Danskerne bliver mange tusinde kroner fattigere i år: »Det ser mere og mere dystert ud«

Alt peger på en opbremsning i den danske økonomi, og det store spørgsmål er, om vi undgår at ryge ind i en recession. Ny analyse kommer med en dyster prognose for danskernes privatøkonomi i år.

Det koster at køre hen på tanken og fylde bilen op. Det kan ses på danskernes rådighedsbeløb i år, og det vil ramme privatforbruget. Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

Danskerne har masser af penge stående på deres bankbøger, og dem får de virkelig brug for i år.

Højere energipriser og en inflation, der skyder i vejret, gør, at danskerne bliver fattigere i år, og det er i et omfang, så det vil kunne mærkes. Det viser en ny prognose for dansk økonomi fra Danske Bank.