ikke kan bære så hårde konklusioner.

Lyt til artiklen her:

»Hvis jeg var politiker eller beslutningstager, ville jeg ikke på baggrund af den her rapport træffe nogle store beslutninger. Det er materialet simpelthen for usikkert til,« siger Martin Vinæs Larsen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen mener ligeledes, at rapporten indeholder en række bekymrende usikkerheder, samtidig med at der mangler gennemsigtighed i forhold til beregningerne. Han efterspørger, at Cevea fremlægger det statistiske materiale bag analysen.

»Jeg tager ikke blot rapporten med et gran salt. Jeg tager den med et halvt kilo salt. Der er så mange uklarheder i de metodiske aspekter, at jeg ikke tror på tallene. Det er et problem, når rapporten har haft så kæmpestor gennemslagskraft derude,« siger Henning Jørgensen, professor emeritus ved Aalborg Universitet.

Ceveas rapport er den første af sin slags, som undersøger omfanget af såkaldte nultimerskontrakter på arbejdsmarkedet. Det vil sige kontrakter uden garanteret arbejdstid og løn, og hvor arbejdstagerne ikke kan være sikre på at få adgang til rettigheder som dagpenge, pension, feriepenge, barsel med videre.

Analysen er lavet på baggrund af en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 1.500 danskere, og den konkluderer, at 300.000 personer i Danmark er ansat på en nultimerskontrakt. Det svarer til knap 11 procent af alle beskæftigede over 18 år.

Politiken delte ikke rapport med eksperter

I flere artikler i Politiken blev Ceveas konklusioner fra analysen beskrevet i mandags. Her lød det også, at personer på nultimerskontrakter udgør en skjult reserve, som kan være med til at løse den mangel på arbejdskraft, som mange virksomhederne i øjeblikket skriger efter.

»Vi vurderer forsigtigt på baggrund af vore beregninger, at beskæftigelsen kunne øges med rundt regnet 10.000 fuldtidspersoner alene i den private sektor, hvis alle nultimersansatte fik mulighed for at arbejde så meget, som de ønsker,« udtalte Ceveas direktør, Asbjørn Sonne Nørgaard, i Politiken.

Ifølge Berlingskes oplysninger delte Politiken ikke rapporten med eksperter, inden udgivelsen af artiklen. Avisens journalistiske chefredaktør, Anne Mette Svane, medgiver, at avisen gerne måtte dele analysen, »og det skulle vi have gjort«:

»Vi har ikke tryktestet undersøgelsens konklusion om omfanget af nultimerskontrakter i tilstrækkelig grad. Ingen anfægter, at 0-timers kontrakter findes og vokser i udbredelse. Derfor er fænomenet åbenlyst interessant at beskrive journalistisk, både via tal, ekspertkilder og erfaringspersoner – hvilket vi gør,« skriver Politiken-chefredaktøren.

»Men det kan naturligvis skævvride debatten, hvis der skabes tvivl om tallene. Der er brug for flere undersøgelser og mere viden for at kvalificere debatten af et nyt arbejdsmarked, hvor ansatte med nultimerskontrakt har usikre arbejdsvilkår,« lyder det fra Anne Mette Svane.

Ceveas analyse skriver sig ind i den store verserende samfundsdebat om mangel på arbejdskraft og nye – og løsere – ansættelsesformer.

I den forgangne uge præsenterede statsminister Mette Frederiksen og S-regeringen et nyt reformudspil, der lægger op til markante ændringer af dagpengesystemet, og som varsler et opgør mod såkaldte »falske selvstændige«. Et udspil, som kommer direkte i forlængelse af den hidsige debat om ansættelsesformer hos virksomheder som Nemlig.com og Wolt.

Dele af venstrefløjen greb Cevea-analysen om nultime. På Twitter gik Lisbeth Bech-Nielsen, beskæftigelsesordfører i SF, til tasterne og skrev, at analysen understøtter, at der eksisterer et prekariat – altså en ny, voksende klasse af personer, der lever som fordums byggesjak fra opgave til opgave.

»I dag viser nye tal fra Cevea at 300.000 danskere er ansat på 0-timers-kontrakter. Når vi samtidig forringer sikkerhedsnettet, (dagpenge) skrider fundamentet for den danske model,« skrev Lisbeth Bech-Nielsen.

De blander æbler og pærer

Arbejdsmarkedsforsker Anna Ilsøe har også svært ved at tro på det høje tal. Hun har især forsket i den såkaldte platformsøkonomi, som tæller nye, løse arbejdsformer på digitale platforme, eksempelvis som cykelbud hos Wolt, rengøringsansatte hos Hilfr eller chauffør hos Just Eat.

Anna Ilsøe understreger, at hun ikke har haft mulighed for at se Ceveas beregningsgrundlag, som ikke er lagt frem. Dog ser hun umiddelbart en udfordring i den måde, hvorpå Cevea har afgrænset gruppen med nultimerskontrakter.

Hvis de adspurgte personer har svaret »jeg har ikke en kontrakt« og at de »bliver betalt pr. udført opgave« tæller de med, som om de er ansat på en nultimerskontrakt i analyserne. Men nogle af dem vil reelt være soloselvstændige, påpeger Anna Ilsøe, der er lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier.

»Med den erfaring, jeg har i at forske i dette felt, så er der stor forskel på at have en nultimerskontrakt og slet ikke at have en kontrakt. Jeg synes derfor, man på sin vis blander æbler og pærer her, og derfor er det nok for højt sat at konkludere, at der er tale om hele 300.000 nultimerskontrakter,« siger hun.

Anna Ilsøe forklarer, at nultimerskontrakter giver bestemte rettigheder, idet arbejdstagerne får status som lønmodtagere. De er eksempelvis dækket af arbejdsmiljøloven, og mange steder vil de være overenskomstdækket enten direkte eller indirekte, eksempelvis i forhold til timesatsen og nogle typer af forsikringer. Hvis man derimod slet ikke har en kontrakt, har man ikke de rettigheder.

»Overdramatiserede« tal

»Svarmuligheden betyder, at selvstændige, freelancere, vikarer, fleksjobbere og lærlinge kan tælle med i undersøgelsen, og så kommer der jo nogle med, som ikke nødvendigvis har en nultimerskontrakt. Derfor bliver tallene overdramatiserede efter min opfattelse,« lyder det fra Henning Jørgensen.

Cevea afviser, at tallene skulle være overdramatiserede. Tænketanken oplyser, at selvstændige ikke vil tælle med, men at 15 procent af personerne med nultimerskontrakter i undersøgelsen har angivet, at de er freelancere eller honorarmodtager uden egen virksomhed.

»Vi vurderer, at det er rimeligt at medtage denne gruppe under nultimerskontrakter, da de dermed ikke har en skriftlig kontrakt, der garanterer dem et bestemt timeantal,« skriver Ceveas direktør, Asbjørn Sonne Nørgaard.

I Ceveas analyse fremgår det desuden, at særligt den yngste og ældste aldersgruppe er overrepræsenterede. Der er i særdeleshed tale om studerende og pensionister, som angiver arbejdet på nultimerskontrakter som supplerende indkomst. Renser man derfor undersøgelsen for de to grupper, bliver antallet af »daglejere« halveret.

Hvis man tager undersøgelsen for gode varer, er der altså omtrent 150.000 personer – eller 5,3 procent – tilbage af de beskæftigede, som udelukkende lever af arbejde gennem de usikre nultimerskontrakter.

Analysen er udarbejdet på baggrund af en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 1.500 danskere. Når analysen derefter fordeler svarene ud på seks forskellige alderskategorier, bliver andelen af personer i hver enkelt kategori meget lille. I aldersgruppen 30-39 år er det blot tre procent – eller omtrent 45 personer i undersøgelsen – som angiver, at de har nultimerskontrakter.

Tallene bliver for små og usikkerheden for stor, når Cevea bruger resultaterne til at beskrive hele befolkningen ifølge Henning Jørgensen:

»Tallene bliver her alt, alt for små. Det har stor betydning, fordi få svar kan tippe det hele. Når man laver en analyse, som bliver brugt til at belyse et problem, er der jo ekstremt stor forskel på, om der er tale om fire procent eller 16 procent af befolkningen inden for hver kategori,« siger han og oplyser, at man i store arbejdsmarkedsundersøgelser gerne interviewer et sted mellem 7.000-10.000 personer.

Tænketanken Cevea oplyser, at den statistiske usikkerhed i analysen svinger rundt om estimatet på 300.000 daglejere med blot to procent – altså er det et sted mellem 8,7 og 12,6 procent af de beskæftigede, som ifølge analysen er på nultimerskontrakter. Af den grund mener tænketanken, at kritikken er »forfejlet«. Det svarer til samme usikkerhed som i en politisk meningsmåling.

Cevea: Estimatet er konservativt

Samtidig påpeger flere af eksperterne, at Cevea har valgt at korrigere eventuelle usikkerheder ved at vægte svarmaterialet efter en række faktorer. Hvis man eksempelvis har fået 100 svar fra aldersgruppen 18-29 år, kan man tillægge svarene en større vægt, så de tæller mere end 100.

Det er der intet atypisk i, men opgaven er »at vælge gode vægte, som hænger sammen med det, man undersøger«, forklarer Martin Vinæs Larsen. Af undersøgelsen fremgår det, at man har vægtet dele af svarmaterialet efter politisk parti.

»Umiddelbart hænger det ikke specielt godt sammen, at man undersøger nultimerskontrakter blandt beskæftigede og vægter det i forhold til politisk parti. De burde have vægtet på uddannelse, for min intuition siger mig, at uddannelsesniveau har ret stor betydning for, hvorvidt man er ansat på nultimerskontrakt eller ej,« siger Martin Vinæs Larsen.

Det fremgår ikke af rapporten, hvordan de forskellige vægte har haft betydning for resultaterne.

»Jeg forstår slet ikke, hvorfor politisk parti er relevant for at vægte noget som helst i den her undersøgelse. Det har jo intet med arbejdsmarkedet at gøre. Men de må jo mene, at det giver et mere korrekt billede – eller rettere et højere tal,« siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.

Cevea medgiver, at det er overflødigt at vægte svarmaterialet efter politisk parti. Tænketanken oplyser, at det er Megafon – som har foretaget interviewene til undersøgelsen – der har udvalgt vægtene.

»Men det er selvfølgelig vores ansvar. Men det har ikke substantiel betydning for analysens resultater,« skriver Cevea-direktør Asbjørn Sonne Nørgaard og tilføjer, at hvis de rent faktisk havde vægtet efter uddannelse, ville det have resulteret i et endnu større estimat over daglejere:

»Vi ved fra analysen, at omfanget af nultimerskontrakter er højere blandt de lavtuddannede, som er en smule underrepræsenterede i stikprøven. Estimatet er således konservativt.«

Værre end skrækeksemplet Storbritannien

Selv skriver Cevea på sin hjemmeside, at »undersøgelsen viser, at nultimerskontrakterne er vidt udbredte i Danmark, og i øvrigt mere udbredte end i Storbritannien, som for mange har stået som skrækeksemplet på et land, hvor traditionelle job forsvinder til fordel for prekære job«.

»Nogle har valgt at lancere rapportens konklusioner på denne måde – givet for at skabe mere opmærksomhed. Jeg synes, tallene lyder meget høje, og det er usandsynligt, at danske lønmodtagere skulle være dårligere stillet end britiske lønmodtagere, som det bliver beskrevet. Vi kan ikke se nogen tal, der tyder på, at der på nogen måde er et pres på arbejdsmarkedet,« siger direktør Steen Müntzberg, Dansk Arbejdsgiverforening.

Eksperterne anerkender over en bred kam, at rapporten sender et signal om, at omfanget af nultimerskontrakter på arbejdsmarkedet skal belyses grundigere.

»Vi er afhængige af officiel statistik om arbejdsmarkedet i dette land. Der kan måske gå ti år, før de nye ansættelsesformer bliver en del af registeropgørelserne. Derfor har vi brug for de her undersøgelser, men de bliver nødt til at være gennemsigtige og klare, og der må ikke være metodiske fejl,« siger Henning Jørgensen, som gerne ville have haft, at beregningerne af svarmaterialet havde været lagt frem.

Cevea-direktør Asbjørn Sonne Nørgaard skriver, at tænketanken er så sikker, »som man kan være på grundlag af den første systematiske undersøgelse på området«. Han skriver desuden, at Cevea er sikre på, at de næste store undersøgelser på området vil komme frem til omtrent samme resultat.

»Vi ser frem til, at der kommer en meget større og dyrere undersøgelse. Vores er foreløbig den eneste og det bedste estimat,« lyder det fra Asbjørn Sonne Nørgaard.