Coronadigte vækker genkendelse, men mangler poetiske lynnedslag

Boganmeldelse: Caspar Erics digtsamling »Jeg vil ikke tilbage« er et interessant resume af et kriseforløb, med aktualiteten som stimulerende indslag. Desværre mangler den sproglige stramhed, som for alvor kunne løfte teksterne op over det forventelige.

Caspar Eric er aktuel med »Jeg vil ikke tilbage«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Caspar Eric skriver digte til tiden.

I hans forfatterskab op til i dag med titler som »7/11«, »Nike« og »Avatar« krydser de tidsaktuelle temaer som for eksempel livet på de sociale medier eller kropsfokuseringen den selvbiografiske tilgang med åbenlys effekt og gennemslagskraft. Så hvad er mere oplagt, end at forfatteren med den højtudviklede sans for aktualiteten rykker ud med en samling digte eller tekster affødt af coronakrisen, eller som det hedder i undertitlen »fra dage med covid-19«:

»Jeg stod i mit køkken/da statsministeren tonede frem/på det ekstraordinære /pressemøde. Nu skulle Danmark/begynde at lukke ned. Virussen var her…«

Det var onsdag 11. marts, at Danmark blev delvist lukket, og den dag indledte Caspar Eric en proces, hvor han hver dag over en periode på 80 dage skrev et digt. Resultatet er bogen »Jeg vil ikke tilbage«, der placerer sig et sted mellem den meget personlige og måske også selvterapeutiske dagbog og tidsdokumentet med indlagte samfundsovervejelser fra en kriseperiode uden sidestykke. De personlige erfaringer og følelser konfronteres med de fælles reaktioner og samfundsmæssige konsekvenser.

Foto: Gyldendal.

De daglige rutiner, glimtene fra TV, de hyppigere telefonsamtaler og de uundgåelige nedslag i bevidstheden af uro og angst leverer en vigtig del af råmaterialet til de 80 tekster, og som et løbende akkompagnement anføres fra dag 5 tallet på indlagte oven over den enkelte tekst: »et dagligt lille/matematisk drama.«

Referencerne til et fælles rum af covid 19-frygt og nye adfærdsmønstre tilfører Casper Erics digte en særlig dimension af genkendelighed og umiddelbare identifikationsmuligheder. Mange læsere vil nok nikke genkendende til det digtende jegs nervøse reaktioner på et hosteanfald:

»Med hovedet i kummen/ hviskede jeg til mig selv:/'Nå, så kom smitten/også til mig.'/Begyndte at kortlægge/hvem jeg havde set./Skulle aldrig være taget hjem/til Rosa i kollektivet./Forsøgte at sove, men turde næsten ikke, typisk mig/at blive bange for at dø./Statistikkerne hjælper/ikke på angsten,/hjælper ikke/på slimen og hosten…«

Undervejs i den 80 dage lange »dans« om coronaen sender Casper Eric fra sit nye, mere fastlåste og stillesiddende liv en slags hilsen til Jules Vernes klassiker »Jorden rundt i 80 dage«, en af fremskridtstroens og den moderne rejsefebers hellige bøger. Det er i høj grad også en mentalitet, forfatteren forholder sig kritisk til med sin titel »Jeg vil ikke tilbage«.

Fuck, det er crazy

Sikkert er det, at Casper Erics corona-rejse ikke fører tilbage til udgangspunktet, og at rigtig meget har forandret sig undervejs:

»Fuck, det er crazy/at skulle handle ind lige nu/med krydderen fuld/af pollenallergi./For seks uger siden/var et nys bare et nys.«

Som koncentreret resume af et kriseforløb er »Jeg vil ikke tilbage« interessant læsning med aktualiteten og genkendelsesfaktoren som stimulerende indslag. Desværre bæres Casper Erics nye digtbog ikke frem af den sproglige stramhed og de poetiske lynnedslag, som for alvor kunne løfte teksterne op over det forventelige.

Jeg vil ikke tilbage

Forfatter: Caspar Eric. Sider: 194. Pris: 200 kr. Forlag: Gyldendal.