Ergoterapeutforeningen advarer om flere arbejdsskader, såfremt arbejdsmiljølovens krav til hjemmekontoret bliver lempet. Specialist i arbejdsskadesager påpeger, at det vil blive svært at påvise en sammenhæng mellem muskellidelser og hjemmekontorets indretning.
Mange danske lønmodtagere skal i fremtiden i højere grad arbejde fra hjemmet, idet flere virksomheder permanent vil indføre mulighed for hjemmearbejde. Virksomhederne mener dog, at arbejdsmiljølovens nuværende krav til hjemmearbejdspladsen er for skrappe.
Ergoterapeutforeningen advarer mod at lempe lovens krav. Foreningen vurderer, at dårligt indrettede hjemmekontorer vil medføre flere smerter blandt arbejdstagerne, og den vurdering forstår Søren Kjær Jensen, der er partner hos Elmer Advokater og specialist i arbejdsskadesager.
»Det er meget tænkeligt, men derfra og så til at få smerterne anerkendt som arbejdsskader er noget andet,« siger han.
Christian Baltzer, der er administrerende direktør i Codan Forsikring, foreslog som den første – det skete i Berlingske – en ændring af arbejdsmiljøloven. Han blev efterfølgende bakket op af Finansforbundet, Djøf, Ingeniørforeningen og et flertal i Folketinget, der alle mener, at loven trænger til et tjek for, om der skulle være behov for en opdatering.
Tina Nør Langager fra Ergoterapeutforeningen advarede efterfølgende imod, at man lemper på lovens krav.
»Jeg kan godt frygte, at det vil få sygefraværet til at stige på grund af et forringet fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der gør, at man får smerter i nakken, ryggen, armene og benene,« sagde hun til Berlingske.
Søren Kjær Jensen er enig i, at mere hjemmearbejde sandsynligvis vil medføre flere situationer, hvor arbejdet ikke er tilrettelagt på en fornuftig måde, men det er ifølge advokaten ikke ligetil at få anerkendt de smerter, Tina Nør Langager beskriver, som en arbejdsskade.
»Her er tale om smerter, som også opstår hos mange mennesker uafhængigt af arbejdet. Man skal kunne sandsynliggøre, at det skyldes arbejdsmiljøet og ikke andre forhold. Og det vil være vanskeligt,« siger Søren Kjær Jensen.
Specialisten i arbejdsskader lægger vægt på, at det ikke er relevant, om arbejdsgiveren har handlet forkert, hvis en skade skal anerkendes som en arbejdsskade. Det afgørende er, om skaden skyldes arbejdet eller de forhold, arbejdet er foregået under.
Arbejdsskadesikringsloven, der dikterer, hvad der anerkendes som en arbejdsskade, skelner mellem ulykker og erhvervssygdomme. Forskellen er, om der er påvirkning på mere eller mindre end fem dage.
Det er ifølge Søren Kjær Jensen lettere at få anerkendt en ulykke end en erhvervssygdom, som de smerter, Ergoterapeutforeningen advarer mod:
»Det er forholdsvis enkelt at bevise en sammenhæng mellem arbejdsmiljøet og skaden, hvis det er en ulykke, hvor stolen braser sammen, eller man falder over en ledning. Det er mere vanskeligt at sandsynliggøre sammenhængen ved en erhvervssygdom.«
Advokaten har svært ved at se en større bølge af arbejdsskadesager som følge af mere hjemmearbejde. Det skyldes, at han mener, at medarbejdere og arbejdsgivere vil tage eventuelle problemer i opløbet.
»I den virkelige verden vil man som ansat nok søge at få problemet løst, når man oplever det. Og i langt de fleste tilfælde vil man fra arbejdsgiverens side forsøge at imødekomme dette problem,« siger Søren Kjær Jensen.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt det er vanskeligt at få anerkendt en muskellidelse som følge af et dårligt arbejdsmiljø på hjemmekontoret som en arbejdsskade. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring holder fast i, at hver sag beror på en konkret vurdering af, hvorvidt de pådragede belastninger opfylder kravene til en arbejdsskade.
