Nye choktal – nu rammer nedturen

Der er tilbagegang i den danske økonomi. Vi kører svagt på en række punkter, og det gælder især eksporten, privatforbruget og det offentlige forbrug. Fra fagforeningen 3F kommer en trods alt betryggende melding, når det gælder jobfesten.

Den danske økonomi er braget afsted efter coronakrisen, men nu kommer der grus i maskineriet. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Ifølge en økonom tårner udfordringerne sig op for dansk økonomi, og risikoen for yderligere nedgang er til stede. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskerne er kommet nærmest flyvende ud af corona, men det varede ikke længe. Nye og ubehagelig tal viser, at nu rammer nedturen.

Det er Danmarks Statistik, der netop har udsendt tal, der viser, at den danske økonomi skrumpede med 0,5 procent i 1. kvartal i år. Det er mere end tidligere beregnet. I første omgang mente Danmarks Statistik, at nedturen kun ville være på -0,1 procent.

Det er over en bred kam, at det skranter. Tilbagegangen skyldes især eksporten, privatforbruget samt det offentlige forbrug. Omvendt trak investeringer op.

»Av, den gør lidt ondt den her. Dansk økonomi skrumpede mere end hidtil troet i 1. kvartal, og både eksporten og forbruget trækker ned. Det har i sandhed også været en vanvittig tumultarisk tid. Kvartalet bød på alt lige fra coronanedlukning i januar, neddrosling i sundhedsområdet i februar og markant øget usikkerhed i marts med Ruslands invasion af Ukraine,« siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre.

Han fremhæver, at vi står på tærsklen til en teknisk recession. Det vil sige to kvartaler i træk med negativ vækst.

»Udfordringerne tårner sig op for dansk økonomi, og risikoen for yderligere nedgang er så absolut til stede. Forbrugertilliden er historisk lav, og erhvervstilliden har senest også fået stryg. Prisstigninger bider på både forbrugere og virksomheder,« siger Jeppe Juul Borre.

Det gik lige så godt, og danskerne havde fint gang i indkøbskurven efter corona. Men nu tårner udfordringerne sig op for den danske økonomi. Der er risiko for en yderligere tilbagegang. Fold sammen
Læs mere
Foto: Signe Goldmann.

»Det vil ramme privatforbruget, som allerede i årets første kvartal begyndte at halte. Og samtidig er eksporten og investeringerne også i risiko for at blive ramt med den markant forøgede usikkerhed efter Ruslands invasion af Ukraine,« siger Jeppe Juul Borre.

Stærkt udgangspunkt

Der er dog en stor trøst at hente. Vores udgangspunkt er særdeles stærkt. I de seneste fire kvartaler har vi haft en ganske solid fremgang. Beskæftigelsen er rekordhøj, og ledigheden er tæt på bunden. De fleste havde regnet med, at der ville komme en afmatning her i løbet af i år. Spørgsmålet er, hvor slem den bliver, og hvornår den for alvor rammer.

Cheføkonom i Lederne Niklas Praefke mener, at det trods alt er for tidligt at sige, at en ny krise er begyndt, fordi afslutningen af 2021 var særdeles god. Det betyder, at den økonomiske aktivitet stadig er meget høj og over det niveau, man kan kalde det normale.

»Risikoen for et større tilbageslag er dog til stede. Vi er ramt af modvind fra flere fronter. Ikke mindst den høje inflation tester økonomien i øjeblikket og tvinger centralbankerne til at hæve renterne,« siger Niklas Praefke.

»De enorme prisstigninger gør utrolig ondt på danskernes pengepung. Det ses tydeligt på indkøbskurvene, som ikke fyldes helt så meget som tidligere. Og inflationen tvinger samtidig centralbankerne til at hæve renterne. Det risikerer at sænke efterspørgslen markant og sætte økonomien i bakgear,« siger Niklas Praefke.

Vil fortsætte

Tallene for BNP kommer samtidig med, at der også kom nye ledighedstal fra Danmarks Statistik. Heri kan man se, at antallet af arbejdsløse steg med 800 personer i maj. Det skyldes dog primært de ukrainske flygtninge, der er kommet til landet, og som er begyndt at tælle med som ledige.

Det danske arbejdsmarked er derfor stadig godt køre. Hos Dansk Industri, DI, mener man, at nedgangen i BNP er meget naturligt.

»Den meget høje inflation samt mangel på medarbejdere og materialer lægger en dæmper på økonomien,« siger underdirektør i DI Morten Granzau Nielsen.

Mangel på arbejdskraft og materialer er med til at bremse den danske økonomi, fremhæver Dansk Industri, DI. Hos DI mener man, at nedgangen i BNP er meget naturligt. På den gode sidde tæller, at arbejdsmarkedet stadig er godt kørende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als.

»Det er ikke overraskende, at vi har set en markant opbremsning i produktionen i årets første måneder. Udviklingen vil formentlig fortsætte i andet kvartal på grund af den fortsat ekstremt høje inflation samt virkningerne af krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland. Sidste års højkonjunktur, der viste sig endnu kraftigere end hidtil opgjort, har mistet tempo,« siger Morten Granzau.

Fagforbundet 3F har gravet dybere i tallene for ledigheden, og herfra lyder en trods alt betryggende melding.

»Samlet peger tallene på, at arbejdsmarkedet underliggende bremser op, men nogen reel vending kan vi ikke for alvor se endnu. Forudsætningen for, at vendingen på arbejdsmarkedet kommer i år, er blevet større. Men udgangspunktet er rigtigt godt, og stadig mange virksomhede mangler arbejdskraft,« siger cheføkonom i 3F Frederik I. Pedersen, der regner med, at beskæftigelsen godt kan stige lidt yderligere, men i et langsommere tempo.

»Der kan også komme en vending i beskæftigelsen senere på året, men der er ikke noget, som tyder på, at vi er på vej ind i kæmpenedtur. Der er stadig mange forhold, de holder hånden under arbejdsmarkedet,« siger Frederik I. Pedersen.