Ny FN-rapport ryster borgerlig klimaordfører: »Nu skal der eddermame turbo på«

FNs sjette klimarapport tegner et skræmmende billede af konsekvenserne, hvis ikke det lykkes verdens lande at få styr på udledningen af drivhusgasser.

Havene vil i værste fald kunne rejse sig op til fem meter, og Golfstrømmen kan dø ud og efterlade Europa udtørret. Men der er også håb. Hvis verdens lande gennemfører hurtige og dybdegående tiltag, kan det stadig med det yderste af neglene lykkes at få bremset udviklingen, så den globale gennemsnitstemperatur kun stiger med mellem 1,5 og 2 grader som aftalt ved klimatopmødet i Paris i 2015.

IPCC-rapporten, som den kaldes, sender rystelser gennem Christiansborg. For godt nok har et stort flertal bestående af alle partier undtagen Nye Borgerlige vedtaget en klimalov, som betyder, at vi i Danmark skal reducere CO₂-udledningen med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990. Det er nok til, at vi i Danmark får fjernet det, der er nødvendigt for at leve op til vores del af Parisaftalen.

Men vi er nødt til at gøre endnu mere, mener både De Konservative og SF.

»Med den nye rapport er det helt tydeligt, hvor stor alvoren er. Det kalder på en indgribende handling over hele verden, hvis vi skal skabe en tryg fremtid. Rapporten slår jo fast, at der er en helt tydelig sammenhæng mellem CO₂-udledningerne og de klimaeffekter, vi ser verden over i de her år,« siger Signe Munck, klimaordfører hos SF.

Rigtig skræmmende

Også hos De Konservative har rapporten gjort indtryk.

»Det er faktisk rigtig skræmmende. Der skal eddermame sættes turbo på den indsats. Selvom Danmark kun udleder promiller af den samlede globale drivhusgasudledning, så kan vi ikke bare sige, at det ikke nytter noget. Der er brug for, at vi går foran med at udvikle omkostningseffektive løsninger, som det ikke kun er os danskere, der har råd til at betale,« siger Mona Juul, klimaordfører for De Konservative.

Hun mener ligesom SFs Signe Munck, at Danmark skal presse på både i EU og op til det kommende FN-klimatopmøde i Glasgow for at få store lande som Kina og USA til at sætte mere ambitiøse mål.

Og så skal der indføres en generel CO₂-afgift. Her skal Danmark også gå foran.

»En CO₂-afgift er den mest omkostningseffektive måde til at nå i mål. En høj, ensartet afgift fungerer som et incitament og bliver et pejlemærke for den grønne omstilling, vi skal igennem. Det er det, vi mangler i dag,« siger Mona Juul.

Hun understreger dog, at en dansk CO₂-afgift ikke må få danske virksomheder til at flytte produktionen til udlandet. Derfor skal der tages hensyn til blandt andet landbruget.

Kødtungt dansk landbrug

Signe Munck fra SF mener også, at Danmark kan gøre mere.

»Den danske indsats for at nå 70-procents målsætningen er et godt udgangspunkt, men vi kan gøre mere for at sikre, at CO₂-reduktionerne sker hurtigere. Det er for eksempel helt afgørende, at vi kommer i hus med en klimaplan for landbruget. FN-rapporten fremhæver netop udledning af metangasser som et af de store problemer, og landbruget står for en stor del af metangasserne,« siger Signe Munck og tilføjer:

»Derfor er det nødvendigt, at et kødtungt, dansk, metanudledende landbrug bliver omstillet til et mere plantebaseret landbrug.«

Derudover mener hun blandt andet, at Danmark skal indføre et totalt stop for at fyre med kul fra 2025, og at staten skal yde tilskud, så det kan ske.

Endelig mener hun, at Danmark skal sætte sig i spidsen for en internationalt indsats for at få de øvrige lande med både i EU og i forbindelse med det kommende FN-topmøde om klima i Glasgow.

»Andre lande skal sætte højere mål, og i EU, som jo nu har vedtaget et mål om at reducere udledningerne med 55 procent i 2030, skal vi i alle forhandlinger presse på for, at reduktionsmålene i de enkelte sektorer bliver så høje som muligt,« siger Signe Munck.

»Der kommer aldrig en dag, hvor jeg giver op«

Klimaminister Dan Jørgensen (S) vil da også med FNs IPCC-rapport under armen drage til udlandet for at kæmpe for, at resten af verden følger trop med Danmark.

»I Danmark har vi indrettet vores klimapolitik efter, at vi skal yde vores bidrag til, at den globale gennemsnitstemperatur ikke overstiger 1,5 grader. Nu har vi også et videnskabeligt grundlag fra IPCC, der understreger, hvor vigtigt det er, at hele verden arbejder hen mod de 1,5 grader. Det vil hjælpe os, når vi skal forsøge at presse andre lande til at gøre det samme som Danmark,« siger Dan Jørgensen.

Det helt store vendepunkt skulle gerne komme ved COP26 i Glasgow til efteråret. COP26 er FNs årlige klimatopmøde, og håbet er, at dette års topmøde kan føre til, at FNs medlemslande forpligter sig til højere mål, end det er tilfældet i dag.

Tror du på, at det er realistisk, at Glasgow-mødet vil føre til en indsats, som kan holde den globale opvarmning under 1,5 grader?

»Der kommer aldrig en dag, hvor jeg siger, at vi må give op. Jeg tror stadig på det. Men der skal handling til globalt. Det er ikke nok, at enkelte lande lever op til deres forpligtelser. Alle store lande skal også med. Her er den største udvikling, der er sket internationalt, at USA er gået med i Parisaftalen igen. Det giver mig større optimisme,« siger Dan Jørgensen.