På restauranter leder man desperat efter nye ansatte. På hoteller slår man forgæves jobopslag op igen og igen i den ufrugtbare jagt på medarbejdere.
Men mens danske virksomheder de seneste måneder har skreget på arbejdskraft, har antallet af offentligt ansatte i Danmark aldrig været højere.
Tallet bag den nye rekord lyder på 860.415 lønmodtagere i den offentlige sektor i maj, hvilket svarer til, at over 30 procent af alle beskæftigede i Danmark er ansat i den offentlige sektor. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Dermed overgår antallet af offentligt ansatte den tidligere rekord fra 2010.
Udviklingen i antallet af offentligt ansatte bekymrer cheføkonomen i Dansk Erhverv Tore Stramer.
»Det er meget bemærkelsesværdigt, at antallet af offentligt beskæftigede har nået et rekordhøjt niveau. Dansk økonomi er kommet flyvende ud af nedlukningen, og det private arbejdsmarked skriger på arbejdskraft. Vi råber vagt i gevær, fordi erfaringer viser, at det er nemmere at ansætte end at afskedige.«
De over 860.000 beskæftigede i det offentlige markerer en stigning på 25.918 offentligt ansatte siden februar sidste år.
De mange offentlige ansættelser kombineret med et akut behov for arbejdskraft i private virksomheder skaber en risiko, forklarer cheføkonomen: en risiko for, at antallet af offentligt ansatte brænder sig fast på et for højt niveau – og at virksomhedernes problem med at hverve tilstrækkelig arbejdskraft gør det samme.
Konsekvenserne for virksomheder med for mange tomme felter i vagtplanerne vender vi tilbage til. Først skal man forstå, hvorfor rekordtallet for ansatte i det offentlige opnås netop nu.
Den bærende faktor i udviklingen er coronapandemien, forklarer Michael Svarer, tidligere overvismand og professor ved økonomisk institut ved Aarhus Universitet.
»En af grundene til, at den offentlige sektor er vokset kraftigt, er, at der har været behov for mange nye ansatte til at varetage testopgaverne. Eksempelvis pcr-podere og vaccinepersonale.«
Derudover er det typisk, at der sker en stigning i offentligt ansatte, når en krise kradser, forklarer professoren og tilføjer, at samme tendens kunne observeres under finanskrisen. Endelig kan der også peges på en lempelig finanspolitik, der har givet kommuner og regioner flere penge at bruge på ansættelser, siger Michael Svarer.
En konkurrence om arbejdskraften
Kontrasten står klar: Mens danskerne ivrigt underskriver kontrakter på job i det offentlige, er status den omvendte på det private arbejdsmarked. Her er situationen »virkelig rødglødende«, forklarer Michael Svarer.
»Generelt er der meget stor efterspørgsel på arbejdskraft. I nogle sektorer har der været en høj efterspørgsel gennem hele krisen. Men det er også opstået i andre sektorer. Og det er klart, at det ikke bliver bedre af, at den offentlige sektor har optaget så stor en del af arbejdskraften,« tilføjer han.
Lige nu er der derfor brug for en tilpasning, uddyber professoren. En tilpasning, så en del af den offentlige arbejdskraft er motiveret til at søge ud i det private – og dermed at noget pres læsses af det private arbejdsmarked, forklarer han.
For det rekordhøje antal ansatte i den offentlige sektor vidner ikke kun om test- og vaccinecentre spækket med nyt og offentligt finansieret personale. Tallet tyder også på udfordringer for de private virksomheder i Danmark.
»Ledigheden falder meget drastisk, og beskæftigelsen stiger. Så opstår en kamp om at få fat i arbejdskraften til ansættelser. Der kan så blive en konkurrence, hvor de private arbejdsgivere ikke kan rekruttere eller skal betale en endnu højere løn for at friste nogen,« siger Michael Svarer.
»Svært at være sindssygt sikker …«
Og her vender vi tilbage til de udfordringer, som virksomhederne kan møde som følge af den besværede rekruttering.
Hvis den offentlige beskæftigelse ikke falder, og arbejdskraft dermed bliver til rådighed for det private, skabes et løn- og omkostningspres i de danske virksomheder, siger Michael Svarre. Simpelthen fordi det vil kræve en højere månedsløn at lokke aspirerende ansatte til.
»Det er klart, at hvis man oplever de stigende omkostninger, går det ud over de danske virksomheders konkurrenceevne. Det uheldige er, hvis vi ender i en situation, hvor der bliver en decideret overophedning af arbejdsmarkedet, som gør, at vi får meget kraftige løn- og prisstigninger.«
Hos Dansk Erhverv spår man samme risiko. Virksomheder kan se sig tvunget til at sige nej til ordrer – eller alternativt, at priser og lønninger stiger så meget, at det koster på konkurrenceevnen og dermed kan danne grundlag for en ny lavvækstperiode i dansk økonomi, mener Tore Stramer.
I Dansk Erhverv mener man derfor, at det er »meget vigtigt« at få situationen håndteret »meget hurtigt«.
»Det er bestemt bekymrende. Øvelsen bliver nu at få nedbragt antallet af offentlige ansatte til et væsentligt lavere niveau, så vi sikrer, at udgifterne ikke skrider. Og så får man taget noget af farten ud af den offentlige økonomi på et tidspunkt, hvor private virksomheder tørster efter arbejdskraft. For det her har altså både konsekvenser nu og her og på den længere bane.«
Bekymringen er dog ikke lige så akut hos økonomiprofessor Michael Svarer. Han tror på, at situationen kun er midlertidig.
»Det er svært at være sindssyg sikker under corona, men forhåbningen er, at der er mindre behov for et coronaberedskab, i takt med at flere og flere vaccineres. Det i sig selv vil frigive ressourcer. Og derudover tror jeg, at den økonomiske politik vil blive mere stram, så den offentlige sektors finansielle rammer reduceres – og dermed reduceres muligheden for at ansætte,« siger han.
