Priserne banker i vejret, men det gør danskernes løn ikke. Dermed mister danskerne købekraft i stor stil i øjeblikket.

Det sker til trods for, at den rekordhøje beskæftigelse ellers kunne skabe et lønpres.

Det er Dansk Arbejdsgiverforening, DA, der netop har udsendt nye såkaldte lyntal for udviklingen i lønningerne på det private arbejdsmarked.

Tallene indikerer, at lønningerne steg med 3,4 procent i andet kvartal. Det er en lavere stigning end i første kvartal, hvor lønningerne gik i vejret med 3,8 procent i forhold til samme tidspunkt året før

Den lønstigning skal holdes op mod, at vi i maj havde en inflation på 7,4 procent. Det betyder, at priserne stiger langt hurtigere end danskernes lønninger, og det giver en nedgang i danskernes realløn på næsten fire procent.

»Hvis dagens lyntal står for troende, er der tale om en noget overraskende udvikling i lønningerne. Beskæftigelsen er rekordhøj, ledigheden den laveste siden 2008, stadig mange jobopslag og meldinger om mangel på arbejdskraft,« siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre.

»Det giver alt sammen en glimrende cocktail for højere lønstigninger. Men det er det stik modsatte, som vi ser i dagens tal med faldende lønstigninger,« siger Jeppe Juul Borre.

Fagforeningen 3F mener, at tallene for andet kvartal er »en spand koldt vand i hovedet« på dem, der forudser, at en løn- og prisspiral er under opsejling.

»Det går tilsyneladende ikke så godt for lønmodtagerne med at få dækket de stærkt stigende leveomkostninger hjem via lønstigningerne sammenlignet med virksomhederne, der har været ret hurtige til at sende regningen videre for de stigende omkostninger på energi. Det ser vi i den stærkt stigende kerneinflation,« siger cheføkonom i 3F Frederik I. Pedersen.

»Det er noget paradoksalt, når der især med henvisning til lønmodtagerne advares mod en giftig løn- og prisspiral,« siger Frederik I. Pedersen.

Viste tilbagegang

Lige nu står den danske økonomi på kanten til en afmatning. Den kraftigt stigende inflation vil ramme danskernes forbrug, og de fleste havde regnet med, at det vil gøre, at vi vil komme til at se øgede lønstigninger.

Når det ikke er sket, mener Jeppe Juul Borre, at det kan skyldes, at usikkerheden for virksomhederne er taget til, og efterspørgslen efter arbejdskraft begynder at dampe af.

Men han lægger ikke skjul på, hvad resultatet af de lavere lønstigninger er.

»Danskerne oplever lige nu en tordnende nedgang i reallønnen. Priserne skyder afsted i højeste fart siden 1983, og lønningerne kan på ingen måde følge med. Godt nok bliver lønningsposerne stadig større, men den bliver altså spist op endnu hurtigere af stigende priser. Det kommer til at bide på privatforbruget, som allerede i første kvartal viste tilbagegang,« siger Jeppe Juul Borre.

DA er enig med både 3F og Arbejdernes Landsbank i, at »vi indtil videre har undgået en ødelæggende løn-og-pris spiral i Danmark, som hverken er til gavn for virksomheder eller lønmodtagere«.

Cheføkonom hos Lederne Niklas Praefke giver en anden begrundelse for de overraskende løntal.

»Særligt nu drømmer de fleste nok ellers om højere løn, for vi er i en situation, hvor lønnen rækker kortere og kortere for hver måned på grund af den høje inflation. Men det er formentlig et tegn på en ny krisebevidsthed blandt danskerne, som har mildnet lønkravene. Det flugter godt overens med forbrugertilliden, som er faldet som en sten, og som aldrig har været lavere,« siger Niklas Praefke.

»Når frygten for krise melder sig, så mindskes lønkravene,« siger Niklas Praefke.

DA fremhæver, at den nuværende nedgang i reallønnen skal ses i sammenhæng med en gennemsnitlig stigning i reallønnen på 1,2 procent årligt over de seneste 20 år.