Derfor misser Jesper Nielsen topposten i Danske Bank

Jens Christian Hansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Når den fungerende topchef i Danske Bank, Jesper Nielsen, fredag morgen lægger 2018-årsregnskabet frem, er der især to ting at holde øje med. Den øverste linje i bankens regnskab og personen Jesper Nielsen.

Lad os tage Jesper Nielsen først. Flere og flere medier samt iagttagere er ved at vænne sig til Jesper Nielsen, og jo længere tid, der går, inden bestyrelsen beslutter sig, desto mere forandrer Jesper Nielsen sig fra outsider til favorit som ny topchef i banken.

Ingen tvivl om, at Jesper Nielsen har udfyldt den svære rolle som midlertidig topchef i en sønderbombet bank overordentligt fornuftigt. Men hans væsentligste kvalitet er dog, at han ikke har begået fejl. Om det pludselig gør ham til favorit, tillader jeg mig at tvivle på.

Det er et kæmpespring fra at holde en butik kørende og så til som CEO at skulle lægge rygstykker og robusthed til de kommende tre, fire eller fem års stokkeslag og samtidig udvikle banken. Derudover er det tvivlsomt, om Jesper Nielsen kan godkendes som »fit & proper« af Finanstilsynet på et tidspunkt, hvor Jesper Nielsens kollega i Danske Bank-direktionen Jacob Aarup-Andersen ikke kunne godkendes.

De to kom i direktionen samtidig – i 2016. Faktisk synes Aarup-Andersen at have et forspring foran Jesper Nielsen på helt centrale funktioner i Danske Bank-toppen, ikke mindst som Group CFO med kendskab til det altafgørende forretningsben, kreditafdelingen. Den del af forretningen i banken har Jesper Nielsen ikke været tæt på.

Efter afslaget fra Finanstilsynet kunne alle pludselig se, at Aarup-Andersen ikke havde en jordisk chance for at honorere tilsynets »fit & proper«-krav. Derfor er det overraskende, at alle nu pludselig ser Jesper Nielsen som favorit, selv om han faktisk kan honorere endnu færre af tilsynets egnethedsregler.

Problemet er dog, at feltet til Danske Bank-topjobbet efterhånden er snævret voldsomt ind. Spørgsmålet er, om de, der kan møde tilsynets krav, også er indstillet på at bøvle tre, fire eller fem år med retssager en masse. Blandt de efterhånden meget, meget få danske kandidater, der kan tage jobbet, er Nykredits Michael Rasmussen. Men vil han?

Det er ikke et stærkt mandat at få stukket i brystlommen for Jesper Nielsen at blive udnævnt, fordi banken ikke kunne finde andre. Det giver ikke mening. Og det giver i øvrigt ikke mening, at tilsynet, ganske vist via EU-guidelines, udelukker en række erfarne topchefer fra andre brancher. »Fit & proper«-reglerne kræver i den grad et fornuftsbaseret eftersyn.

Danske Banks kommende topchef skal sandsynligvis findes uden for landets grænser. Det er i hvert fald fortsat mit bedste bud. Forvent dog ikke en endelig afklaring på fredag.

Selskab Kurs Ændr. %

Og så til regnskabet. 2018-regnskabet skal finde sit lavere leje efter rekorden i 2017. Det er meldt ud, at bundlinjen ventes at ramme omkring 15 mia. kroner. Næsten seks mia. lavere end de 20,9 mia. kr. i 2017. Noget af dette kan tilskrives ekstraordinære forhold som eksempelvis »dummebøden« på 1,5 mia. kroner til en særlig fond.

Afgørende er derfor, hvor stor nedgangen bliver i toplinjen, nettorenteindtægter. Ved tredje kvartal holdt banken nogenlunde stand på den konto, men i fjerde kvartal ventes tilbagegang på flere centrale, ordinære poster. Det vil således vise noget om, hvorvidt der har været en reel kundeflugt fra Danske Bank.

Trods en ganske god indtjening er aktien mast til ukendelighed. Mistilliden er enorm. Set i det lys kan Jesper Nielsen næsten kunne overraske positivt på fredag.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Danske Banks nye topchef skal sandsynligvis findes uden for landets grænser.«