Hvis man går rundt med den opfattelse, at mennesker ikke påvirker klimaet i nævneværdig grad, er det i den grad på tide at ændre holdning.
For ikke blot er det nu »entydigt«, at mennesker i markant grad har opvarmet atmosfæren, landjorden og havene i de seneste årtier. Mange af de klimaforandringer, vi i disse år er vidne til, er samtidig i en skala, der er »uden fortilfælde« i årtusinder – ja, i visse tilfælde i mere end 100.000 år.