»Hold da fuck« – der både bandes, »bolles« og danses »velfærdsdødedans« i den nye Højskolesangbog

Boganmeldelse. Der er et markant fravær af moderne borgerlighed i Højskolesangbogen, og inklusionen af Isam B's »Ramadan i København« i en kernedansk sangbog virker villet og politisk. Men Højskolesangbogen er stadig noget, der binder os sammen og skaber fællesskab.

Begrebsverdenen i musikeren og muslimen Isam B's »Ramadan i København« understreger at København og Danmark er ligegyldig/underordnet i forhold til  troens ritual. Dermed virker det villet og politisk, at den er med i en kernedansk højskolesangbog, mener vores anmelder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Udvalget bag den nye udgave af Højskolesangbogen mener selv, at debat er med til at skabe relevans og berettigelse, og det har de i den grad opnået, bl.a. ved at inkludere en islamisk sang og udelukke Shu-bi-dua fra den officielle danske fællessangskat.

Debativeren synes dog lidt for 2020-kortsigtet, set i lyset af, at den seneste udgave holdt i 14 år, for flere af de nyskrevne sange er alt for banale.

Således er der ikke meget af poesien fra f.eks. »Svantes lykkelige dag« (nr. 17) at hente i den neo-socialrealistiske »Hvad tænker Ingrid på« (160) af Mads Eslund: »For fanden, Ingrid, siger Asger, tænker Ingrid så / Du ligner lidt en gammel kønsstereotypisk hønemor / Og sådan kan hun ofte tænke, mange forhold er / Vi lever alt for travlt og egoistisk sammen, det er trist / Hun har aldrig bollet med andre før / Han har aldrig fattet, hvad ansvar er / Men de elsker sikkert hinanden højt alligevel, ved hun godt // På Stefansgade leger børnehaven Yggdrasil / I regntøj springer Carla, Ibrahim og Clive og Petra rundt / De leger far og mor og mor og mor og far og far / Mens Ingrid tjekker mails, er Asgers kaffestamper blevet væk / Se, nu kigger solen bag skyen frem / Ingrid, hun har fri klokken kvart i fem / Asfalten er våd, og solen smiler stort, da den kysser den.«

Læs lige sidste linje igen, for her viser digteren sig endelig … Og sådan forholder det sig desværre for flere af de nye bidrag: Når vi ikke kender melodierne, afsløres deres tekstlige svagheder; de rører sig ikke ud af nuet.

»Under »Folkeviser og ballader« finder man Ursula Andkjær Olsens »Velfærdsdødedansen« (502), som i bedste fald kan blive kultsang til en DSU-julefrokost.«


I alt er der bevaret 450 sange fra 2006-udgaven, mens 151 nye er kommet til, bl.a. tre skrevet af forfatteren Dy Plambech, som selv sad med i udvalget. Blandt de 151 sange finder man også Søren Huss, Nephew, Ulige Numre og et par nyere af Kim Larsen, men hvor er f.eks. Thomas Helmig, Marie Key eller Rasmus Seebach?

Lyt til artiklen her:

I stedet for at inkludere allerede populære sange er flere blevet til som del af et seminar, heraf den ombruste »Ramadan i København« (164) skrevet af Isam B. Første strofe lyder: »Nymånens skæve smil / Lyset på fjerde sal / Tegner liv på gardin / Vækket af nattergal.« I løbet af de fem strofer nævnes først cykler, siden drømmende blikke, dadler, mælk og brød, kroppe vendt mod sydøst og pander, der søger »mod tæppet ned«. Sangen er placeret i sektionen »Liv« og ikke i »Tro«. Ikke desto mindre understreger dens begrebsverden, at København og Danmark er ligegyldig/underordnet i forhold til troens ritual, og dermed virker det villet og politisk, at den er med i en kernedansk Højskolesangbog.

Højskolesangbogen udkom første gang i 1894, og den nye er den 19. i rækken. Den seneste var fra 2006. Fold sammen
Læs mere

Det har været påpeget, at de borgerlige ikke er gode til at skrive slagsange, og om det er årsagen til det markante fravær af moderne borgerlighed i Højskolesangbogen, skal jeg ikke kunne sige, men blandt de nye bidrag finder man f.eks. under »Tro« den klimapolitiske »Grøn salme« (70) skrevet af Hans Anker Jørgensen, og under »Folkeviser og ballader« finder man Ursula Andkjær Olsens »Velfærdsdødedansen« (502), som i bedste fald kan blive kultsang til en DSU-julefrokost:

»Kommunens folk de havde lært: socialhjælp er forbudt. / For folk, som er i faste forhold, er socialhjælp slut. / De lurede på pigen og på hendes nye ven. / På facebook ku’ man se, de sås igen igen igen. // Regeringen den havde sagt, det skal betale sig / at ta’ et job, så stå nu op, og kom så hop hop hop. / Kommunen ringed’ lørdag mor’n og sagde hør nu her: / der er en mand i huset! Vi ved, hvad det er, vi ser! // Og manden skal forsørge dig, det kan han nemlig godt. / Og du kan ikke få socialhjælp, når han er så flot. / Og pigen hun blev desperat og sagde: hold da fuck, / en fælles økonomisk ting, det har vi altså ik’.« Og så var der ikke plads til Shu-bi-dua …?

Inklusionen af Ursula Andkjær Olsens sang, »Velfærdsdødedansen«, får en til at undre sig over at der virkelig ikke kunne findes plads til den umådeligt populære Shu-Bi-Dua sang »Danmark«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Udvalgets ønske om at sætte deres præg på denne 19. udgave er forståeligt, men det er, som om debatværdien og det at inkludere nye navne har fået lov at vinde over både det poetiske og det kære.«


Der er dog også sange med indbygget holdbarhed, f.eks. Lisbeth Smedegaard Andersens fine morgensang »Daggryet lister sig frem over himlen« (30), Kim Leines patosfyldte »Nordisk hymne« (417), Naia Marie Aidts rørende messende »Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage« (163) og Stine Pilgaards finurlige »Fortabt er jeg stadig« (486), kendt fra hendes storsælgende roman »Meter i sekundet«. Her er både stemning og ordbilleder og en elegant metrik, hvor hver strofes sidste linje er begyndelsen på næste: »Vi mødtes i sne / forblændede af ungdom og uden at se / et virvar af jubel og nysgerrighed / vi mødtes i sproget, et hemmeligt sted / og der går vi hen / igen og igen. // Igen og igen / og tonerne blev til et langstrakt refræn / et plot, en fortælling, en popmelodi / godnatsange brudt af sirenernes skrig / vi følte os som / en luftløs ballon.«

Udvalgets ønske om at sætte sit præg på denne 19. udgave er forståeligt, men det er, som om debatværdien og det at inkludere nye navne har fået lov at vinde over både det poetiske og det kære blandt flere af de mange nye bidrag. Først og sidst står Højskolesangbogen dog som et katalog over sange, der binder os sammen og skaber fællesskab, for der er intet som den selvforglemmelse, der opstår af at synge i flok. Og så længe bogen indledes med »Den signede dag med fryd vi ser« og sluttes med »I skovens dybe stille ro«, går det nok.

Højskolesangbogen – 19. udgave
Sangbogsudvalg: Jørgen Carlsen (form.), Anne Odgaard Eyermann, Dy Plambeck, Mathias Hammer, Mette Sanggaard Schultz, Søren Launbjerg. Sider: 601. Pris: 295 kr. Forlag: Forlaget: Højskolerne.