Sludder for en sladder

To kvinder ophøjer email-korrespondance til venskab og bog. Godt skrevet, pletvis underholdende, men mest ligegyldig tøsesnak.

Hvis det ikke var fordi, at brevromanen »Klap i, hest!« er så velskrevet og rummer en god portion humor og selvironi, ville den være ubærlig at læse. Men bogens to forfattere, koreografen Katrine Engberg og journalisten Anne Mette Hancock, er ordmennesker om en hals - de elsker ord i en sådan grad, at det næsten er en dødssynd ikke at omgås dem med dyb respekt og ærbødig underkastelse. Gudskelov for det!

Piller man den skønne indpakning af, er indholdet til gengæld skuffende. Sikke en snydepakke, tænker man. For her har to begavede kvinder sat sig for at skrive en moderne, ucensureret brevroman om livet, uden nikkedukkeri og livsløgn, og så får man side op og side ned om moderroller, børneopdragelse, søvnrytmer og vigtigheden af at have et godt sexliv. Det er simpelthen for tamt og egentlig også ærgerligt, fordi man fornemmer, at begge kvinder har mere at komme med end den slags trivialiteter.

Den ene er erklæret liberal og fan af Anders Samuelsen, den anden er venstredrejet øko-humanist, begge er religionsfornægtende ikke-rygere med hang til hvidvin, de er småbørnsmødre i 30’erne og gift med en mand ved navn Tim(m). Og så er de en del af den kreative københavnske klasse (om end den ene er født sønderjyde), arbejder freelance, men prioriterer børn, venner og kæreste og rejser gerne et smut til New York på juleindkøb eller på reportagetur til Mauritius.

Jovist kommer der ærligheder på bordet i form af afsløringer om plagiat, butiks- og kærestetyveri samt svigt af papbørn, men som læser bliver man aldrig rigtig udfordret, og forfatternes selvudråbte ærlighed virker mest som en smule kradsen i en velpoleret og veliscenesat overflade. Man kunne have ønsket, at de ikke havde fokuseret så navlepillende på egne fejl og mangler, men i stedet var gået et spadestik dybere og havde filosoferet og relativiseret så meget desto mere. Engberg og Hancock vil gerne gøre op med facebookkulturens selvforskønnende overskriftssamfund, men ender med at servere en bogfuld humoristiske ,men letfordøjelige damebladsklummer. Hyggeligt underholdende, men fyldt med tomme kalorier.