Kære brevkasse
Først, tak for jeres informative brevkasse.
Min kæreste, der er enkemand, og jeg mødte hinanden i en sen alder. Vi har nydt at bo sammen i snart 12 år. Min kæreste er nu 78 år og jeg 72. De seneste år har min kærestes Parkinson udviklet sig, så han ikke mere vil være i stand til at bo alene og slet ikke vil kunne have sit sociale og udadvendte liv.
Desværre kan vi ikke gifte os, dels fordi min kærestes voksne datter er ekstremt jaloux og vil ikke »tillade« det, og dels fordi vi ikke har råd til at betale hende den skiftearv, hun er berettiget til efter sin afdøde mor.
Vi bor i min kærestes ejerlejlighed, som han for kort tid siden har været så betænksom at testamentere mig. Men for nylig fik jeg at vide, at min kærestes datter har flyttet sin folkeregisteradresse her til lejligheden, fordi hun ikke kan have folkeregisteradresse, hvor hun bor nu. Hun har også registreret et selskab på adressen. Umiddelbart er det jo ikke et problem for min kæreste og mig, blot fordi hun henter lidt post engang imellem.
Men nu er jeg blevet nervøs for, om jeg engang i fremtiden kan få problemer, hvis/når jeg bliver alene og gerne vil disponere over lejligheden. Hvis jeg for eksempel af økonomiske grunde bliver nødt til at sælge lejligheden, risikerer jeg så, at jeg ikke kan disponere frit over lejligheden, hvis hun nægter at »flytte« adresse? Kan jeg risikere, hun har ret til at blive boende her, fordi hendes far gav hende lov? Desværre kan jeg udelukke, at hun vil tale med mig om tingene.
Med venlig hilsen
Den samboende
Jeg takker for de pæne ord om brevkassen. Du stiller et meget godt spørgsmål og slutter med, at du kan udelukke, at din kærestes datter vil tale med dig om tingene. Men måske ville det være den allerbedste løsning? Det er ikke så let, som jeg kan få det til at lyde i et svar her, men virkningen kan være meget stærk. Vi siger jo, at dialog fremmer forståelsen – vel vidende, at ikke alle dialoger helt lever op til det. Nogle nærmest modsat.
Det er min anbefaling til dig, at du inviterer datteren til en samtale om de ting, der optager dig. Det er ikke sikkert, hun ved – og måske skal hun ikke vide – at lejligheden testamenteres til dig. Det spørgsmål afhænger meget af din kærestes og din holdning, men i nogle tilfælde er det bedst, at testator i levende live står ved sine ønsker.
Testator har en styrke, og ved at se datteren i øjnene kan din kæreste måske berede vejen for en fredelig løsning. Hvis datteren i forbindelse med faderens død bliver skuffet over testamentet, så kan det påvirke hele forløbet i en tid, hvor hun og du vil være ramt af sorg.
Da der allerede består en vis ærgrelse over, at I ikke kan gifte jer, er der lagt i kakkelovnen til en konflikt. Som mennesker er vi konstrueret sådan, at når følelserne tager over, slukker forstanden. Og så kan ting udvikle sig meget negativt og meget hurtigt.
I en samtale kan du måske få belyst datterens behov og ønsker og bedre forstå hendes position. Hun kan måske også bedre forstå dig. Det kunne måske udvikle sig til, at hun vil acceptere, at I gifter jeg, men sådan at de økonomiske rammer i den forbindelse udformes sådan, at hun betrygges, og du samtidig sikres i ønsket omfang.
Herved ville I kunne spare boafgiften (arveafgiften på op til 36,25 procent af din arv), og alt andet lige ville det kunne give datteren en større arv. Der er virkelig mange muligheder for at strikke en rigtig god løsning frem. Derfor kan en god samtale være vejen, og måske I kan aftale, at jeres advokat bliver bedt om at opstille nogle mulige løsninger ud fra alles ønsker.
Hvis denne løsning ikke er mulig, så må du se i øjnene, at du skal betale 36,25 procent i boafgift af din arv, dog »kun« 15 procent, hvis I har haft og ved dødsfaldet har samme folkeregisteradresse. Er I gift, vil boafgiften være nul.
Da din kæreste sidder i uskiftet bo, kan han kun råde over tre ottendedele af den samlede arveholdning, og hvis lejligheden har en større værdi, skal du enten – med hjemmel i testamentet – eller ved aftale med medarvingerne betale, hvad der mangler. I værste fald kan testationen blive ugyldig.
Du bør sammen med din kæreste sikre, at der ikke er sådanne problemer, og kommer det på plads – og arver du lejligheden – så har du ingen bindinger som ejer, og du er ikke forpligtet til at tåle, at andre har folkeregistertilmelding til din ejerlejlighed.
Det var så den juridiske side af det. Husk, at enhver sag har to sider, og den anden side er i dette tilfælde: hvad sker der i relation til risikoen for en dyr – økonomisk og menneskeligt – konflikt? Forebyggelse er bedre end helbredelse. Tal med din kæreste, hans datter og familiens advokat og find den rigtige løsning – sammen. Held og lykke dermed.
Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H)
www.forumadvpokater.dk
