Godmorgen og velkommen til tirsdagens hurtige overblik over, hvad der sker i erhvervslivet.
Blinkende advarselslamper i dansk økonomi
Vi begynder med de blinkende advarselslamper i dansk økonomi, der præger to af vores konkurrerende medier.
Økonomien er nemlig ifølge flere økonomer i risiko for den værste overophedning siden optakten til finanskrisen – i hvert fald i de hårdest ramte brancher.
Hvis ikke farten tager lidt af i økonomien, kan presset ifølge flere økonomer ende i en større overophedning, der kan sætte hele opsvinget over styr,« skriver Finans.
»Det er vanvittigt, det, vi har set i økonomien,« siger Tore Stramer, cheføkonom i interesseorganisationen Dansk Erhverv, og han fortsætter:
»Der har været en meget kraftig rekyl hen over sommerperioden i den økonomiske aktivitet. Først tordnede boligmarkedet derudad, siden industrien, og nu er byggeriet ved at overophede. Vi risikerer, at det hele koger over.«
Baggrunden er, at dansk økonomi slap langt mere uskadt gennem pandemiens måneder, end mange forventede. Det skyldes ifølge eksperter blandt andet, at man afværgede en sundhedskrise, pumpede mere end 40 milliarder kroner direkte ud i virksomhederne via blandt andet lønkompensation, udbetalte næsten 100 milliarder kroner i pensionspenge til forbrugerne og lavede genopretningspakker, der ifølge Dansk Erhverv vil løfte aktiviteten flere år frem.
Men nu er der tegn på overtryk i økonomien flere steder på én gang. Og hvis uheldet er ude, kan det føre til en generel overophedning, advarer blandt andet også Sydbank.
Vil du have dagens vigtigste historier direkte i ørerne, så lyt til Morgenposten – Berlingskes nyhedsoverblik:
Økonomer opfordrer Wammen til at bremse
Det får i dagens Børsen økonomer til at opfordre finansminister Nicolai Wammen (S) til at træde på bremsen.
Regeringen er allerede ved at udfase hjælpepakkerne, der er ikke flere feriepenge på vej til danskerne, regeringen har varslet et opgør med den udvidede boligjobordning, og anlægslofterne er sænket til 2019-niveau i kommuner og regioner.
Men det kan være nødvendigt at trykke endnu hårdere på bremsen, så økonomien ikke risikerer at koge over, siger en række bankøkonomer til Børsen, forud for, at Nicolai Wammen i slutningen af august skal præsentere regeringens bud på en finanslov for 2022.
»Der er ingen tvivl om, at finanspolitikken skal strammes op. Det vil den uden tvivl blive alene af den grund, at vi ikke længere har coronahjælpepakker. Det giver i sig selv en opstramning. Ud over det vil det også give mening at lave en finanspolitisk opstramning, når vi nu kan se, at opsvinget er så kraftigt,« siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
Samme toner lyder fra Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank.
»Den skal være betydeligt strammere, og der sker heldigvis en masse ting af sig selv. Men jeg vil nok hælde til, at der skal gøres lidt mere,« siger han, mens Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank, siger, at »jeg vurderer, at der kan blive behov for at træde yderligere på bremsen.«
Kvinder betaler ofte mere, når boligen sælges
Kvinder betaler ofte mere i salær til ejendomsmægleren, når boligen skal sælges. Mænd er derimod bedre til at forhandle salæret ned.
Det fremgår af en undersøgelse, som analysehuset Voxmeter har foretaget om danskernes holdning til og tilfredshed med ejendomsmæglerkæderne, skriver Finans.dk.
11 procent af kvinderne har betalt mere end 100.000 kroner for at få boligen solgt mod kun syv procent af mændene. 28 procent af mændene har betalt 20.000-50.000 kroner i salær mod 19 procent af kvinderne.
»Det er – desværre – noget, som vi også ser på andre områder. Kvinder betaler eksempelvis i gennemsnit også mere i rente på deres lån. Nogle kvinder kan være opdraget til, at det er dårlig stil at gå for hårdt til andre, når der skal forhandles pris, og det er superærgerligt, for der kan være mange penge at spare,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, til Finans.
Danskerne bakker stadig massivt op om klimamål – men flertal kalder det urealistisk
To år med klimalov, klimahandlingsplaner og klimapolitisk mudderkastning kombineret med en historisk pandemi har ikke fået danskerne til at slække på opbakningen til Danmarks ambitiøse klimamål: at skære 70 procent af drivhusgasudledningen i 2030 sammenlignet med 1990.
69 procent er meget eller forholdsvis enige i den danske 70-procents-målsætning, mens kun hver 20 procent erklærer sig uenige. Det viser en rundspørge lavet af Kantar-Gallup for Berlingske blandt 1.111 danske vælgere over 18 år før sommerferien.
Da Berlingske stillede det samme spørgsmål i september 2019 – før coronapandemien var en realitet, og netop som regeringen havde indledt forhandlingerne om den nye klimalov – var opbakningen identisk. 70 procent bakkede op om klimamålet, mens 17 procent var uenige i målet.
Norge vil fortsætte udvinding trods klimaalarm
Trods dystre klimameldinger fra FN vil Norge fortsætte ufortrødent med udvinding af olie og gas.
Mandagens melding fra FNs klimapanel er, at verden ikke kan udsende meget mere CO2, hvis den skal nå sine klimamål. FNs generalsekretær, António Guterres, mener, at der er behov for nedskæringer i det fossile energiforbrug, og mener blandt andet, at nye kulkraftværker ikke bør bygges efter 2021.
»Landene bør også stoppe al ny efterforskning og produktion af fossil energi og flytte subsidier af fossil energi til vedvarende energi,« siger Guterres.
Men Norges fire største partier – Høyre, Frp, Ap og Senterpartiet – ønsker, at olie- og gasefterforskning på norsk sokkel fortsætter som før, mens flere mindre partier ønsker at bremse eller stoppe søgningen.
Ifølge klimapanelet udsendte verden 2.390 milliarder tons CO2 mellem 1850 og 2019. Der er ikke plads til at udlede mere end 400 milliarder tons ekstra, hvis verden skal nå klimamålet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grad. Det svarer til lidt mere end ti års emissioner på det nuværende niveau, ifølge Cicero Center for Climate Research.
Medlem af Stortinget Lene Westgaard-Halle fra Høyre siger, at olieindustrien har været vigtig for velfærdsstaten, og at hun ikke vil bremse olieindustrien endnu.
»Jeg synes, vi nok skal justere os til, at vi er længere inde i solnedgangen for den norske olie- og gasindustri, end vi havde troet. Men det er ikke naturligt, at vi skærer i udvindingen nu, for det hul vil kun blive dækket af andre. Men denne IPCC -rapport og begivenhederne i sommer bekræfter, at tendensen er i en retning, hvor vi skal være forberedt på, at nedturen kommer hurtigere, end vi havde forventet,« siger hun.
Tre ting, investorerne skal holde øje med
Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet peger på tre ting, investorerne skal holde øje med i dag:
Bavarian Nordics aktionærer fejrede i går gode vaccinedata med at sende aktien op med lidt mere end 6 procent. Er der mere i aktien, og vil det lykkedes Bavarian Nordic at finde den finansiering, som for alvor skal gøre vaccinen til den gode investeringscase, selskabet håber på?
Aktierne balancerer på en knivsæg. Den gode regnskabssæson nærmer sig sin afslutning, men har aktiekurserne allerede i meget stort omfang inddiskonteret en lang række af de mulige kurstriggere? September har det med at være en »lun« aktiemåned, hvor aktiekurserne som oftest har det svært.
Kl. 11.00 offentliggøres det tyske ZEW-tillidsindeks. Indekset er ikke så vigtigt som det bredere IFO-indeks, men investorerne holder alligevel et vågent øje med udviklingen
Det sker på markederne
Indeks og udvikling i procent
USA (lukkekurser mandag):
Dow Jones: -0,30 procent
Nasdaq: +0,16 procent
Standard & Poor’s: -0,09 procent
Asien (aflæst kl. 06.50)
Japan Nikkei: -0,03 procent
Hongkong Hang Seng: +0.29 procent
Kinas Shanghai Composite: -0,14 procent
