To år med klimalov, klimahandlingsplaner og klimapolitisk mudderkastning kombineret med en historisk pandemi har ikke fået danskerne til at slække på opbakningen til Danmarks ambitiøse klimamål: at skære 70 procent af drivhusgasudledningen i 2030 sammenlignet med 1990.
Syv ud af ti danskere (69 procent) er meget eller forholdsvis enige i den danske 70-procents målsætning, mens kun hver femte (eller 20 procent) erklærer sig uenige. Det viser en rundspørge lavet af Kantar-Gallup for Berlingske blandt 1.111 danske vælgere over 18 år før sommerferien.
Da Berlingske stillede det samme spørgsmål i september 2019 – før coronapandemien var en realitet, og netop som regeringen havde indledt forhandlingerne om den nye klimalov – var opbakningen identisk. 70 procent bakkede op om klimamålet, mens 17 procent var uenige i målet.
»Det viser, at der er et meget stort flertal af danskere, som er meget klimabevidste, og som står fast på deres holdninger, selvom klimaet har været væk fra dagsordenen under coronapandemien. Det er imponerende, at de har holdt ved,« siger Kasper Møller Hansen, professor i Statskundskab ved Københavns Universitet og medforfatter af bogen »Klimavalget« om valget i 2019.
Undersøgelsen blev foretaget, inden FNs klimapanel offentliggjorde sine dystre forudsigelser i den nye IPCC-rapport mandag.
Elitær rapport
Den dugfriske rapport dokumenterer, at det bliver endog meget vanskeligt og måske endda umuligt at fastholde det mål, FN-landene blev enige om med Parisaftalen i 2015 – nemlig at sikre, at den globale temperaturstigning holder sig under 1,5-2,0 grader i forhold til niveauet ved industrialderens start.
Det danske 70-procents mål er netop sat, for at Danmark kan yde sit bidrag til at nå Paris-målet i forhold til, hvor stor en andel af verdens udledning vi er ansvarlige for.
Den nye IPCC-rapport slår imidlertid fast, at det globale klimas helbred er på vej i den helt gale retning. Ifølge rapporten bliver det endog meget vanskeligt og måske endda umuligt at nå Paris-målet. Der skal i hvert fald skæres meget hurtigt og dybt i udledningerne i de nærmeste årtier, hvis håbet skal bevares, fremgår det.
Men ifølge Kasper Møller Hansen er FN-rapporten ikke den, der får den største betydning for den danske klimadagsorden og danskernes holdning til klimaet.
»FN-rapporten bliver hurtig elitær. Og den danske elite er allerede klimabevidste. Her kan rapporten være med til at bekræfte og styrke deres argumenter, men for den almindelige dansker er det de konkrete begivenheder, de oplever lige nu, der er med til at forme deres holdninger. Kombinationen af skovbrande og store oversvømmelser er sammen med hverdagsbegivenheder som skybrud noget, der er meget vigtigere,« siger Kasper Møller Hansen med udgangspunkt i undersøgelser, han selv har været med til at foretage.
Selvom der er opbakning til 70-procents målsætningen, viser Kantar-Gallups rundspørge for Berlingske også, at der er en vis skepsis over for realismen i projektet, og at der på en række punkter er stor forskel på holdningen til klimapolitikken i blå og rød blok.
Dan Jørgensen: »Vi er realistiske og idealistiske«
Trods opbakningen anser et flertal på 56 procent målet for meget eller forholdsvis urealistisk, mens kun hver tredje (33 procent) mener, at det er realistisk at nå de 70 procent i 2030. Det er også samme fordeling som i 2019.
Opbakningen er først og fremmest overvældende i rød blok. Her bakker næsten ni ud af ti (87 procent) op, mens kun seks procent er imod. I den blå lejr er skepsissen mere fremherskende. Her er 54 procent enige i målet, mens 37 procent er imod.
Når det gælder den manglende tro på realismen i klimamålet, er det især blå blok, der tvivler. 73 procent af de blå vælgere mener, at 70-procents målet er forholdsvis eller meget urealistisk, mens det gælder 37 procent af rød bloks vælgere. 49 procent af rød blok mener, at det er realistisk at nå målet, mens det kun gælder 19 procent af blå bloks vælgere.
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen er »meget glad for den brede opbakning« til Folketingets klimapolitik, men forstår samtidig godt, at et flertal af danskere er skeptiske overfor, om det er realistisk.
»Danskerne er meget veloplyste. Og de er meget realistiske og idealistiske. De kan godt se, at 70 procent er meget ambitiøst og ikke noget, vi lige gør. Alligevel bakker de op,« siger Dan Jørgensen.
»Det giver grund til optimisme i en klimadebat, hvor bølgerne kan gå højt indimellem,« tilføjer han.
Mona Juul, klimaordfører for De Konservative, har også forståelse for danskernes og ikke mindst vælgerne i blå bloks skepsis over for 70-procents målet.
»Danskernes skepsis hænger nok også sammen med, at man ikke har set nogle samlede planer eller veje, der anviser, hvordan vi når de 70 procent endnu. Det er lettere at blive enige om mål end om, hvordan vi kommer derhen,« siger Mona Juul.
Teknologi og livsstil er løsningen
Når det kommer til konkrete løsninger, sætter danskerne især deres lid til ny teknologi og ændret livsstil.
I 2021 er 77 procent af de adspurgte enige eller delvist enige i, at ny teknologi skal løse klimakrisen, mens 75 procent mener, at ændret livsstil er svaret på klimakrisen.
Det er også fortsat de færreste, der mener, at klimakrisen bliver overvurderet. Kun 28 procent erklærer sig enige i den påstand, mens 63 procent er uenige.
På spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at skabe økonomisk vækst og redde klimaet samtidig, er der sket en mindre udvikling. I dag erklærer 66 procent sig enige i påstanden mod 60 procent i 2019, mens det fortsat er 16-17 procent, som erklærer sig uenige. Næsten hver fjerde ved ikke, hvad de skal svare på spørgsmålet.
Størst udvikling er der sket på spørgsmålet om, hvorvidt vi er nødt til at droppe økonomisk vækst for at redde klimaet. I 2019 var 41 procent enige eller delvist enige i, at vi var nødt til at droppe væksten for klimaets skyld, mens 34 procent var uenige. I dag er tallene næsten byttet rundt. 44 procent er uenige, mens 32 procent er enige.
