Mænd føler sig magtesløse over for chikane: »De gnubbede sig op ad mig og rørte min pik«

Det er ikke kun kvinder, der oplever seksuel chikane. Det gør også næsten hver fjerde mand i film-, TV- og teaterbranchen. Det er vigtigt at tale om, siger mandeforsker, der dog understreger, at det er vigtigt at holde en særlig ting for øje.

Det er blandt andet, når skuespillere og dansere deler garderobe med en kollega, at sexchikane kan foregå i det skjulte. Da Benjamin Boe Rasmussen, der nu er formand for Dansk Skuespillerforbund, var ung og ny i teaterbranchen, overfaldt en ældre kollega ham således i deres fælles garderobe, fortæller han. ARKIVFOTO Christian Als/Ritzau Scanpix

Benjamin Boe Rasmussen var ung og ny i teaterbranchen, da en ældre kollega overfaldt ham i deres fælles garderobe. Overgrebsmanden var et etableret navn, der nød en vis anseelse i branchen.

»Det gjorde det ekstra ubehageligt,« siger Benjamin Boe Rasmussen.