Fra shitstorm til billigste boliglån: Nykredit-boss melder sig ind i priskrig

For snart tre år siden kom Nykredits topchef, Michael Rasmussen, i en shitstorm, da realkreditkæmpen hævede priserne på boliglån. Dengang blev datterselskabet Totalkredit det dyreste realkreditinstitut – nu er det billigst.

Nykredit-kunderne får milliarder af kroner tilbage via koncernens såkaldte kundekronemodel, og det gør realkreditinstituttet mere attraktivt. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere

Sjældent har et brev vakt så megen vrede og frustration som det, Michael Rasmussen var manden bag.

I løbet af et par kolde vinterdage modtog næsten en halv million danske boligejere en kedelig besked om, at Nykredit-koncernen ville hæve priserne på boliglån. Uanset om kunderne i datterselskabet Totalkredit havde lånt 400.000 kroner eller fire millioner kroner, om de havde fast eller variabel rente, var budskabet det samme: Deres boliglån ville blive dyrere.

Beslutningen gjorde mange danskere rasende. Foreningen Fair Bidragssats blev stiftet i protest mod Nykredits pludseligt stigende bidragssatser, altså det gebyr, en kunde løbende betaler til sit realkreditinstitut for at have et realkreditlån. På de sociale medier føg en shitstorm, og over 40.000 danskere meldte sig i løbet af kort tid ind i Facebook-gruppen »Kritiske interessenter i Nykredit og Totalkredit«.

Igen og igen måtte Michael Rasmussen forsikre kunderne om, at de ville få glæde af en fordelsmodel ved navn KundeKroner, som er en rabat, der automatisk bliver trukket fra bidragsbetalingerne hvert kvartal. Det budskab var imidlertid svært at kommunikere. For faktum var, at Totalkredit snart ikke ville være blandt markedets billigste, men derimod landets dyreste realkreditinstitut.

I marts 2016 skriver Michael Rasmussen et Facebook-opslag for at svare på Nykredit-kundernes mange spørgsmål. »Trækker I bidragsstigningerne tilbage?«, skriver Nykredit-topchefen i opslaget. »Ikke på min vagt,« fastslår han. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere

I dag – snart tre år efter Nykredit kom i stormvejr – fortæller Michael Rasmussen, at det har været en lang og hård rejse. Men turen har været nødvendig, understreger han, da Berlingske lægger vejen forbi Nykredits domicil ved Kalvebod Brygge i København.

»Det er naturligt, at vi har været mødt kritisk, for det var kun bagsiden af medaljen – bidragsforhøjelsen – der var tydelig i 2016. Men vi havde altså en plan,« siger Michael Rasmussen.

Et løfte

Tilbage i 2016 begrundede Michael Rasmussen prisstigningerne med, at Nykredit skulle øge indtjeningen for at leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til koncernens kapital- og indtjeningsforhold.

»Det er en væsentligt forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne,« skrev Nykredit til deres kunder.

Brevet blev sendt omtrent samme tid, som Michael Ramussen præsenterede det bedste regnskab i Nykredits historie. Årsresultatet på 5,4 mia. koner. betød, at Nykredits egentlige kernekapital voksede til 60,5 mia. kroner i 2015 mod 55,6 mia. kroner i 2014. Det var i sig selv en stor fremgang. Men desværre var det ikke nok, lød det fra Michael Rasmussen. Han påpegede, at koncernen ved indgangen til 2019 skulle have en egentlig kernekapital på 70 mia. kroner for at leve op til myndighedernes krav. Samtidig var det for Nykredit-toppen vigtigt at få adgang til fleksibel kapital.

Michael Rasmussen så nu to muligheder: Han kunne enten søge ny kapital gennem en børsnotering og samtidig hæve priserne. Eller også kunne han hæve priserne væsentligt mere og skære dramatisk ned på aktiviteter og udlån. På den baggrund kom både Nykredits direktion og ejerkreds frem til en – i mange øjnes overraskende – beslutning: Den eneste foreningsejede finanskæmpe i Danmark ville på børsen.

Allerede i 2013, da Michael Rasmussen afløste forgængeren Peter Engberg Jensen, stod det hurtigt klart for Nykredits nye topchef, at koncernen var ramt på indtjeningen.

»I 165 år har det været Nykredits samfundsopgave at sikre, at danskerne til enhver tid kan få sikre, billige lån i hele Danmark. Vi holdt lånebøgerne åbne under finanskrisen, men var krisen kommet igen, så havde vi med stor sandsynlighed ikke kunnet udleve vores samfundsopgave,« siger Nykredit-chefen.

Michael Rasmussen måtte konstatere, at Nykredit stod ved en historisk skillevej. Foto: Niels Ahmann Olesen Fold sammen
Læs mere

Siden Michael Rasmussens tiltrædelse er den faste medarbejderstab skåret med 20 procent. Tre koncerndirektører er skiftet ud, og tre fjerdedele af Nykredits øverste chefer laver i dag noget andet, end de gjorde i 2013. For blot at nævne få eksempler.

»Vi har fået skabt en virksomhed, som nu har et stærkt afkast. Og i dag tør jeg godt at slå en ting fast: Hvis ikke vi til enhver tid kan give danskerne sikre, billige lån i hele Danmark, så har vi fejlet.«

Op og ned på konkurrencen

Der er reelt kun fire realkreditinstitutter i Danmark, som låner ud til private, og i mange år har markedet for realkredit været kritiseret for, at der er alt for ringe konkurrence.

For mange var det derfor ikke overraskende, da Nordea Kredit også varslede højere bidragssatser knap fire måneder efter Nykredits annoncerede prisforhøjelser. Blot en måned senere fulgte Realkredit Danmark i fodsporene på konkurrenterne, mens det fjerdestørste realkreditinstitut, Jyske Bank/BRFkredit-koncernen, lovede at holde bidragssatserne i ro i resten af 2016.

Jyske Banks snu topchef, Anders Dam, markedsførte i et fjendtligt angreb BRFkredit som »Danmarks måske billigste realkreditinstitut«, og indtil for nylig lå BRFkredit klart bedst i prissammenligningerne.

Men i august i år hævede Jyske Bank priserne på alle afdragsfrie realkreditlån for nye kunder. Dog blev prisen sænket en anelse på F1-lånet med afdrag. Men alt i alt betyder Jyske Banks prisjustering, at der er vendt op og ned på konkurrencesituationen. Nykredit er i øjeblikket billigst på de mest populære lån – fast rente, F5 og F-Kort, når kundekroner medregnes, mens Jyske Bank fortsat har det billigste F1-lån.

»Vi har skabt en ny forretningsmodel, der kan give de skarpeste priser til kunderne, men samtidig sikre, at virksomheden får en stærk indtjening. Det kan kunderne nu mærke på prisen,« siger Michael Rasmussen.

Har Anders Dam oversolgt historien om at være billigst?

»Jeg ynder ikke at kommentere vores konkurrenter. Vi havde en klar plan om at ligge der, hvor vi ligger i dag, og det noterer jeg mig, at vi gør,« siger han.

Nykredits image styrtdykkede efter kundestormen. I dag er ryet i bedring. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere

Hvis Nykredit var på børsen

I november 2017 bakkede Nykredit ud af den ventede børsnotering. Nykredits hovedejer, Forenet Kredit, solgte i stedet 16,9 pct. af Nykredits aktiekapital til en samlet pris på 11,6 mia. kroner. Køberen var et konsortium bestående af de fem pensionsselskaber PFA, PensionDanmark, PKA, AP Pension og MP Pension.

Havde Nykredit haft de samme priser på boliglån som nu, hvis koncernen var blevet et børsnoteret selskab, som skulle levere høje afkast til aktionærerne?

»Det ene svar er, at det er et hypotetisk spørgsmål. Det andet svar er, at jeg kan ikke se, at det havde gjort nogen forskel,« siger Michael Rasmussen.

Hvorfor ikke?

»Vores nye aktionærer ønsker jo også markedskonforme afkast, ligesom børsmarkedet gør.

Men vel ikke lige så store afkast?

»Jo, det havde faktisk været samme afkastmål. Hvis vi var gået på børsen, havde det været med et afkastmål på 8,5 pct. efter skat. Det er det samme afkastmål, som vi har haft flere i flere år, og som vi også har i dag. Den store forskel er, som jeg ser det, at vores nye ejere er stærke, stabile danske investorer, der deler vores værdier. Det er meget positivt, og derfor er det den helt rigtige løsning.«

Høste frugterne

Som kunde i Nykredit og Totalkredit er det muligt at få KundeKroner, fordi Nykredit-koncernen primært er ejet af kundernes forening, Forenet Kredit. I dag kan private kunder med et realkreditlån i Totalkredit få 1.500 kroner i rabat om året pr. lånt mio. kroner. I 2018 og 2019 giver Nykredit-koncernen mere end to mia. kroner tilbage til hundredtusinder af kunder, men herefter er kunderne ikke sikre på, om de modtager kundekroner.

Michael Rasmussen forstår godt, hvis den usikre fremtid for kundekroner efter 2020 kan gøre kunder i tvivl om, hvorvidt Nykredit også i fremtiden vil have de billigste lån.

»Men lad os nu få tingene ud og leve, og så kan vi vise det. Det er ligesom, da vi introducerede KundeKroner. Dengang var der ikke nogen, der vidste, hvad det var, og det er også helt fair. Nu kan kunderne se, at vores model begynder at virke. Vi vil gerne ud og vise en stabilitet, og vi har meget store forventninger til, at det her er noget, kunderne kan regne med. Men jeg kan ikke garantere det,« siger han.

Nu drejer det sig ifølge Michael Rasmussen om at udnytte realkreditkæmpens gunstige position i markedet. Der er både vækst i forretningen, kundetilgang og udlånsvækst i Nykredit Bank og Totalkredit. Samtidig peger analyseinstituttet Yougovs seneste måling på, at Nykredit for femte halvår i træk kan notere stigende kundetilfredshed.

»Vi skal ud og høste frugterne af det gode momentum, vi har i forretningen. Og med vores helt særlige ejerstruktur tror vi på, at vi har et stort potentiale, som vi skal ud og sætte endnu mere tryk på.«