Er der overhovedet noget sjovt ved oprøret mod overgreb og sexisme, der har skyllet ind over Danmark, og som har kostet adskillige politikere og mediefolk karrieren? Eller er det tværtimod så betændt og tragisk et område, at det bør overlades til advokater og ligestillingskonsulenter?
Efter coronaepidemien har den anden bølge af #metoo været dette års mest mediedækkede emne, og det betyder, at landets satirikere også er nødt til at beslutte, hvordan de dækker det.