Eksplosion i konkurskarantæner skaber bekymring: »Det skal være lovligt at fejle«

I mere end 6.000 sager er erhvervsfolk de seneste år blevet idømt konkurskarantæne, som forhindrer dem i at stå i spidsen for en virksomhed. Men reglerne rammer mange flere, end det egentlig var hensigten, lyder kritikken.

Sø- og Handelsretten har – sammen med resten af landets skifteretter – siden 2014 idømt konkurskarantæne i tusindvis af sager. En typisk sag kan handle om, at bogføringen er forsvundet i et konkursramt selskab, og det derfor ikke kan undersøges ordentligt af en kurator. Arkivfoto: Michael Bothager/Ritzau Scanpix Michael Bothager

I 2014 indførte Folketinget et nyt våben for at bekæmpe rådne forretningsfolk og konkursryttere, som trækker et langt spor af lukkede selskaber og vrede kreditorer efter sig.

Hvis en direktør i et konkursramt selskab havde gjort sig skyldig i »groft uforsvarlig forretningsførelse«, kunne vedkommende blive afskåret muligheden for at stå i spidsen for en virksomhed de følgende tre år – en såkaldt konkurskarantæne.