Moderne stil i strå

De havde forsvoret, at de nogen sinde ville komme til at bo i et stråtækt hus. Men reglerne for området dikterede det, og Bent og Vibeke Hougaard kom til at holde så meget af deres fritidshus, at de gjorde det til deres permanente bolig.

Man kan altid finde en krog omkring huset, hvor der er sol og læ. Ejerne bruger deres terrasse meget og har også indrettet et grillhjørne med udendørs køkken. Vibeke Hougaard har fået en udendørs bruser, som hun stiller sig under, når hun har været ude at løbe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner

»Jeg har altid hånet folk, der boede i huse med stråtag og småsprossede vinduer for at være nogle romantiske fjolser,« siger Bent Hougaard og griner, så det kan høres over hele stuen i hans ny stråtækte hus.

Men man har jo som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt. Bent og hans kone, Vibeke, faldt for området ved Vesterhavet, nærmere bestemt et område nord for Nymindegab, hvor der er strikse regler om byggestilen. Så hvis de ville bygge dér, skulle de følge retningslinjerne.

»Vi ligger i et område, som er i fredningszone to. Det betyder blandt andet, at alle grunde skal være på mindst 5.000 kvadratmeter, husene skal ligge øst-vest, de må ikke have tagrender og skal være bygget i sten og strå,« fortæller Vibeke Hougaard.

Men myndighedernes skrappe krav har nu ikke betydet, at parret et splitsekund har fortrudt, at de byggede her. Tværtimod!

Parret begyndte med at bygge et sommerhus på bare 72 kvadratmeter, men blev så glade for det, at de senere byggede til – to gange. Og i dag bor de i huset permanent.

»Vi boede i et sølvbryllupskvarter i Vejle, som langsomt blev overtaget af unge familier, der havde travlt med at bygge til. Så når vi sad i haven, var der altid en eller anden blandemaskine, hækklipper eller håndværker, der larmede. Men så en dag tog vi her til Vesterhavet for at besøge en veninde, der havde sommerhus her, og da vi var hos hende, tænkte jeg: Her vil jeg bo. Her var sådan en ro, man kunne se himlen om natten, og vi kunne gå ud i plantagen en hel dag og have det hele for os selv,« husker Bent Hougaard.

Vibeke havde heldigvis den samme følelse, så der gik ikke længe før, parret havde købt en sommerhusgrund og var på jagt efter at finde et firma, der kunne bygge dem et hus. Og for at samle inspiration til, hvordan det skulle se ud, susede de lidt rundt i området og kom på sporet af et firma, der har speciale i at bygge stråtækte huse. De kontaktede derfor Finn G. Andreasen fra firmaet af samme navn og fik bygget et lille hus, de blev meget glad for.

»Det første år, tog vi hertil 50 ud ad 52 weekender og holdt også ferier her, og vi begyndte at finde det besværligt at have to hjem. Derfor besluttede vi os til at sælge huset i Vejle og flytte ind her. Det kunne lade sig gøre, fordi Vibeke fik job i området, og samtidig begyndte jeg at trappe meget ned med mit job,« fortæller husejeren.

Men ægteparret havde brug for mere plads, hvis de for alvor skulle trives. Derfor valgte de at bygge til – to gange. Det betyder, at boligen nu er små 200 kvadratmeter og indeholder et stort køkken-alrum med hyggekrog, en stor stue, et soveværelse, to badeværelser, to gæsteværelser, en garage og et atelier, hvor husejeren udfolder sine kreative evner som maler. Rummene hænger godt sammen, og det er kun taget, der afslører, at huset til i alt 3,4 millioner kroner ikke er blevet bygget i ét hug.

Udover de indendørs kvadratmeter har parret også har fået nogle ideelle udendørs rum i forma af terrasser både rundt om og mellem bygningerne, der kan give læ afhængig af vindretningen. Og der emmer af hygge både ude og inde. Indefra ikke mindst på grund af de småsprossede vinduer, hvorigennem der er udsigt til den fantastiske vestjyske natur. Udefra ser det romantisk ud med stråtaget, som Bent har fået et særligt forhold til.

»Stråtag snakker. Når det har regnet, og vandet fordamper, kan man høre – og se det, fordi der stiger damp op af det. Strået ændrer også farve med tiden, og der er et spil i det. I starten er det blondt, men så går det over til at blive mere gråt,« siger han.

Så væk er alle hans fordomme om, at stråtækte huse er mørke og lavloftede – og ikke et ord om, at beboerne er nogle romantiske fjolser. Parret og deres venner og familie er vilde med både bolig og beliggenhed. Det eneste, husejerne fortryder, er, at de ikke byggede huset og flyttede permanent ind mange år forinden.