11 medaljer blev det til for Danmark ved legene i Tokyo, og for de danske OL-deltagere er medaljerne selvfølgelig helt uvurderlige.
Men man kan faktisk godt – sådan rent økonomisk – sætte en pris på dem. Hvis man kigger nærmere på råvarepriserne for de forskellige metaller, kommer man nemlig frem til markedsværdien, og her bliver de fleste nok overraskede.
Tag en guldmedalje for eksempel. Der er – måske imod forventning – forsvindende lidt guld i en guldmedalje. Den 8,5 centimeter brede amulet er fremstillet af 550 gram ren sølv og derefter betrukket med seks gram ren guld. Med en sølvpris i øjeblikket på 1,02 dollar pr. gram og en guldpris på 62 dollar pr. gram, ender værdien af de symbolske medaljer på 934 dollar svarende til cirka 5.900 kroner. Ikke meget for flere hundrede timers sved, tårer og hårdt arbejde.
I gamle dage var det derimod en bedre forretning at vinde guld. Frem til 1912 var vindermedaljerne fremstillet af ren guld, hvilket også er grunden til, at man ofte ser atleterne bide i deres guldmedaljer. Guld er nemlig blødere end de andre metaller, så en smagsprøve var en måde at tjekke metallets ægthed. Efter Første Verdenskrig sadlede OL-landene om til i stedet at bruge sølvmedaljer med guldbelægning. Var traditionen fortsat, ville en guldmedalje ellers i dag være cirka 34.000 dollar, svarende til 215.000 kroner, værd.
En sølvmedalje lever mere op til sit navn. Andenpladsen i de olympiske discipliner bliver belønnet med en medalje af 550 gram ren sølv til en værdi af 562 dollar i rene materialepriser. Det svarer til 3.555 danske kroner.
Bronzemedaljen snyder til gengæld endnu mere end den gyldne storebror. En tredjeplads kvitterer med en medalje, der er fremstillet af messing blandet af 95 procent kobber og fem procent zink. Her lander værdien på cirka fem dollar eller godt 30 kroner.
Med tre guldmedaljer, fire styk sølv og bronze ender Danmarks samlede medaljehøst altså på en værdi omkring 32.000 kroner.
Der er blevet produceret omkring 5.000 medaljer til dette OL, og som noget nyt er medaljerne fremstillet af genbrugsmaterialer fra for eksempel gamle mobiltelefoner og laptops. De indeholder ofte sølv, guld og andre metaller, der kan genanvendes.
1,46 millioner dollar på auktion
Hvor markedsværdien måske ikke helt står mål med den sportslige indsats, er det dog nogle helt andre beløb, man oplever ude ved auktionsbordene. OL-medaljerne kommer sjældent til salg, men når de gør, er der stor rift om dem. I juli blev en førstepladsmedalje fra det første sommer-OL i 1896 solgt på auktion til 180.111 dollar hos det Boston-baserede auktionshus RR Auction. Det var ikke en guldmedalje, fordi man dengang fik sølv for en sejr og bronze for at komme ind på en andenplads.
Ved samme auktion gik en guldmedalje fra Argentinas fodboldtriumf i Beijing i 2008 til knap 100.000 dollar, mens en medalje fra 1984, da det amerikanske basketballhold vandt guld, blev solgt for godt 83.000 dollar.
De beløb blegner dog alle i forhold til prisen for en af atletikstjernen Jesse Owens fire guldmedaljer fra OL i Berlin i 1936. I 2013 blev medaljen solgt for 1,46 millioner dollar til den amerikanske rigmand Ron Burkle. Owens medaljer og præstation bliver betragtet som nogle af de vigtigste i olympisk historie, fordi han som afroamerikaner fik spoleret Adolf Hitlers planer om at fremvise den ariske races overlegenhed.
Artiklen er opdateret for at rette en fejl i valutaomregning.
