I fortsættelsen »Sniffer« forøges husets menageri med en hundehvalp, hvilket ikke ligefrem gør hverdagen nemmere. »Sniffer« er mindre veloplagt på tekst- og billedsiden end den første.
Det er, som om indholdets strabadser har smittet af på de to skabere. Bogen er stadig et sjovt miks af fag- og billedfortælling. Vi følger pigen Sola og hendes mor tæt fra det øjeblik, hvalpen Sniffer hentes, travlhed i døgndrift for begge, frem til Solas dalende engagement, da opgaverne kræver mere, og hun hellere vil gå til ridning.
Sola er rigtig godt ramt som identifikationsfigur for kæledyrshungrende børn og moren for forældre, men hendes overvejelser om at tage et kursus i at sige nej kommer i dén grad for sent. For hende. En munter, hverdagsnær rapport, mest til skræk og advarsel.
