Når vinden suser gennem stuerne, og huset i det hele taget føles koldt og utæt, skal hullerne stoppes. Og hvad enten utætheden skyldes konstruktionsfejl eller manglende vedligeholdelse, skal utætheden findes.
Og det kan Teknologisk Institut med en avanceret undersøgelse af husets tæthed, hvor luften pumpes ud af huset, og temperaturerne efterfølgende måles.
»Om vinteren er vi jævnligt ude at måle, og vi bliver oftest tilkaldt til nybyggede huse, fordi man ikke forventer, at der er træk i nyt byggeri. Ejerne vil have et overblik over, hvordan deres hus har det, og hvad de eventuelt kan gøre for at udbedre fejlen,« siger civilingeniør Lars Olsen, Teknologisk Institut.
Fejlene kan ofte føres tilbage til dårligt udført arbejde, som i nogle tilfælde skyldes mangler i projekteringsfasen eller materiale- og konstruktionsproblemer.
»Utætte bygninger er typisk et problem i enten dårligt nybyggeri eller i ældre renoveringsmodne huse. Og mange opdager, at noget er galt, hvis der f.eks. er sortsværtning af overflader som loft og vægge.
Hvis folk bruger en hel del stearinlys, vil sortsværtningen træde tydeligt frem de steder, hvor der er kuldebroer. Og ellers opdager man jo, at noget er galt, hvis det trækker, eller hvis varmeregningen er usædvanlig høj,« siger Lars Olsen.
Når han og Teknologisk Institut tropper op, er det med en såkaldt »blower door«-maskine. Den kan enten suge luften ud eller ind, og er altså den, der skaber undertrykket.
»Derefter måler vi overfladetemperaturerne en række karakteristiske steder. Og på grund af undertrykket kan vi se temperaturerne i et kamera, hvor hver temperatur har en farve. Det vil sige, at vi typisk ser alle regnbuens farver.
De utætte steder vil være der, hvor luften siver ind/ud. Vi foretager en registrering af temperaturerne både før og efter. Derved kan vi skelne mellem kuldebroer, forårsaget af dårligt isolerede områder, og luft, der trænger ind/ud. Vi kan altså foretage en egentlig tæthedsmåling af huset,« forklarer Lars Olsen.AT FÅ TEKNOLOGISK INSTITUT til at foretage en tæthedsmåling af en bolig vil typisk koste mellem 10.000 og 15.000 kr. plus moms, alt efter hvor stor opgaven er.
»Vi løser et komfortproblem. Vi har været ude i boliger, hvor man ikke har kunnet opholde sig bestemte steder, fordi der har været for koldt. Udgifterne til målingen har man efterfølgende kunnet hente ind igen på energibesparelserne. Og de steder, hvor man har haft sortsværtningsproblemer, har man bagefter ikke skullet male så tit, fordi man har fået reduceret kuldebroerne,« siger Lars Olsen.
Han mener, at et helt generelt problem ved meget nybyggeri er at finde en fornuftig balance mellem at have et tæt og velisoleret hus og et godt indeklima.
»Mange nye huse har for lidt og for dårlig ventilation, modsat ældre huse som via deres konstruktion og utætheder er naturligt ventileret,« siger Lars Olsen.
En del af de målinger, Teknologisk Institut foretager, tager udgangspunkt i en tvist omkring en bygnings kvaliteter eller mangel på samme. Brugerne er måske generet af træk eller kulde, og bygningen kan være svær at varme ordentligt op. Målingen kan fastslå, hvor problemet ligger, og pege på, hvordan det kan løses. De involverede parter kan så efterfølgende med Teknologisk Instituts måling i hånden afgøre, hvor et eventuelt ansvar skal placeres.
Ifølge tal fra Rockwool A/S bruger et dårligt isoleret hus omkring tre gange så meget energi som et energieffektivt hus. Samtidig har dårligt isolerede huse tit problemer med et ubehageligt indeklima, bl.a. fodkulde og træk. På www.rockwool.dk kan du selv beregne, hvor meget du konkret kan spare ved en effektiv efterisolering.
Ligger der f.eks. 50 mm isolering i forvejen på loftet i et 150 kvadratmeter stort hus, kan du ved at tilføje ekstra 100 mm ved gør-det-selv arbejde, spare ca. 4.500 kr. om året. Dermed er investeringen i isoleringen tjent hjem på under ét år.
