Mesterforfatteren går amok over Wien, aviserne og alt det andet lort
Den navlepillende sortseer i Thomas Bernhards virtuose roman »Beton« er syg, skuffet og udfordret. Skal han blive i sit østrigske lort, eller skal han tage ned i varmen, inden det er for sent? Det er spørgsmålet. Et af dem.
Thomas Bernhards radikale pessisme får, som altid hos forfatteren, modspil af dens svimlende sproglige veloplagthed, af sprogets mageløse musikalitet, og hovedpersonens raserianfald er så langt ude, at det bliver sjovt, virkelig sjovt.
Fold sammen
Læs mere
LÆS MERE
Fik du læst?
