Vinderen af Læsernes Bogpris 2020: Jeg er nok lidt klam og makaber indeni

Interview og video med vinderen: Med over 27 procent af stemmerne blev forfatteren Maren Uthaugs kontroversielle roman »En lykkelig slutning« den overbevisende vinder af Læsernes Bogpris 2020.

 
Maren Uthaug vinder Læsernes Bogpris 2020. Se hendes hilsen her. Fold sammen
Læs mere

Vinderen af Læsernes Bogpris 2020 er fundet. Det blev den 47-årige forfatter Maren Uthaug, der med sin kontroversielle roman »En lykkelig slutning« (udgivet på Lindhardt og Ringhof), der gennem to århundreder skildrer syv generationer af bedemandsslægten Christiansen i København. Romanen vandt en komfortabel sejr med hele 27,7 procent af det samlede antal stemmer.

Med prisen følger en check på 100.000 kr.

Nr. 2 blev Thomas Korsgaard: »Tyverier« (Lindhardt og Ringhof) – 20,1 procent.

Nr. 3. blev Ditte Wiese: »Og så drukner jeg« (CarlsenPuls) – 9,7 procent.

De øvrige syv nominerede forfattere til Læsernes Bogpris 2020 i tilfældig rækkefølge var:

Kristian Bang Foss: »Frank vender hjem« (Gyldendal)
Jeanette Varberg: »Viking – Ran, ild og sværd« (Gyldendal)
Mette Moestrup: »Til den smukkeste« (Gyldendal)
Rydahl & Kazinky: »Mordet på en havfrue« (Politikens Forlag)
Kaspar Colling Nielsen: »Dengang dinosaurerne var små« (Gyldendal).
Dy Plambeck: »Til min søster« (Gyldendal)
Lars Bisgaard: »Christian 2. En biografi« (Gads Forlag)

Normalt ville vinderen have modtaget prisen ved en stor ceremoni afholdt af Danmarks Biblioteksforening, men grundet covid-19 har det selvsagt ikke været muligt. Til gengæld vil Maren Uthaug i aften kl. 19.15 give læserne mulighed for at stille spørgsmål i en onlinedebat, styret af Litteratursiden. Prisvinder-snakken kan ses via dette link.

Berlingske ringede til den 47-årige forfatter og tegner, som er født i Norge i 1972, men i dag bor på Nørrebro i København, for at give hende de gode nyheder og høre lidt nærmere om hendes roman.

Goddag, Maren Uthaug. Det er Søren J. Damm fra Berlingske. Jeg ringer for at fortælle dig, at du er vinderen af Læsernes Bogpris 2020. Tillykke!

Der er en kort pause, efterfulgt af et meget langt gisp!

»Neeej! Er det rigtigt?!«

Det er helt rigtigt. Du er den klare vinder af Læsernes Bogpris. Din bog, »En lykkelig slutning«, er en bog, som både Berlingskes og bibliotekernes læsere virkelig har taget til sig. Du lyder overrasket?

»Altså Berlingskes læsere overrasker mig måske ikke så meget. Berlingske var oprindeligt den avis der gav mig den fedeste anmeldelse. Det var Berlingske, der tydeligst så, hvad jeg ville med bogen. I er ikke så sarte, som man tror. Men det er da fantastisk. Hvor er jeg dog glad! Tusind tak.«

»Det er meget skræmmende og det føles, som om vi alle er dumpet ned i fortiden gennem en usynlig faldlem. «


Jeg kan forstå, at du har modtaget mange vrede henvendelser fra folk, der nærmest har kastet bogen fra sig i afsky, blandt andet på grund af scenerne med nekrofili, og der er da også mange makabre scener i bogen. Men bogen handler jo primært om døden. Du skildrer flere dødelige epidemier i København gennem øjnene af syv generationer af bedemænd, og det er der jo en utrolig aktualitet i. Tror du, det har hjulpet på stemmefordelingen, at det også er en bog, der virkelig taler til os coronaramte danskere her i 2020?

»Jeg har fået rigtigt mange beskeder her de seneste uger fra folk, der lige har læst bogen. Både fordi man pludselig har tid til at læse, men også fordi bogen er blevet meget relevant. Sidste gang, danskerne låste sig inde og ikke gav hånd, var på grund af polio i 1950erne – og så står vi pludselig her igen! Det er skræmmende.

Da jeg lavede research på bogen, opfattede jeg virkelig det med epidemierne som fordums tid. Jeg havde ikke fantasi til at forstille mig, at vi skulle stå i det igen. Det tror jeg heller ikke, ret mange andre havde. Men bogen er jo blevet overrumplende relevant, da coronavirussen nu viser sig at være blot den seneste perle på en snor af dødelige sygdomme. En gusten perle, må man sige.«

Et hav af begravelser

Hvorfor valgte du at skrive om epidemier, død og hvordan det påvirker os. Er du en hemmelig profet?

»Haha, nej. Det kommer af, at jeg valgte at skrive om begravelsesritualer, fordi jeg over en længere periode desværre var til et hav af begravelser. Jeg ville fokusere på, hvordan vi har behandlet vores døde de sidste 200 år.

Da jeg researchede de her mange historiske begravelser, blev jeg også optaget af, hvad folk var døde af. Og netop dødsårsagen kunne have stor påvirkning på, hvordan man agerede over for den døde. Netop epidemier som den spanske syge og lignende gjorde, at vi måtte gentænkte praksis og ritualer. For eksempel måtte præsten nøjes med at smide jord ud over flere kister ad gangen, og ingen var til stede ved begravelserne på grund af smittefare. Det blev jeg meget optaget af. Det var så dramatisk og fremmed, men det er det jo så lige pludselig ikke mere. Man ser militære køretøjer i rækker med kister i Bergamo og udgravninger af massegrave i New York.«

»Det der for få uger siden var et historisk kuriosum er nu blevet til en snigende frygt. Folk med masker på, som under den spanske syge, var jo primært noget man forbandt med asiatiske turister, som man samtidig opfattede som lidt skøre«, siger Maren Uthaug. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Så noget, vi troede hørte fortiden til, er pludselig til alles store chok tilbage. Nærmest som hungersnød og pest?

»Ja, fortiden er fuldstændigt aktualiseret igen. Det er meget skræmmende, og det føles, som om vi alle er dumpet ned i fortiden gennem en usynlig faldlem. Det, der for få uger siden var et historisk kuriosum, er nu blevet til en snigende frygt. Folk med masker på, som under den spanske syge, var jo primært noget, man forbandt med asiatiske turister, som man samtidig opfattede som lidt skøre. Nu står folk nede i supermarkedet med masker på. Det er nu normalt. Det, synes jeg, er uhyggeligt.«

»Thank God, at jeg har sådan en almindelig, kedelig seksualitet, som holder sig inden for lovens rammer!«


Pædofile sorggrupper

Når man læser dine bøger – både »En lykkelig slutning« og din foregående, »Hvor der er fugle« – så operer du meget i de her grænseoverskridende temaer, som for eksempel incest eller nekrofili. Man kunne tro, det ville skræmme mange læsere væk, men nu har du så vundet Læsernes Bogpris, så der må siges at være en bred interesse for dine bøger, og det tyder vel på, at de fleste folk ikke er så nemme at chokere og forarge, som ellers er konsensus?

»Jeg synes jo selv ikke, at de her emner er særligt grænseoverskridende eller vilde. Nu handler »En lykkelig slutning« jo primært om døden, men samtidig er sex jo også vigtigt, og derfor må det også være vævet ind i den givne handling og det miljø der skildres. Men jeg er ikke ude på at forfærde folk eller give dem kvalme; det er slet ikke min mission.«

Men hvad er så din mission?

»Det, jeg gerne ville fortælle med nekrofilien, som skildres i »En lykkelig slutning«, er, at hovedpersonen, som selv er nekrofil, jo ikke selv valgte den specifikke seksualitet. Jeg forsøger at skabe sympati for mennesker med mærkelig og afvigende seksualitet. Det er jo ofte helt ugennemskueligt, hvorfor man bliver til det ene eller andet. Måske skulle man lige tage en dyb indånding og tænke: »Thank God, at jeg har sådan en almindelig, kedelig seksualitet, som holder sig inden for lovens rammer!« Det handler også om at have empati med de her mennesker og ikke udelukkende se for eksempel nekrofili som noget, man udelukkende skal råbe »adr!« ad.«

Men kunne du finde på at foretage det samme litterære greb om en, der for eksempel var pædofil?

»Jeg synes, det ville være interessant at gøre. Dér ville være kunsten selvfølgelig være, at det ikke måtte ende som en forsvarstale. Det ville jeg aldrig kunne finde på. Men jeg ved, efter jeg har dykket ned i alle de her mere eller mindre bizarre seksualiteter, at der findes sorggrupper for pædofile, hvor de mødes og prøver at finde ud af, hvad fanden de skal stille op med den her drift, som de har, men bestemt ikke selv har lyst til at have. De har ikke lyst til at krænke børn, så hvad stiller de op, så de ikke ender i et misbrug af nogen?

Maren Uthaug

»Ha ha, ja, det tager en time og tyve minutter at brænde mig!«


Det synes jeg er en interessant måde at se på pædofile. Det er vel bedre, at man kan stille sig frem og sige: »Jeg har det her problem. Kan nogen hjælpe?« end at man sidder i det skjulte og downloader alt muligt snasket porno, hvor der er nogen, der lider. Men jeg er lykkelig for at have valgt nekrofili og ikke pædofili, for her er der jo på den måde ikke et offer. Det er moralsk forkasteligt, men der er ikke et offer. Så derfor er det nemmere at omgås.«

»Jeg advarer altid inden mine foredrag, om hvad jeg vil tale om. Sådan er det også med min bog. Man kan være i en periode af sit liv, hvor man ikke bør læse »En lykkelig slutning««, udtaler Maren Uthaug. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Der sidder noget smerte

Selv om rigtigt mange er begejstrede for din bog, har der også været en del vrede. Hvad er folk vrede over?

»Jeg får heldigvis flere glade breve end sure. Men jeg har også fået flere vrede breve i forbindelse med »En lykkelig slutning«, end jeg har fået for mine tidligere bøger. Jeg tror, det er, fordi jeg piller ved steder, hvor fok har noget smerte siddende. De har mistet nogen. Folk har nogle gange også været efter mig under mine foredrag, hvor jeg taler om begravelsesritualer og tager let på emnet.«

Hvad kunne det eksempelvis være, der har gjort folk vrede?

»Jeg kan godt finde på at stå og underholde med, hvor lang tid det ville tage at brænde min krop. Og så sidder der måske nogen, som lige har begravet deres mor, og de sidder der med en stor sorg, mens der samtidig står en idiot som mig og siger: »Haha, ja, det tager en time og tyve minutter at brænde mig!«

Jeg har en anden lethed ved emnet på grund af, hvor jeg er i mit liv lige nu, men der er jo ofte en eller anden sorg hos den enkelte, som kan være meget svær at regne ud. Men jeg advarer altid inden mine foredrag, om hvad jeg vil tale om. Sådan er det også med min bog, man kan være i en periode af sit liv, hvor man ikke bør læse »En lykkelig slutning«.«

Har du selv haft det sådan med sorgen?

»Altså, nej. Jeg vil selv have lyst til at høre om det under alle omstændigheder. Jeg ville finde de her ting enormt fascinerende, selv når jeg stod midt i sorgen. Men jeg er nok også makaber indeni og klam! Men at tage lettere på døden, end hvad den gængse norm siger, handler ikke nødvendigvis om at være respektløs, men også om at vi har mistet meget af fordums tiders sprog om døden, og at vi ikke længere helt evner at navigere i forhold til livets endeligt.«