Storm-sæsonen er over os, og det gælder om at holde på tage, nedløbsrør og markiser. Hvis vi ikke har orden på vore huse og haver, kan det blive en dyr fornøjelse, hvis stormen rammer os.
I januar i år blev vi ramt af en storm, der viste sig at blive den næstdyreste de sidste 50 år.
Tæt på 250.000 skader er blevet anmeldt. Skader som hovedsagelig har ramt landbrugsbygninger og private huse, og det har betydet en udbetaling på over fire mia. kr. i udbetalte erstatninger. Stormen i januar er kun overgået af stormen i 1999, som kostede over 11. mia. kr.
Men der er faktisk en del, du kan gøre for at undgå, at taget blæser af, væltede træer smadrer huset, eller gavlen bliver trykket ind.
Når vinden bevæger sig hurtigt hen over en tagflade, så opstår der et sug. I nogle tilfælde er suget så kraftigt, at hele eller dele af tagbeklædningen kan blæse af. Og da storm ofte efterfølges af regn, kan det betyde vandskader på lofter, vægge og gulve.
»Derfor er det en god idé at sikre, at ens tagsten ligger fast. Specielt rygninger og grater er særligt udsat, så det gælder om at sørge for, at de ligger i orden. Tjek både udefra og indvendig fra, hvis det kan lade sig gøre,« siger rådgivningschef Michael Honoré Bloch, Bolius.
På de gamle huse ligger tagstenene i mørtel, og på de nye ligger de med bindere på. Her har hver tredje teglsten en stålbøjle, der går ned om lægterne. Hvis du ikke lige selv kan få sat de løse sten fast, skal du have fat i en fagmand. Det er en murer, når det gælder de gamle huse, og en tømrer, hvis teglstenene er sat fast om lægterne.
»Har man tagpap eller stålplader på taget, skal det også tjekkes, om det sidder fast. Specielt når det gælder et stålpladetag er det vigtigt, at det sidder fast. For hvis en plade sidder løst, og vinden får fat, så river den mange andre plader med sig,« forklarer Michael Honoré Bloch.
Også når det gælder husgavle, kan det gå galt, når det blæser med stormstyrke. Det gælder især, hvis gavlens konstruktion eller dimensionering er forkert. Er den det, er der risiko for, at gavlen kan blive trykket ind. Under stormen i 1999 blev mange murede gavle enten suget eller trykket ind.
Derfor skal du se efter, om der er fysisk forbindelse mellem murværk og tagflade langs de to skrå tagkanter. Om murværket er fastholdt til den vandrette loftskive. Og hvis der er tale om en større gavl, er det vigtigt, at den er fastgjort til nogle lodrette stolper, der foroven er fastgjort til spærhovedet og i bunden til loftskiven.
»Og så skal huset tjekkes for alt, hvad der kan sidde løst, som f.eks. beklædningsbrædder, lægter og afslutninger på taget. Glem ikke de påhægte-de ting på huset som markise og udhæng over terrasse eller indgang. Det er ting, som ikke er så stabile, og som ofte sidder ret udsat, fordi der snildt kan opstå turbulens omkring hjørnerne,« siger Michael Honoré Bloch.
Tagrenderne skal også sidde fast, og har man et nedløbsrør, hvor en af holderne er gået løs, skal de fæstnes.
»Kommer vinden susende om hjørnet, kan nedløbet rives helt løs og medføre følgeskade ved at smadre et vindue, ramme en bil eller i værste fald ramme et menneske,« siger Michael Honoré Bloch.
Og så skal alt det løse i haven, som møbler og grill, selvfølgelig fjernes.
»Hvis man har nogle træer, der er gået ud, eller ser lidt trætte ud, skal de selvfølgelig fældes. Og så er det også en god idé at klippe de tyndeste og mest udsatte grene, så de ikke påfører unødig skade,« siger Michael Honoré Bloch, Bolius.
Ved stormen i januar var det især private bygninger og bygninger i landbruget og erhverv, der blev skadet. Ud af de 244.000 skader er de 223.000 på bygninger. Den dyreste post for selskaberne har været erstatninger efter skader på landbrugsbygninger. Her løber erstatninger efter 40.000 skader op i nærheden af 1,8 mia. kr.
Men de fleste skader er dog sket på private bygninger. Her er der samlet set sket 150.000 skader, der i gennemsnit har kostet lidt over 8.000 kr. at udbedre. Til sammenligning kom en gennemsnitsskade for en landbrugsbygning til at koste 44.000 kr.
