Business-Overblik: En gruppe er særligt udsat for at miste jobbet under kriser – hver tredje ledige er genganger fra finanskrisen

Her er de vigtigste businessnyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver at læse én artikel for at være opdateret.

Hver tredje ledige under coronakrisen er genganger fra finanskrisen. En gruppe er særligt udsat under økonomiske kriser, lyder forklaringen. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager/Ritzau Scanpix

Godmorgen og velkommen til ugens sidste Business-Overblik.

En af gårsdagens helt store emner var det transportudspil, regeringen fremlagde med stor kritik fra støttepartierne til følge.

Hovedtrækkene i regeringens udspil er, at der skal være 500.000 grønne biler på de danske veje i 2030. Derudover skal der indføres en kilometerbaseret vejafgift på tung transport. Og så skal der indføres øget krav om iblanding af biobrændsel i de fossile biler.

Det vil føre til en reduktion på en million ton CO2 i 2030.

Kort tid gik der før, at støttepartierne Enhedslisten, SF og Radikale Venstre gik i kødet på udspillet. Læs kritikken her.

Regeringen vil omlægge registreringsafgiften

Kl. 19.00 mødtes Folketingets partier så til en uddybning af udspillet. Forud for mødet forklarede skatteminister Morten Bødskov (S), at den planlagte afgiftsstigning på elbiler skal ske betydeligt lempeligere. Men også at der bliver stor forskel fra bil til bil, hvis det står til regeringen.

Kort opsummeret kan det siges, at mindre biler samt familiebiler slipper billigt, mens de store, luksuriøse biler får større hug. Læs interviewet her.

Efter mødet offentliggjorde Skatteministeriet de forskellige prisændringer, som udspillet lægger op til.

Både for konventionelle biler og elbiler vil regeringen omlægge registreringsafgiften.

Det fremgår, at omlægningen skønnes at medføre en forhøjelse af registreringsafgiften for konventionelle biler på i gennemsnit ca. 4.500 kr. i 2021.

Der er dog stor forskel på afgifterne i forhold til, hvilken bil der er tale om. Det samme kan siges om elbilerne.

Her lyder det, at omlægningen vil betyde, at elbilerne i gennemsnit bliver omkring 35.000 kr. billigere.

Få hele overblikket her.

Hver anden topchef: Betal hjælpepakkerne tilbage

51 procent af topcheferne i Berlingskes Toplederpanel mener, at danske virksomheder bør betale støtten tilbage fra hjælpepakkerne, hvis de har den finansielle styrke til det.

Omvendt svarer 27 procent nej.

Ifølge Steen Vallentin, der er lektor i virksomheders sociale ansvar på CBS, er det ikke overraskende, at så mange peger på, at kompensationen skal tilbagebetales. Der er nemlig et ekstremt fokus for tiden på samfundsansvar, at være en del af løsningen og udvise god vilje, forklarer han.

»Hvis man har mulighed for at betale tilbage, eksempelvis hvis virksomheden ikke blev ramt så hårdt, som man regnede med, så kan man argumentere for, at man bør tilbagebetale støtten,« siger han.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Kan feriepengene redde dansk økonomi?

Der hersker stadig tvivl om, hvorvidt udbetalingen af feriepenge kommer til at gøre en stor forskel for dansk økonomi, skriver Finans. Årsagen er bl.a., at nye restriktioner indføres i takt med, at smitten er steget.

»Det kan betyde, at danskerne vil forbruge mindre både fordi, der er en praktisk effekt ved, at der er færre muligheder for at forbruge, men også at danskerne i mindre grad oplever, at corona er midlertidigt,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank, til Finans.

Samtidig peger flere på, at usikkerheden i den nuværende situation kan skabe usikkerhed og nervøsitet, som kan betyde, at flere vælger at spare på pengene.

Bankernes basisresultat faldet markant på ti år

Nicholas Rohde, som er bankekspert og indehaver af firmaet Bank Research, har gennemgået bankernes halvårsregnskaber de seneste ti år for Børsen.

Konklusionen er, at siden første halvår af 2010 er bankernes basisresultat faldet med 60 pct. fra 13 mia. kr. til lidt over 5,2 mia. kr., skriver Børsen.

»Evnen til at tjene penge i bankerne er udfordret. Det skyldes primært det faldende renteniveau, som vi har set i efterhånden mange år, siger Nicholas Rohde til Børsen.

Hver tredje ledige i coronakrisen er en genganger fra finanskrisen

En stor del af dem, der er blevet ledige under coronakrisen, blev det også under finanskrisen, skriver Finans på baggrund af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysen viser, at 34.000 danskere over 30 år blev ledige i løbet af de første tre måneder af coronakrisen. Af dem blev knap 13.000 også ledige under finanskrisen, svarende til at hver tredje er genganger. Det er især ufaglærte.

»Ufaglærte og andre kort uddannede grupper er mest følsomme over for tilbageslag i økonomien. Det, som man kan være bekymret for, er, at det bliver sværere at komme i arbejde igen, jo længere tid man er væk, fordi ens kompetencer går tabt,« siger økonomisk vismand og professor ved Aarhus Universitet Nabanita Datta Gupta til Finans.

Tre forhold, investorerne skal holde øje med

Per Hansen, investeringsøkonom fra Nordnet, giver her sine bud på, hvad man som investor bør være opmærksom på i dag.

1.  Investorerne er med god grund nervøse, og aktierne bølger frem og tilbage. Kursbevægelserne i sig selv gør investorerne nervøse og observante. Faren for at blive fanget i et marked i en lignende situationen som i marts lurer i investorernes bevidsthed.

2. Investorerne holder godt øje med, hvordan udsigterne til endnu en amerikansk hjælpepakke udvikler sig. Demokraterne vil gerne, men republikanerne er ikke så store tilhængere af endnu en stor økonomisk hjælpepakke. Der kommer en pakke. Spørgsmålet er, hvor stor den bliver?

3. SAS har fået godkendt sin kapitalplan. De nuværende aktionærer kommer efter kapitaludvidelsen kun til at eje ca. fem pct. af selskabet. Er investorerne klar over denne store udvanding?

Det sker på markederne

USA - Lukkekurser torsdag:

  • Dow Jones +0,20 pct.
  • S&P 500 +0,30 pct.
  • Nasdaq +0,37 pct.

Asien - Indeks fredag kl. 06.15:

  • Japan Nikkei +0,41 pct.
  • Hongkong Hang Seng -0,26 pct.
  • Kina CSI -0,24 pct.