Giv os lavere priser - ikke uigennemsigtige rabatter

Flere af de fondsejede finanskoncerner har opbygget sindrige konstruktioner for at give rabatter til deres kunder i stedet for blot at sænke priserne fra starten.

Nykredit
Nykredits hovedsæde på Kalvebod Brygge. Danmarks største realkreditselskab har i lighed med Danmarks største forsikringsselskab indført en særlig prismodel med rabatter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Lindgren / Ritzau Scanpix

Nykredit skal have ros. Ledelsen er gået forrest i finanssektorens moralske selvransagelse. Topchef Michael Rasmussen har tidligere i år bedt sine ledere om at melde ind, om de har fundet produkter, adfærd eller rådgivning, som kan så tvivl om moralen. Det førte til 200 dilemmaer, som man skulle diskutere i ledelsen. Det er at gå aktivt til værks og sikre, at det modsatte af den sædvanlige omgang: Jamen, det vidste jeg ikke«-forklaring kan komme på banen i tilfælde af eventuelle senere fadæser.

Så langt, så godt.

Der er så andre områder, hvor man kunne ønske sig en lige så ligetil tilgang. Og ikke bare fra Nykredit. Men vi begynder med Nykredit. For som de fleste ved, valgte Danmarks største realkreditinstitut forrige år at droppe en planlagt børsnotering og fik i stedet den nødvendige kapital ind fra fem danske pensionskasser. Det åbnede for, at ejeren – Forenet Kredit – også fik nogle milliarder kroner ind fra salget af en andel af de knap 17 procent af Nykredit, som pensionskasserne overtog.

Med de penge kunne Forenet Kredit så give Nykredit muligheden for at give deres medlemmer – boligejere med realkreditlån hos Nykredit – de såkaldte Kundekroner. Det gav en årlig rabat på de så omtalte bidragssatser på 1.500 kroner pr. lånte million kroner.

Dermed lykkedes det realkreditinstituttet for alvor at stemple sig tilbage i priskampen på boliglånsmarkedet, efter at det i 2016 havde forhøjet sine bidragssatser med et dertilhørende ramaskrig i det ganske danske boligland.

Udfordringen er, at Nykredit ikke må garantere kundekronerne, for så begynder det at blive et skattemæssigt problem for finanskoncernen, så hvert år skal Forenet Kredit give Nykredit en pose penge tilbage fra det udbytte, som realkreditkoncernen tjener, til ejeren. Lyder det forvirrende? Så er det, fordi det er det for de fleste danskere.

Forvirringen kunne risikere at tage til i slutningen af 2018, da Nykredit så udvidede rabatmodellen til dens kunder i Nykredit Bank. Her vil boligejerne i banken fremover hvert kvartal få sat 250 kroner ind på en konto, der oprettes i deres netbank. Der var også de 1.500 kroner pr. lånte million og så en velkomstrabat.

Nykredit er tidligere blevet kritiseret for ikke blot i stedet at sænke priserne, så forbrugerne lettere ville kunne sammenligne med rivalernes produkter. Koncernen har forsvaret sig med, at denne »giv kunderne noget af deres egen betaling tilbage igen«-model var den bedste til at sikre koncernen i relation til kapitalkrav fra myndighedernes side. Men man ved som kunde ikke, om kundekronermodellen også gælder om to, tre eller ti år. Og som boligejer har man jo netop en lang tidshorisont.

Men tilbage står, at det er for uigennemskueligt, og at Nykredit og forbrugerne ville kunne vinde ved at lave en simplere prisstruktur, som formentlig også ville vise, at landets største realkreditinstitut har nogle af de laveste priser på en lang række låneprodukter.

Nykredit står som nævnt ikke alene med denne model. Også hos Tryg får man en bonus på otte procent af ens indbetalte præmie. Det er så til gengæld skattepligtigt, så man skal sørge for at indberette det. Men heller ikke her er der tale om en garanteret model, så man ved som forbruger ikke, hvor længe bonusfesten varer eller i hvilken størrelse.

Som en 55-årig ingeniør og Tryg-kunde så præcist sagde det for nylig i Jyllands-Posten: »Du kender jo ikke prisen efter et år, hvor den midlertidige rabat kan være reduceret eller helt væk. Derfor gør disse ordninger det totalt uigennemskueligt for kunderne.«

Stefan Singh Kailay er virksomhedsredaktør på Berlingske Business