Business-overblik: Mærsk-arving satser millioner i ny børsnotering

Her er de vigtigste businessnyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver at læse én artikel for at være opdateret.

Robert Mærsk Uggla, her fotograferet i Bella Center under en Mærsk-generalforsamling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til ugens første Business-overblik på denne solrige mandag morgen.

Vi skal i dag blandt andet forbi en eksplosion i antallet af konkurskarantæner i Danmark, og vi skal se nærmere på eliteselskaber, der sender milliarder afsted til ejerne trods kriseproblemer. Vi vil også fortælle historien om Mount Everest-bestigeren Lene Gammelgaard, der har måttet sælge »alt« og står tilbage med en kras kritik af regeringens hjælpepakker.

Vi begynder dog med en kommende børsnotering.

Mærsk-arving er personligt medejer af Green Hydrogen Systems

Mærsk-arving Robert Uggla er blandt de investorer, som har en særlig interesse i, at det går godt for brintvirksomheden Green Hydrogen Systems, der arbejder på en milliardstor børsnotering inden sommerferien.

Robert Uggla er medejer af det A.P. Møller Holding-selskab, der har investeret 150 millioner kroner i Green Hydrogen. Det skriver Finans ud fra oplysninger i blandt andet CVR-registeret om selskabet APMH Invest XI.

Tidligere på året har Finans fortalt, at Ugglas personlige selskab, Agata, havde fået en ejerandel på mellem 15 og 19,99 procent af det dengang nystiftede APMH Invest XI. Resten af selskabet ejes af A.P. Møller Holding, hvor Robert Uggla er administrerende direktør.

»At Robert Uggla også vælger privat at investere i virksomheden (Green Hydrogen, red.), må betyde, at han også privat synes, at det er en spændende virksomhed,« skriver Mika Bildsøe Lassen, kommunikationschef i A.P. Møller Holding.

Ifølge Lassen opfordrer holdingselskabets medarbejdere til at have »hånden på kogepladen« og investere sammen med Mærsk-hovedaktionæren, A.P. Møller Holding.

»Vi har siddet derude i total usikkerhed«

Der er udbetalt hjælpepakker for mere end 37 milliarder kroner til nødlidende virksomheder. De enkelte ordninger har til tider mødt omfattende kritik, men har samtidig også været altafgørende for dansk økonomi og erhvervsliv.

Lene Gammelgaard er en af de mange selvstændige, som har kæmpet en hård kamp i systemet, fortæller hun til Berlingske.

Gammelgaard blev for alvor kendt, da hun i 1996 besteg Mount Everest som den første skandinaviske kvinde. Siden har hun brugt sine erfaringer fra toppen som selvstændig foredragsholder, hvor hun hjælper internationale virksomheder igennem store forandringer.

I mere end et år har hendes forretning været ramt af stilstand, og i over et år har hun kæmpet med et bjerg af administrative byrder, lange svartider, forsinket udbetaling og en følelse af at blive ladt i stikken.

»På intet tidspunkt har det været gnidningsfrit. Systemet er fyldt med mistillid og mangel på indsigt i, hvordan det private erhvervsliv fungerer. Skulle man have lyst til at skabe en stor virksomhed i det her land med den behandling? Nej,« siger Lene Gammelgaard.

Regel kan hæmme lysten til at stifte nye virksomheder

Reglerne om konkurskarantæne rammer endnu flere, end det var hensigten, lyder kritikken i Berlingske i dag.

Konkurskarantæne blev indført af Folketinget i 2014. Hensigten var at bekæmpe rådne forretningsfolk og konkursryttere, som efterlader sig en række af lukkede selskaber og vrede kreditorer.

Oprindeligt var forventningen, at der årligt ville blive behandlet cirka 250 karantænesager, men nu viser nye tal, at der alene sidste år blev idømt næsten 2.000 konkurskarantæner.

Flere eksperter advarer om, at reglerne ikke bruges efter hensigten, og i SMVdanmark frygter man, at de mange karantæner hæmmer lysten til at oprette nye virksomheder.

»Simpelthen fordi folk ikke kun frygter at gå konkurs, men også frygter risikoen for en efterfølgende karantæne,« siger chefjurist Jeppe Rosenmejer.

Eliteselskaber skyder milliarder afsted til ejerne trods kriseproblemer

Coronakrisen var i 2020 skyld i, at virksomheder stormede i bankerne og aflyste udbyttebetalinger for at sikre sig likviditet til krisen. Nu er situationen en anden. Det skriver Børsen.

Kigger man på, hvad børsselskaberne i eliteindekset C25 indtil videre har oplyst om udbytter og aktietilbagekøb i 2021, så vil de tilsammen krydse 88 milliarder kroner i år, hvilket er 10 milliarder kroner mere end i fjor. Det viser Børsens gennemgang.

Indtjeningen er så stærk blandt de danske eliteselskaber, at selvom flere investerer løs og køber op, så er der stadigvæk så meget overskydende likviditet, at aktietilbagekøb og udbyttebetalinger har udsigt til at gøre et stort comeback i 2021.

»Det er et positivt problem, som vi ikke kunne vide, at vi ville få,« siger Daniel Patterson, der er porteføljeforvalter i SEB Investment Management, til Børsen.

Tre forhold, som investorerne bør holde øje med

Simon Kristiansen, senior investment strategist, har fra ugens begyndelse fokus på disse tre punkter:

  • Ugen indledes med at granske og fordøje fredagens jobrapport, der var til den svage siden uden dog at være så dårlig, at det bør give anledning til nervøsitet over det amerikanske jobmarked. Investorerne vil derfor bruge dagen til at skæve til rapporten og dens konklusioner for at finde ud af, hvilket ben man skal stå på. Vores umiddelbare take er, at jobrapporten var net-bullish for aktier. Jobrapporten var tilstrækkelig god til at forsikring os om, at opsvinget i USA stadig er i gang, men svagt nok til, at Fed ikke er tvunget til at hæve renten, når der er møde i næste uge.
  • Derudover får vi handelstal fra Kina, hvor vi får tal for import, eksport og handelsbalance. Kina er flere skridt foran USA og Europa oven på covid-19, og derfor ser investorerne med nysgerrighed på, hvordan den kinesiske økonomi klarer sig. I Europa får vi tal for fabriksordrerne i Europas største økonomi, Tyskland, der vil vise, hvor stærk den tyske økonomi er netop nu, hvor vaccinerne for alvor slår igennem.
  • De med geopolitiske tendenser kan glæde sig til Joe Bidens første tur over Atlanten som amerikansk præsident. Storbritannien er destinationen, og reelt blev det officielle møde skudt i gang allerede søndag med et besøg hos dronningen. Mandag skal Joe Biden tilbringe dagen i mindre formelt selskab, når han gæster premierminister Boris Johnson – som han i 2019 beskrev som en fysisk og emotionel klon af Donald Trump. Alt dette sker i forberedelse på fredagens G7-møde.

Det sker på markederne

USA lukkekurser fredag

  • Dow Jones: +0,52 procent
  • S&P 500: +0,88 procent
  • Nasdaq: +1,47 procent

Asien – aktieindeks mandag kl. 06.45

  • Japan Nikkei: +0,41 procent
  • Hongkong Hang Seng: -0,77 procent
  • Kina CSI: -0,21 procent

Rigtig god dag!